Metro Nowy Świat Uniwersytet
Warszawas Gamle By
En grundig udforskning Gamle by i Warszawa er nok den mest tidskrævende tur blandt metrostationerne. Her lander vi direkte i det historiske centrum.
Finansministeriet
Når man stiger op til jordniveau fra Metro Nowy Świat Uniwersytet er noget af det første man ser Finansministeriet. Se mere under ”Kommunismen i Warszawa”.
Korte ture:
Af Nowy Świat mod Krakowskie Przedmieście og Slotspladsen.
Videnskabernes Akademi og Thorvaldsens Kopernikus-statue
Efter en kort tur mod centrum af Nowy Świat-gade, kommer vi til en lille plads, som huser det polske Videnskabernes Akademi (PAN). Foran denne renæssancebygning står Thorvaldsens statue af middelalderastronomen Kopernikus (opsat 1830), som kom fra Torun, der da Kopernikus levede var under polsk herredømme. Kopernikus præsenteres som en antik videnskabsmand, og PAN-bygningen og Kopernikus hæver på en måde hinanden til et højere niveau. Går man rundt på pladsen, finder man i fortovet nogle af de planeter, Kopernikus studerede igennem sit liv. Hvis du har lyst til at drille lokalbefolkningen, kan du eventuelt hævde at Kopernikus var tysker, men vær forsigtig med ikke at gøre det, hvis du møder en nationalistisk indstillet polak.
Helligkors kirken
Fra pladsen ser man ligeledes Hellig Kors Kirken (Bazylika Świętego Krzyża), hvor Chopins hjerte er indmuret – Adresse Krakowskie Przedmieście 3. Mere under ”Kirker og kirkegårde i Warszawa”.
Når vi nu er ved Chopin, befinder Chopin-museet (Muzeum Chopina) sig få minutters gang fra metrostationen. Det er et interaktivt museum fyldt med musik og beretningen om Chopins liv. Det er spændende at se for almindeligt tonedøve turister, mens det er obligatorisk for musikinteresserede, som vil kunne nyde museet i alle detaljer.
Chopin er indbegrebet af polsk romantisk tradition og en vigtig brik i Polens selvforståelse, så han eksporteres ivrigt gennem monumenter, fortællinger, koncerter og klaver-konkurrencer. I dette område af det centrale Warszawa, hvor Chopin voksede op, er der på vigtige steder opstillet en Chopin-bænk, hvor man kan hvile. Man kan også trykke på en knap på bænken, hvorefter den spiller romantisk klavermusik.
Bænk med Chopin-musik
Rundt omkring i den gamle by er Chopinkoncerter for tilrejsende blevet et hit (og sikkert også en kassesucces for arrangørerne). Jeg vil ikke specielt anbefale et af de konkurrerende firmaer, men du skal nok støde på dem under turen gennem Gamle By – ellers så skriv ”Chopin koncert old town” i Google.
Umiddelbart efter Helligkors kirken ligger Kunstakademiet gennem en port på venstre side af gaden, mens Universitetets primære campus ligger gennem en port til højre side.
Indgangen til universitetsområdet. Der er fri adgang, og med mindre du har travlt, bør du ikke snyde dig selv for en tur på området – både af hensyn til stemningen og arkitekturen. Læs mere under ”Warszawa som centrum for den polske stat”.
Et af Canalettos værker i glasmontre. Læs mere om Canaletto under ”Kunst i Warszawa”.
På vejen mod slotspladsen støder man på en række glasterninger med billeder af nærliggende bygninger. Malerierne er reproduktioner af Canalettos værker fra 1700-tallet (Bernardo Bellotto, kaldet Canaletto, 1721-1780). Denne venedigske kunstner arbejdede fra 1767 for den polske konge, og er af eftertiden blevet kaldt samtidens fotografiapparat. De gamle bygninger blev ødelagt under 2. Verdenskrig, og rekonstruktionerne er i høj grad gennemført på baggrund af Canalettos malerier, hvilket man kan overbevise sig om ved at sammenligne maleriet med bygningen overfor.
Kirken er genopbygget med hjælp fra Canalettos billede
St. Anna Kirken – Akademisk kirke (Kościół św. Anny) – Adresse Krakowskie Przedmieście 68. Et stenkast fra Slotspladsen. Mere under ”Kirker og kirkegårde i Warszawa”.
Kamienica Prażmowskich. Som en af de sidste bygninger inden slotspladsen, er det værd at lægge mærke til rokoko-bygningen på nr. 87 (lige ved siden af bygningen med rulletrapperne), hvis facade overlevede 2. Verdenskrig (selv om den blev ødelagt indeni).
Plac Piłsudski
Plac Piłsudski – flere billeder og mere om pladsen under ”Warszawa som centrum i den polske stat”.
Lidt før kirken kan man dreje til venstre, hvorefter man lander på den ”nationale” plads i Warszawa, pladsen, som symboliserer Polen. Den er tungt ladet med monumenter og symboler, både eksisterende og ødelagte.
Sakser-haven (Ogród Saski). Beliggende mellem Plac Piłsudski (10 minutter fra Metro Nowy Świat – Uniwersytet) og Plac Bankowy (200 meter fra Metro Świętokrzyska).
Hvis man kun er på en kort tur til Warszawa, men gerne vil have et indtryk af byens parker, så er dette stedet man kan besøge i forbindelse med en tur gennem det historiske center. Mere under ”Gå i skoven i Warszawa”.
Præsidentpaladset med rytterstatuen af Poniatowski
Hovedbygning med den midterste del ligger en smule tilbagetrukket og suppleres af to lave sidebygninger. Endvidere et lille kancelli på den side, der vender mod Slotspladsen. Fra bagsiden have og udsigt til floden. Læs mere under ”Warszawa som centrum i den polske stat”.
Józef Poniatowski foran præsidentpaladset
Modelleret af Bertel Thorvaldsen 1826-1827. Den originale gipsstatue befinder sig i Thorvaldsenmuseets arkiver. Støbt i bronze. General, frihedshelt og adelsmand. Slægtning til kongen. Kæmpede i Napoleons hær, men døde i Slaget ved Leipzig 1813. Inspireret af Marcus Aurelius statue på Capitol i Rom. Da statuen blev leveret havde russerne netop nedkæmpet en opstand i Polen, og der blev iværksat undertrykkelse af polske symboler, så statuen kom ikke op i Warszawa. Opstillet i Warszawa i 1923 (efter selvstændigheden). Sprængt i luften 1944 som led i nazisternes hævn over Warszawaopstanden. I 1952 genopført efter originalmodellen som en gave fra den Danske stat og København.
Kort tur:
Af Nowy Świat mod Rondo de Gaulle.
Gaden Nowy Świat betyder oversat ”Den nye verden”.
Stykket fra Nowy Świat til Rondo de Gaulle blev genopbygget senere end den gamle by, og på det tidspunkt begyndte man at føle, at man også kunne bruge penge på andre ting end genopbygning. Bygningerne på Nowy Świat blev derfor lidt lavere og bygget med lidt mindre omhu end de første rekonstruktioner. Men gaden er alligevel imponerende, og sidegaderne er fyldt med værtshuse og restauranter, som bruges lige så meget af de lokale som af turisterne. Hvis man er til mad, sang og bajere og eventuelt en cocktail skal det særligt anbefales at dreje ned af Foksal-gade, som byder på en hel del af den slags, samtidigt med at man virkelig får en oplevelse ved at se på den renoverede arkitektur (inden man går i gang med sprutten).
Nowy Świat munder ud i den vældige d’Gaulle Rundkørsel, som b.la. indeholder Partihuset eller Det Hvide Hus. Pladsen, Nationalmuseet og Den Polske Hærs museum er omtalt under Metro centrum.
Længere ture
Den gamle By
Den gamle by i Warszawa begynder ved Slotspladsen og kongeslottet. Her lå den gamle bro ind til byen oprindelig, og den er nu blevet udgravet og placeret midt på pladsen. På den ene side er byen beskyttet af en delvis genopbygget bymur, som mange steder danner gavlvæggen på de bygninger, der er opført op mod muren. På muren ses en sort stribe – den del, som ligger under striben er den oprindelige bymur, resten er genopbygget. Nedenfor bymuren findes en voldgrav, som dog i dag er uden vand.
Ved adskillelsen mellem den Gamle By (fra 1300) og den Nye By (fra ca. 1400) ligger fæstningsanlægget Barbakan, og ned mod floden er byen beskyttet af en stejl skrænt.
Den Gamle By blev næsten totalt ødelagt under 2. Verdenskrig. Efter krigen blev den omhyggelig genopbygget, men – der kom dog langt mere luft. Den sammenklemte by fra før 2. Verdenskrig kunne pludselig trække vejret.
Byen er dog original, hvis vi ser på væsentlige elementer: gaderne løber nøjagtigt som i middelalderen, den gamle by ligger, hvor den altid har ligget, og bygningernes form er uændret.
Afgørende for Warszawa var floden og skrænten, som sørgede for drikkevand, afledning af uhumskheder samt gav en vis beskyttelse mod angreb, således at man kunne koncentrere sig om forsvar af byen fra den anden side – altså der, hvor vi har bymuren.
Enhver besøgende belæres om, at Den Gamle By i Warszawa er en tro kopi af den oprindelige Gamle By fra før krigen, hvilket er en sandhed med modifikationer. Hvis man sammenligner gamle fotos, er facaderne på Rynek og de nærliggende gader udført med relativt stor nøjagtighed i forhold til de oprindelige bygninger, men alt, hvad der ligger inde i bygningerne, er totalt ændret.
Førkrigens Gamle By var slum, ofte uden vandafledning og varme. Her boede byens fattigste, og hver en kvadratmeter blev udnyttet. Her blev der efter krigen bygget efter datidens standard komfortable lejligheder til den arbejdende befolkning med moderne faciliteter.
Facaderne blev også uensartede, fordi ødelæggelserne havde afsløret mange af de gamle porte, mure og andre elementer, som gennem tiden var blevet skjult af moderniseringer. I mange tilfælde har man derfor valgt et kludetæppe, som både viser bygningernes middelalderelementer, men ved siden af også de nyeste dele fra før krigen.
Slotspladsen
Slotspladsen med Sigismund-søjlen, Kongeslottet, bymuren og begyndelsen til den Gamle By.
Den gamle by starter med slotspladsen, hvor søjlen med Kong Sigismund fra 1644 ved siden af Havfruen på Rynek er et symbol på Warszawa. Den er rejst for at fortælle, hvilken fantastisk konge Sigismund var, og var et led i magtkampen mellem kongemagt og højadel.
I 1600-tallet er søjler normalt reserveret til Jesus, Maria og helgener. Dermed giver den også Sigismund en smule helgenagtighed. Marienkasøjlen ved Sankt Anna kirken nogle få hundrede meter væk blev rejst som en slags protest mod Sigismund-søjlen.
Pladsen domineres af det genopførte kongeslot fra begyndelsen af 1980’erne.
Wasa-kongen (ham på søjlen) udbyggede slottet for 400 år siden og gjorde det til sit hovedsæde. Der er fri adgang til den 5-kantede aflukkede slotsgård, som er præget af tidernes forskellige stilarter.
Taget blev først bombet 1939, og senere blev bygningen sprængt i luften 1944. Genopbygningen var politisk kontroversiel, og blev efter folkeligt pres først gennemført i begyndelsen af 1980’erne. Den gotiske teglstensvæg refererer til det ældste slot, og er baseret på arkæologiske undersøgelser af slottet fra 1920’erne. Våbenskjoldene er Polens, Litauens og Habsburgs (fra nogle polske konger, som var i familie med Habsburgerne).
Fra slotspladsen er der fri og gratis adgang til at kigge ind i slotsgården
En anden fløj plus frontfløjen står i tidlig rå barok (rustrød), mens de saksiske konger byggede en fløj i rokokostil mod haven. Sidste fløj blev renoveret af Polens sidste konge, Poniatowski.
Her en samling af Canaletto-billeder fra Warszawa i slutningen af 1700-tallet.
Slottet har adgang for besøgende. Her kan blandt andet ses de kongelige gemakker, en række repræsentative sale og en betydelig malerisamling, herunder Canaletto-billeder fra Warszawa og portrætter af polske konger og adelsfolk.
Slotshaven
Alleen umiddelbart under slottet med udsyn til resten af haven og floden
Under slottet finder man den nyopførte eventyrhave, sammen med det gamle royale bibliotek, der overlevede krigen. Det er en barok have, som med stor detaljerigdom er ført tilbage til sin (måske) oprindelige tilstand.
Med udsigt ned mod floden og til Praga-bredden
Fra haven er der udsigt over lavereliggende haver og labyrinter, flodbredden og den anden side af Wisla inklusive Praga. Opad ser man paladsets rokoko-facade.
Domkirken – Johannes Døberens kirke i den gamle By (Bazylika archikatedralna św. Jana Chrzciciela) – Adresse: Świętojańska 8. Indfaldsvejen fra slotspladsen til Rynek i den Gamle By.
Domkirken er en af Warszawas ældste kirker. Gennem århundrederne er den blevet ombygget og har skiftet stilart gentagne gange, men med sin nærhed til slottet har den altid været afgørende for den politiske udvikling i hovedstaden.
Domkirken er beliggende på den smalle Świętojańska-gade, som fører mod Rynek
Kirken indeholder blandt anden et monument tegnet af Thorvaldsen, og de originale krypter er en spændende oplevelse, hvor man kan møde afdøde polske konger og præsidenter. Bag kirken ligger byens nu ikke længere eksisterende gamle kirkegård, en hyggelig lille plads (Kanonia-gade) med en kirkeklokke fra 1646, og hvis man tager en hel runde om den, mens man rører ved klokken og ønsker et eller andet, kan det være, det går i opfyldelse. Mere under ”Kirker og kirkegårde i Warszawa”.
Rynek
Rådhuset optog i gamle dage næsten hele den store åbne plads, vi ser i dag. I 1795 blev Warszawas Gamle By dog lagt sammen med Nye By og en række andre distrikter, og Rådhuset var derfor ikke stort nok, til at opfylde sin funktion. Bygningen var ydermere i dårlig stand, og blev derfor revet ned i 1817.
De små huse på tagene bliver i dag nogen gange brugt som hyggeværelser, men var oprindeligt beregnet til at give lys til trappeopgangene, som lå inden midt i bygningen.
Rynek er fyldt med symboler, blandt andet Warszawas skytsengel, havfruen, som er en del mere krigerisk end den danske udgave på Langelinie. De enkelte facader står farvestrålende og fortæller historien om pladsen og byen.
Havfruen – som i henhold til en af flere legender er søster til den lille søde havfrue, vi har på Langelinie i København. Warszawas skytsengel er med sit hævede sværd langt mere krigerisk, så måske derfor foretrak de to søstre at bo langt fra hinanden.
Pladsen er fyldt med restauranter, og det er generelt ikke vanvittigt dyrt efter Warszawaniveau, og slet ikke hvis man sammenligner med internationale turistcentre, men … stederne er primært baseret på turister, og man skal ikke forvente nogen specielle kulinariske oplevelser.
Warszawas Bymuseum
Modeller af nogle af byens vigtigste bygninger
På Rynek 28-42 finder man Warszawas Bymuseum, som kun holder lukket om mandagen. Museet har en fin oversigt med plancher over byens udvikling, modeller af de vigtigste bygningsværker og monumenter, samt en samling fra arkæologiske udgravninger, der som sædvanligt minder om, at pottemageri er en særdeles konservativ branche, hvor modellerne forbliver uændrede over tid.
Lortebjerget
Flodudsigt fra Warszawas gamle losseplads. Hav en hængelås med, hvis I vil forevige jeres kærlighed.
Fra Rynek kan man af Celna-gade gå ned mod Lortebjerget (Gnojna Góra), hvorfra man kan betragte floden. I gamle dage løb floden helt tæt på skrænten, og det var her man tømte affald og natpotten i de gode gamle dage. Fra den lille plads foran skrænten er der en vej, som fører til haven under Kongeslottet.
I tilknytning til pladsen – på ul. Brzozowa 11/13 – findes en lille afdeling af Warszawas Bymuseum (Centrum Interpretacji Zabytku/ Centrum for fortolkning af Kulturminder), som viser konceptet bag genopbygningen af den gamle by. Her kan man også se, hvor alvorlige ødelæggelserne var og sammenligne med det, som senere blev genopbygget. Lukket om mandagen.
Den Nye By
Barbakan – det gamle forsvarsværk (som kan besigtiges indvendig) markerer overgangen mellem Gamle By og Nye By.
Lige efter det gamle fæstningsværk – Barbakan – begynder den Nye By, som frem til 1791 var en selvstændig kommune med sit eget mere stille liv end hovedstaden. Genopbygningen er her noget mere beskeden end Gamle By, men bydelen er absolut et besøg værd, og spadsereturen er mindre stressende og hæsblæsende end turen gennem gamle By.
Mariensztat
10 minutter fra Slotspladsen i den Gamle By. Tag rulletrapperne.
Rynek i Mariensztat
Fra omkring 1550 påbegyndtes en svækkelse af kongemagten i Polen, hvor regionerne og magtfulde adelsmænd tiltog sig mere magt. Centralmagtens svækkelse sås tydeligt i en paddehattesværm af såkaldte ”jurydiki”. Det var selvstændige privatejede småbyer, som omkransede Warszawa, men som ikke var omfattet af de love og regler, der gjaldt for selve byen. De var som regel ejet af rige adelsmænd, og da de ikke var bundet af byens bureaukrati, kunne de sælge forarbejdede varer billigere end selve byen. Stigningen i antallet af jurydiki tog for alvor fart fra omkring 1650, og skabte dermed en levende konkurrencesituation mellem hovedbyen og satellitbyerne. Et eksempel på en sådan satellitby er Mariensztat beliggende nedenfor slotspladsen i Warszawa. Den blev etableret ret sent, nemlig i 1762, og sank ned til et fattigkvarter, som blev udsat for voldsomme ødelæggelser efter Warszawaopstanden i 1944. Efter krigen blev Mariensztat det første genopførte boligområde, som skulle afspejle byens tidligere provinsielle præg, mens en socialrealistisk statue af en handlende kvinde symboliserer byens fortid som handelscentrum. Hvis man befinder sig på slotspladsen er der under ti minutters gang hver vej med rulletrapperne, og det er en forfriskende tur, hvis man gerne lige vil væk fra selve Den Gamle By.
Arkitekturen i 1950’ernes Polen var dikteret af Stalin, som i arkitekturen så virkeliggørelsen af sin samfundsvision. I Polen opførte man derfor bygninger, som var nationale i deres form og socialistiske i deres indhold. Det var ikke nødvendigvis alt sammen betonpaladser. Et godt eksempel på stilen ses i Mariensztat, som med sine lave huse og hyggelige rådhusplads minder lidt om polsk barok.
Waweliowiec – Arbejderklassen skal til at bo i imiterede paladser
Et af de vigtigste bygningsværker i Mariensztat er ”Waweliowiec” på Bednarskiej-gade 9, som med sine søjlegange leder tankerne hen på middelalderkongeborgen Wawel i Krakow. Her ses essensen i den reelle socialisme – et kongeslot laves om til arbejderlejligheder.
Send en e-mail til m@hardenfelt.dk hvis du gerne vil have en dansktalende guide til at vise dig de vigtigste steder i Warszawa.