Warszawa i TV-serien Huset
TV-serien ”Huset” blev optaget i årene 1980-2000, og behandler i 25 afsnit på op mod halvanden time hver Warszawas udvikling fra 1945 til 1980. Det er en serie, som følger beboerne i et hus i Warszawa fra deres tilbagevenden til den krigshærgede by, over genopbygning, troen på kommunismen og desillusioneringen. På en måde kan man kalde den en polsk version af matador, hvor man lærer de enkelte beboere at kende og lever med i deres personlige problemer, ægteskaber og skilsmisser og man ser, hvordan de klarer sig i efterkrigstidens Warszawa.
Serien begynder i 1945, og i begyndelsen af serien ser vi, hvordan beboerne langsomt vender tilbage til deres førkrigsbolig, som de selv går i gang med at sætte i stand. Billedmaterialet er overvældende, og man føler sig til stede i den ødelagte by, hvor murbrokkerne ligger overalt. Man føler den sammenbidte bevidsthed om, at der ikke er andet at gøre, end simpelt hen at sætte det hele i stand igen. Væggene står tilbage som en tom skal, og efterhånden dukker alle husets beboere op og fortsætter tilværelsen fra deres gamle hjem. Krigen mod tyskerne er endnu ikke slut, men man følger kampene mellem den kommunistiske modstandsbevægelse støttet af den Røde Hær og den nationalistiske modstandsbevægelse. Folk overlever, som de nu kan. Valutaen er tobak, hjemmebrygget vodka eller en tallerken suppe.
Den midlertidige regering beslutter midt i kaosset at genopbygge byen, al ejendom nationaliseres, og man går i gang med at genopbygge en civil administration i ruinerne. Kampen sættes ind mod spekulation, herunder folk, som køber for meget mel på en gang. Vandhanerne begynder at fungere, første sporvognslinje kommer i gang. Beboerne i Huset lever i deres gamle lejligheder, men boligmanglen er enorm og bureaukratiet organiserer indhusningskommissioner, som fylder lejlighederne op med fremmede mennesker. Folk går i biografen til ugerevyer for at høre nyhederne og få politisk opdragelse.
Regeringen gennemfører i 1946 en folkeafstemning om grundlaget for det fremtidige Polen – 3xJA lyder banerne, og kommunisterne får deres forfalskede ja til ændringerne. I mellemtiden graves de døde ud af ruinerne.
19. januar 1947 afholdes de første forfalskede valg til parlamentet, som kombineret med pres på andre partier resulterer i en koalitionsregering, hvor kommunisterne holder de afgørende ministerier. Stemningen i befolkningen er delt, og mange føler, at det hele på forhånd er bestemt fra Moskva. Kulturliv og musik begynder igen, men mange vil gerne mod Vest. Men det vigtigste og altoverskyggende er fortsat nedrivning af ruiner og bygning af huse.
I løbet af de kommende afsnit beskrives både begejstringen for det nye socialistiske samfund, de firkantede kommunistiske kommissærer og tilbagevendende fra den borgerlige modstandsbevægelse, som drømmer om et frit Polen uden russisk dominans. Uden venskaber er der ingen som klarer sig, alle har brug for anbefalinger, mange vil gerne skjule noget mørkt i fortiden. Men man føler troen på at alt kan lade sig gøre.
Tuberkulose hærger den ødelagte by og kommer også i nærkontakt med beboerne i Huset. Der er stadig ikke kommet elektricitet i landsbyerne, men i Warszawa bygger de store gennemfartsveje til den kommende trafik med håndkraft og skovle.
I 1949 bliver den første del af eventyrbyen Mariensztat færdig, et område lige nedenfor Slotspladsen, som skal minde om renæssancens små handelsbyer og give hovedstaden et romantisk skær. Den første polske bil – luksuskøretøjet Warszawa – ruller ud af fabriksportene fra 1951. Man kunne næsten tro, det hele er ved at blive normalt. Hvis man har et godt job, kan man købe en ny cykel. Men på trods af fremgangen er der fortsat mangel på alt, måske først og fremmest et sted at bo. Kommunismen er nok gudløs, men det religiøse (katolske) liv har enorm indflydelse i dagliglivet. Men selv om religion er tilladt, er det mentale greb om befolkningen konkret. Man laver ikke sjov med socialismen, hvis man ikke har lyst til at blive smidt ud fra sit job eller studier. Det nye Polen skal tages alvorligt.
Ovenfor: Luksusbilen Warszawa
De offentlige erklæringer om at man vil arbejde hårdt og forbedre de opsatte mål, er en naturlig del af arbejdsklimaet. I mellemtiden uddeles en murske til enhver arbejdsfør borger, uanset dennes evner for murerarbejde. Det går fremad, men måske ikke med helt de kvaliteter, man havde ønsket.
I 1953 dør Stalin og i Huset følger man beboernes problemer, som både drejer sig om samliv, manglende entusiasme og manglende forståelse, når børnene går i statens (eller kommunismens) tjeneste. I mellemtiden laves gadenavnene om til navne, som skal minde borgerne om det socialistiske samfund. Og det socialistiske samfund registrerer alt hvad det kan om sine borgere, også hvem der får breve fra udlandet. Det er slutningen af stalinismen – censuren sletter alle dårlige tanker og folk forsvinder i mørket, hvis de har farlige tanker.
Stalinismen forsvinder langsomt, samfundet begynder at blive normaliseret. Mange er rejst til de nyerhvervede områder i Vest – Wroclaw og Szczecin. Oderfloden er den nye grænse. Arbejderparadisets første strejker viser sig, og de breder sig til Warszawa. Byen bliver åbenbart også mere international, for pludselig ser man en neger på hovedstadens gader og der kommer turister fra hele verden i store grupper for at beundre det socialistiske vidunder.’. Men … de ødelagte sjæle fra krigens tid er ikke blevet helbredt.
Officielt gives i 1956 amnesti for forbrydelser mod den Røde Hær i forbindelse med 2. Verdenskrig. Andre rehabiliteres efter flere års tortur og nedværdigelser. Men angiverne har fortsat store tider, og ingen ved, hvem, der angiver hvem; tvivlen på systemet begynder at indfinde sig hos nogle af de, som tror eller troede på et nyt og retfærdigt samfund. Samtidigt begynder en vis frihed at indfinde sig. Efter årene med terror kan digterne digte, og det er muligt at beskrive en masse ting, som det ikke tidligere var muligt at tale om. Retssystemet viser, at det både fungerer, er menneskeligt og til en vis grad uafhængigt, da en tidligere koncentrationslejrfange får en betinget dom på to års fængsel for at have dræbt en tidligere kapo nogle år tidligere.
I Poznan bliver strejker og uroligheder slået ned af hæren, og telefonforbindelserne til Warszawa bliver afbrudt. Men industriarbejderne i Warszawa viser, at også de har fået nok. Hvedebrødsdagene med socialismen er forbi – og så drejer det sig om at rage til sig. Korruptionen og privilegier bliver nærmest officielle. I mellemtiden er troen på Jesus og kirken stærk hos de fleste.
Telefonen eksisterer, men kun de heldigste og mest indflydelsesrige får installeret sådan et moderne vidunder. Hvis det skal gå hurtigt foregår det fortsat med telegram. Hovedpersonen i serien henter sin gamle mor fra landet til Warszawa efter at faren er død. I byerne hersker busser, sporvogne og enkelte biler, på landet er der kun hestevogne og enkelte traktorer. Flytningen fra et husmandsbrug til storbyen er ikke ukompliceret.
Storbyen udvikler sig og man importerer forretningsmodeller fra Vesteuropa. I 1962 åbner det første supermarked i Warszawa i en modernistisk bygning, og borgerne står i kø for at købe ind på denne måde.
Ovenfor Supersam
Kort tid efter kommer de første fjernsyn i handlen, og enkelte beboere i Huset har mulighed for at købe et og inviterer naboerne til TV-aftner. Folk danser, griner af myndighederne, og nogle forsøger sig med politiske meddelelser. Der er tøbrud, men censuren er fortsat på vagt, og fjernsynet bliver en populær propagandamaskine. Biler og lastvogne vinder frem, men hestevogne spiller stadig en afgørende rolle. Ægteskaber knager, men få går fra hinanden, og når de gør er det med hjælp fra advokater. Når man nu en gang er splejset sammen, er det vanskeligt og nærmest utænkeligt at bryde båndene. Men det sker nu alligevel.
Det bliver midten af 1960’erne. Det er tydeligt at velstanden stiger, men alt er stadig beskedent set med nutidens øjne. Hvis man gerne vil frem i tilværelsen, hjælper det at have indflydelsesrig familie eller venner. Fodbold spiller en stadig vigtigere rolle og hestevæddeløb er populært lidt udenfor byen. Bekymringer for dagligdagen og graviditeter er ikke fremmende for sexlysten. Men man kan finde kærlighed – eller måske snarere en partner – gennem billetmærkeannoncer. Warszawas hovedbanegård ligner fortsat et trinbræt.
Den gamle vicevært er død. Han har været den sammenholdende kraft i Huset, ligesom viceværter var det overalt og havde været det i over hundrede år. Det var dem, der holdt styr på det hele, og her var der ingen ændringer.
Den nye vicevært er dog en mere primitiv type, et produkt af det kommunistiske system. Han terroriserer beboerne i huset. Klager hjælper imidlertid ikke, viceværten er systemets repræsentant – nøjagtigt som under russerne hundrede år tidligere.
Varemanglen begynder at kunne mærkes, og kun privilegier sørger for lidt bedre forhold. De studerende protesterer åbenlyst og kræver frihed og demokrati. Myndighederne svarer hårdt igen og slår protesterne ned. Folket svarer med sang, kultur og socialt fællesskab. I mellemtiden fremstiller viceværten hjemmebrændt vodka.
I foråret 1969 er de protesterende studerende indkaldt til hæren og smides ud fra universiteterne. Vi ser også, hvordan jøderne efter oprøret i 1968 gøres til syndebukke og i enormt tal forlader Polen.
I mellemtiden blander den nye vicevært sig i alt og er ekspert i alt. Men hans håndværksmæssige eksperimenter ender normalt katastrofalt. Hans valgsprog er: for mig er det (opgaven) en lille øl inden morgenmaden. Ulykkerne vælter ned over Huset, men en begivenhed alle vil se er amerikanernes Apollo11 raket, som lander på månen.
Krisen kradser, eller også er man bare kommet så langt, at man søger normalitet i tilværelsen. Gamle arvestykker sælges for at have penge til dagen og vejen. Længslen efter Polen fra før krigen bliver tydelig. De unge forventer et andet liv, og de ser, hvordan Apollo 11 lander. Verden er forandret.
Fremmedgørelsen i forhold til systemet bliver stadig mere tydelig, og i Huset skal et par skilles, efter at en af dem har meldt sig ind i kommunistpartiet. Mange vil gerne til Vesten, men det er ikke så nemt at forlade Polen. Andre flygter fra det monotone liv på landet, for at finde spænding og ægte kærlighed i Warszawa – det er lidt lettere end at komme til Vesten, selv om … det med vild kærlighed lykkes ikke altid.
I december 1970 udbryder en stor strejke i Gdansk. Militæret omringer værftet, skyder på de strejkende og de heldige tæver de med knebler. Nyhederne kommer gennem radioen til Warszawa, men en filmmand fra Huset er tilfældigvis i byen og laver filmoptagelser af brutaliteten. Alt er i oprør. Den tidligere minearbejder Gierek overtager posten som leder og taler situationen ned.
Kravene om effektivitet overdøver sikkerhedskravene. Den nye partiformand kræver effektivisering og at Polen udvikler sig til et eksportland. Det skaber ulykker og konflikter.
Det er nye tider. En af beboerne i Huset åbner et privatejet automatisk bilvaskeri, og præsten kommer for at velsigne det med vievand. De store statsfirmaer indfører markedsføring, og en ny sorgløs generation er ved at vokse op, som ikke bærer rundt på krigens mørke sider. Livsglæden indfinder sig momentalt.
I mellemtiden kæmper arbejderne fra strejken i Gdansk for at dokumentere militærets overgreb for alverden. Det er en tid, hvor store filmruller skal smugles forbi årvågne toldere i lufthavnen. Og da det bliver opdaget, at optagelserne er nået til Vesten, går sikkerhedstjenesten i aktion. Som i de sidste århundreder fortsætter viceværter sin rolle som informant, når statsmagten henvender sig. Og når statsmagten ikke er der, fortsætter han sit håbløse virke som kan-alt og hustyran.
Ved siden af livsglæden dukker også kriminelle bander op, som organiserer væddemål og sportsbegivenheder. Dem skal man helst ikke rage uklar med.
Selv om censuren lettes, eksisterer den stadig. Sundhedsvæsnet fungerer, men lever ikke op til vestlig standard. Stemningen koger og mange i Warszawa hader kommunismen. I 1976 kommer det efter prisstigninger til uroligheder blandt arbejderne i flere polske byer, bl.a. Ursus – dengang en forstad til Warszawa. Som en af beboerne i Huset siger: Jeg kan tilgive dem prisstigningerne på sukker, for jeg har sukkersyge. Men den der i Polen hæver priserne på vodka og pølser er selvmorder.
I mens vender en udvandret polak tilbage til Polen fra Vesten, men kun for at hente en kone og kigge ud over grænsen til Ukraine mod det tabte land.
Der er ikke så mange varer i butikkerne, og viceværten begynder i sin lejlighed at handle med kød, som han får leveret fra landet. Kirken og respekten for præsterne er uforandret, men en gruppe unge begynder at gå til indisk meditation. Andre går til dans. Regimets politistyrker kæmper mod graffiti og latterliggørelse.
Politiet får hver uge lidt kød af viceværten for ikke at blande sig i handlen, og viceværten indleder et forhold til bondekonen, som kommer med kødet.
Nogle af Husets beboere køber elegante brugte møbler i Biedermeierstil, andre holder hemmelige møder og taler om systemets forbandelser. Sikkerhedstjenesten skrider til værk og anholder omkring 30 mennesker i en privat lejlighed, hvor de straks foregiver, at de synger sange. Stolene sprættes op og lejligheden raseres i søgen efter kompromitterende materiale.
Livet i huset går sin gang. Viceværten er stadig den, alle har kontakt med, og han er stadig en håbløs fumlefinger, som hele tiden prøver at tiltuske sig lidt ekstra. En af beboerne får en ny nyre, men det kræver forbindelser at få den slags behandling. Og så begynder bilfabrikken at producere et nyt vidunder, en Polonez, som skal levere polakkerne en ny klasse af middelklassebiler.
Polonez – bilen for middelklassen.
Stemningen er spændt i Polen. De unge kører løb i stjålne biler og mange af de ældre støtter forandringer og strejkende arbejdere. Sikkerhedstjenesten kæmper imod, aflytter telefoner. En af husets beboere er arkitekt og får mulighed for at arbejde i Italien. Det tager han imod.
Der er gået 35 år siden 2. Verdenskrig sluttede. Vi har set, hvordan beboerne i huset i Warszawa har kæmpet sig frem til normalitet, vi har været vidne til de politiske modsætninger, og vi har set modsætningerne mellem generationerne. De sidste 10 år har været præget af strejker, arbejdernes modstand mod arbejderregeringen. Og regeringens forgæves kamp for at skabe ligevægt i økonomien. Serien slutter i 1980 med lovliggørelsen af den frie fagforening Solidaritet, hvor samfundet går amok i en frihedsrus.
Serien DOM (Huset) kan fås på DVD med engelske undertekster. Serien består som nævnt af 25 afsnit og sælges i 2 æsker med 12-13 afsnit i hver. Den kan også ses online på polsk uden undertekster på TVP. Klik her for at købe på Empik (polsk).
Send en e-mail til m@hardenfelt.dk hvis du gerne vil have en dansktalende guide til at vise dig de vigtigste steder i Warszawa.