Warszawas historie

Klik på billedet eller overskriften i boksene!
Warszawas borgere gør oprør

Warszawa gennem tiderne

En lineær beskrivelse af Warszawa fra tidernes begyndelse til næsten i dag. Den er lidt lang, men en glimrende mulighed for at få et overblik over byens historie, som jo selvfølgelig også er en del af Polens historie.

Fra Casanovas Mit Livs Historie.

Casanova i Warszawa

Efter en rejse til Rusland var Casanova i 1765-66 et smut i Warszawa, som han måtte forlade i hast efter en duel med en fremtrædende adelsmand. Casanova har interessante betragtninger om byen, og observerer også den betændte politiske situation.

Han kaldes også Warszawas fotografiapparat

Canalettos Warszawa

Canaletto var hofmaler for den sidste polske konge, Poniatowski, og bliver ofte kaldt datidens fotografiapparat. Under et besøg i Warszawa vil du få masser af muligheder for at se hans værker, som blandt andet er udstillet i glasmontre (i kopi) foran de bygninger, de forestiller. Store dele af Warszawa blev efter 2. Verdenskrig genopbygget på baggrund af hans malerier.

Dukken er en fortælling, som er levende i det polske folk

Warszawa i romanen Dukken

Warszawa i 1870’erne er genialt og præcist beskrevet i denne mamutroman, som givet et godt indtryk af de etniske og spændinger, samfundsmæssige brydninger, den politiske undertrykkelse og også sammenligner Warszawa med en anden hovedstad, nemlig Paris.

Brandes fortolker polsk litteratur for polakker

Brandes i Warszawa

Brandes besøgte Polen nogle gange i 1880’erne, og hans beretning om opholdet her er fortsat levende og en kilde til forståelsen af den polske folkekarakter.

En detaljeret beskrivelse af Polen

William Jensens Warszawa

Den danske forfatter William Jensen udgav i 1938 en bog om Polen, og et af kapitlerne bærer titlen “Warszawa – kontrasternes by”. Man får en meget præcis fornemmelse af det kaos og den skønhed, som herskede i byen lige inden udbruddet af 2. Verdenskrig.

Arkitektbog fra Warszawa

Genopbygningen

Warszawa var inden 2. Verdenskrig en indeklemt by, selv om nogle prestigeområder var med til at give byen tilnavnet “Østeuropas Paris”. Ødelæggelserne under krigen medførte, at byplanlæggerne efter krigen havde muligheden for at planlægge en ny, lys og åben by. Her hjalp det autoritære styre godt på vej, for alle jordstykker i Warszawa blev nationaliseret efter krigen.

Det moderne Warszawa

Warszawa i tv-serien Huset

TV-serien ”Huset” blev optaget i årene 1980-2000, og behandler i 25 afsnit på op mod halvanden time hver Warszawas udvikling fra 1945 til 1980. Det er en serie, som følger beboerne i et hus i Warszawa fra deres tilbagevenden til den krigshærgede by, over genopbygning, troen på kommunismen og desillusioneringen.

Send en e-mail til m@hardenfelt.dk hvis du gerne vil have en dansktalende guide til at vise dig de vigtigste steder i Warszawa.