Casanova i Warszawa
1765-1766. Fra Giacomo Casanovas ”Mit livs historie”, bind 10.
Efter et besøg i Rusland tog Casanova i slutningen af 1765 til Warszawa, hvortil han havde anbefalinger til Kong Poniatowski, formodentligt blandt andet fra kongens gamle elskerinde, Zarina Katharina den Store. I forhold til sit normale udfarende levned, levede den nu modne fyrreårige Casanova et relativt roligt liv i Warszawa, men blev dog alligevel rodet ind i en duel med en højtstående adelig militærmand, som var tæt på kongen. Det gjorde, at Casanova måtte glemme sin plan om et job som sekretær for Kong Poniatowski og ydermere blev han i utilslørede vendinger bedt om at forlade Polen.
Casanova ankom til Warszawa på et tidspunkt, hvor byen havde 30.000 indbyggere. Ud over at være administrationsby i det store polske rige, var byen en håndværks- og industriby med adskillige bryggerier, møller og teglværker. Det var også begyndelsen til den periode, hvor der opstod manufaktur, som blandt andet producerede våben, tekstiler og vogne. Det er afgørende for byen, at den netop har ændret sig fra et sted, hvor de saksiske konger (to tyske konger i personalunion med Polen 1733-1763) tilbragte tiden en sjælden gang i mellem, til en ægte hovedstad og kongeby, under den nye nationale polske konge. Casanovas beretning er interessant, fordi han om nogen i denne periode har berejst det europæiske kontinent og de europæiske byer, og således kan levere en troværdig beskrivelse af Warszawa i forhold til andre europæiske hovedstæder.
Giacomo Casanova, portræt: Anton Raphael Mengs, 1760
Casanova tog først hen til en bekendt, som drev en succesrig danseskole, og denne bekendte orienterede Casanova om det omfattende hasardspil, der fandt sted i byen, og som organiseredes af personer, som han kendte godt. Her skal det bemærkes, at Casanova selv var en lidenskabelig spiller, der om nødvendigt (når han var flad) formåede at spille falsk. Men han var i Warszawa for at få et job, så han levede relativt roligt.
Casanova nævner også, at han var nødt til at leje en vogn, da det var umuligt at bevæge sig til fods i Warszawa. Han angiver ikke årsagen til, at man ikke kunne bevæge sig til fods, men det kan være på grund af den manglende brolægning af gaderne, som ville medføre, at de elegante klæder, han utvivlsomt har iklædt sig, ville blive smudsede.
Poniatowski havde været konge i et par år, og der lægges ikke nogen skjul på, at det var Rusland og Zarina Katharina – repræsenteret ved den russiske gesandt – der havde den reelle magt i Polen. Casanova skriver:
”Ved middagstid indfandt jeg mig hos den russiske statholder, hvor der var dækket tre borde, hver med tredive-fyrre kuverter. Hoffets pragt var intet i sammenligning med den prangende luksus hos den russiske statholder.” Men Casanova fik også færten af de konspirationer der herskede i byen, som søgte at slippe af med den russiske dominans.
Casanova så utvivlsomt Warszawa fra de bedste kredse, og han beskriver det som en flot og lys by, men specielt når man holder fest: ” Warszawa var en strålende by i karnevals tiden” – skriver han. Alt i alt overlader Casanova et indtryk af en by med fuld fart på, både hvad angår fest, kunst og litterære diskussioner. Han er også en hyppig gæst i det nyligt opførte offentlige teater, hvor italienske skuespillerinder spiller hovedrollerne.
Generelt virker det, som om Casanova gør lidt grin med det komplicerede rangsystem i Warszawa, i hvert fald er han omhyggelig med at opliste hver enkelt hofmands titler, noget der i forhold til resten af erindringerne er usædvanligt. Casanova var ikke en snob.
Dueller var forbudt i selve Warszawa, men han fik alligevel rodet sig ud i en problematisk affære (med en kvinde i centrum), og Casanova hører ikke til dem, der lader en fornærmelse passere. Hans billet til modstanderen er et mesterværk i diplomatisk sprog:
”Deres Højhed. I går i teateret fornærmede Deres excellence mig uden rimelig anledning og havde hverken grund eller ret til at handle således imod mig. Derfor går jeg ud fra, at De hader mig, Deres Højhed, og at De som følge deraf helst vil udslette mig fra de levendes tal. Jeg både kan og vil tilfredsstille Deres excellence. Vær derfor så elskværdig, Deres Højhed, at tage mig med i Deres vogn og køre mig hen til et sted, hvor mit nederlag ikke kan udsætte Dem for at forse Dem mod de polske love, og hvor jeg kan nyde godt af den samme fordel, hvis Gud hjælper mig til at dræbe Deres Excellence. Jeg ville ikke stille Dem dette forslag, Deres Højhed, hvis jeg ikke nærede så høje tanker om Deres ædelmodighed. Jeg har den ære at være, Deres Højhed, Deres excellences ærbødigste og lydigste tjener. Casanova.”
Der skete ikke noget alvorligt med Casanova under duellen, men hans modstander – Branicki – blev hårdt såret. Kongen reagerede med fortrydelse på duellen, som han opfattede som en omgåelse af gældende regler. Casanova fik besked på at forlade byen, og modtog et betydeligt beløb fra kongen til at betale sine gældsposter. Polen forblev dog i Casanovas bevidsthed, han skrev senere Polens historie, som det desværre ikke er lykkedes mig at opdrive på et sprog, jeg kender, og han fordømte Polens første deling i 1772. Han har korrekt diagnoseret Polens svage politiske situation med en svag kongemagt (centralmagt), og optræder som fortaler for at kun en styrket statsmagt vil kunne redde Polen.
Send en e-mail til m@hardenfelt.dk hvis du gerne vil have en dansktalende guide til at vise dig de vigtigste steder i Warszawa.