Kirker og kirkegårde i Warszawa
For enhver, som er interesseret i kirker, er Polen et fantastisk land. Kirkerne er opført i alle tidsperioder, som regel med anvendelse af det ypperste, samfundet kunne tilbyde. Tager man en tur over de mange kirker, oplever man både byens udvikling og kirkens påvirkning af samfundet.
Omkring en tredjedel af Polens befolkning går i kirke HVER søndag. Dette tal er noget mindre i store byer, men det er stadig en betydelig del af samfundslivet. Religionen er romersk-katolsk, men er måske nok mere polsk, end den er romersk. Kirken i Polen har klart en national karakter, hvilket man overbevises om, hvis man studerer de mange nationale symboler, der hænger i kirkerummene.
På mine standardture i Warszawa går jeg som regel ind i Johannes Døberens kirke i den Gamle by, og hvis jeg har en gruppe med til Paladset i Wilanów, kigger vi også normalt over til den monumentale Guds Forsyn, som ligger 10 minutters gang fra paladset, midt i et moderne boligområde.
Jeg har prøvet at lave en kort liste over ti helligdomme, som man bør se, hvis man som kirkeinteresseret besøger Warszawa. Det er imidlertid en umulig opgave at lave en kort liste, for dels er der et hav af store og imponerende kirker, men der er jo også alle de mindre kirker rundt omkring i byen, som hver især vil kunne tilføre den besøgende en stor oplevelse. Så tag denne liste som et fingerpeg, men gå ellers ind i de kirker, I støder på under jeres vandring. De er normalt åbne i dagtimerne og man er generelt glade for besøgende.
Det er smart at tage sin eventuelle hovedbeklædning af, hvis man er mand, ikke blitze alt for meget med kameraet og i øvrigt tale afdæmpet, hvis man absolut har behov for at tale. Der vil ofte sidde mennesker på bænkene, som simpelt hen befinder sig i kirken for at bede eller føle Guds nærhed, og dem skal man helst undgå at forstyrre.
Kirkegårde
Gravsteder er noget specielt i Polen, og selv på små lokale kirkegårde ude på landet, kan man blive mødt af gravmæler, som er sande kunstværker. Ved enhver kirkegård ligger virksomheder, som specialiserer sig i stenhuggeri samt marmor, og familierne ofrer hyppigt store summer på sådanne monumenter.
Kirkegårdene ligger spredt over hele byen, men her er blot nævnt tre af de mest imponerende, hvor også de fleste af Polens store døtre og sønner hviler, hvis de er begravet i Warszawa.
Hvis man tilfældigvis er i Polen den 1. november (Alle Helgeners Dag) er et besøg på en kirkegård obligatorisk. Alle grave er ordnet, forsynet med friske blomster og de specielle gravlys, der brænder for de afdøde. Det bedste tidspunkt er tidligt på aftenen – omkring klokken 18.00, hvor kirkegården ud over blomsterne er oplyst af de mange tusind lys. Vær dog opmærksom på, at der er mange mennesker på kirkegårdene den dag, og det kan være lidt vanskeligt at bevæge sig. Jeg har en enkelt gang prøvet sådan et besøg med en større gruppe, og det var ikke nogen succes.
Adresse: ul. Powązkowska 1. 5-6 minutters gåtur fra Metro Dworzec Gdański.
Indgangen til kirkegården
En enorm (43 hektar) kirkegård med nogle af Polens mest imponerende gravmonumenter. Den er oprettet i 1792 og herefter løbende udvidet de følgende 150 år. Kirkegården har omkring 1 million indbyggere, hvoraf nogle grave med tiden selvfølgelig er forsvundet, når familierne holder op med at betale. Det er ikke kun de kendte polakker, som får imponerende monumenter. Gravstedet har stor betydning i Polen, og det er normalt, at man ofrer store summer på at mindes den afdøde. En tur gennem kirkegården kan således også opfattes som et besøg på et kunstmuseum, hvor datidens ypperste kunstnere præsenterer deres værker.
Kirkegården er stopfyldt med monumenter i alle mulige afskygninger – for kendte og ukendte polakker
Urneindsættelse i et kolumbarium eller urnehal er endnu ikke særlig populært i Polen, men antallet af kremeringer er vokset voldsomt over de sidste 20 år, særlig i de vestlige dele af Polen
Cmentarz Wojskowy na Powązkach (den militære kirkegård). Adresse ul. Powązkowska 43/45. 3-400 meter fra Cmentarz Powązkowski.
Kors for faldne soldater under krigen mod Rusland i 1920, hvis afgørende slag kaldes Miraklet ved Wislafloden
Det er en søsterkirkegård til ovennævnte Powązkowski, som er om mulig endnu mere imponerende end denne. Den militære kirkegård er omkring halvt så stor som den civile, og er oprettet i 1912 som en ortodoks kirkegård til russiske soldater. I dag inkluderer den imidlertid alt fra ukendte deltagere i Warszawa-opstanden og oprøret mod russerne i 1863 til stalinismens ofre samt generaler og statsledere, heraf et par kommunistiske, der også er anbragt her som led i statsbegravelsen, der ikke behøver inkludere en religiøs ceremoni. På den militære kirkegård eksisterer faktisk en bygning, beregnet til ikke-religiøse begravelsesceremonier.
Urnehal
Władysław Gomułka var kommunistpartiets førstsekretær fra 1956 til 1970. Hans forgænger – den stalinistiske Bolesław Bierut – har ligeledes et stort gravsted her
(Den jødiske begravelsesplads). Adresse ul. Okopowa 49/51.
Den store jødiske begravelsesplads hører til komplekset af Powązki-kirkegårdene som også omfatter en muslimsk gravplads samt to protestantiske kirkegårde.
Den jødiske begravelsesplads er mere udførligt behandlet under ”Det jødiske Warszawa”.
Kirker og helligdomme
(Bazylika archikatedralna św. Jana Chrzciciela) – Adresse: Świętojańska 8. Indfaldsvejen fra slotspladsen til Rynek i den Gamle By.
Der er tale om en af Warszawas ældste kirker, og egentligt er den hverken så stor eller så imponerende, som man kunne forvente af en domkirke i en by, med så mange elegante kirker. Det er delvist fordi den ligger presset inde bag de gamle bymure, og som sådan er den begrænset af den plads, den oprindeligt fik, da den blev opført i 1400-tallet. Hvad den mangler i størrelse og pragt, leverer den til gengæld i historie. Her aflagde mange konger deres kongeed og kirken var gennem middelalder og renæssance centrum for Polens politiske liv.
En beskeden størrelse for en domkirke i et kæmpeland som Polen, men spækket med nationale symboler
Kirken er stopfyldt med nationale symboler, man som turist ikke altid vil kunne gennemskue. Det er værd at lægge mærke til monumentet over de to fyrster fra Fyrstendømmet Mazowiecki, brødrene Stanisław og Janusz III. Deres død markerer den fornyede inddragelse af Mazowiecki under den polske krone i 1526, og de to unge lystige herrers død med kun to års mellemrum har givet anledning til spekulationer om, at de blev hjulpet på vej over i den næste verden. I dag ligger de i kirken i kærlig omfavnelse.
Stanisław og Janusz i kærlig omfavnelse
Endvidere kan man kigge på monumentet af Stanisław Małachowski, som er udført efter tegning af Thorvaldsen. Małachowski var formand for parlamentet umiddelbart inden Polens sammenbrud i 1795, og præsenteres her som romersk senator med den nye forfatning, som dog blev annulleret af russerne.
Stanisław Małachowski
Kirken blev fuldstændig ødelagt i 1944, og i og omkring selve kirken foregik nogle af de mest voldsomme træfninger mellem tyske soldater og polske frihedskæmpere under Warszawaopstanden. Den nuværende sengotiske kirke stod genopført i 1956, men er delvis baseret på den oprindelige middelalderkirke fra det 14. århundrede. Det nye look er dog ikke en kopi af noget andet, og inkluderer den øverste del af facaden, som med sine lige striber karakteriserer en national polsk stil.
Her i krypterne – ved siden af enkelte konger (de fleste ligger i Krakow) og vigtige kulturpersonligheder, finder vi det uafhængige Polens første præsident – Gabriel Narutowicz -, som blev myrdet den 16. december 1922 af en polsk nationalist efter blot 5 dage på posten
Mod en beskeden betaling kan man bese krypterne, hvor en række polske konger, præsidenter og premierministre samt kulturpersonligheder er stedt til hvile.
(Świątynia Opatrzności Bożej) – Adresse: Prymasa Augusta Hlonda 1. Ti minutters gang fra paladset i Wilanów. Bus 116 fra Slotspladsen i den gamle by kører hele vejen langs Kongeruten til Wilanów. På lørdage og helligdage er vejen fra Slotspladsen lukket for biler og busser. Så kan 116 tages fra Plac Trzech Krzyży.
Der er tale om en ganske nyopført (2016) enorm kirke i en usædvanlig stilart, som forbinder modernisme med klassiske idealer. I tilknytning til helligdommen findes et museum tilegnet blandt andet den polske Pave Johannes Paul 2. Som med alle nyopførte bygninger, vækker den stærke følelser, både på grund af den kantede formgivning og de rå materialer og beton, som af mange betegnes som en øjebæ eller en citronpresser, men også fordi den polske stat har givet betydelige tilskud til opførelsen. Når jeg besøger kirken med turister, som ikke har fulgt den løbende diskussion, er indtrykket dog som regel overvældende.
Guds Forsyn set udefra – man skal være der, for at se, hvor enorm den er
De ovale betonsøjler, som holder kirken, giver indtryk af et vældigt byggeri, og en rund åbning i kuplen lader lyset trænge ned, og er tydeligt inspireret af det romerske Pantheon – som også ses i Aleksanderkirken i Warszawas centrum.
Den underste del er udført som en sekskant i beton, mens kuplen er i kobber, som krones med et kors i 75 meters højde. Med et areal på 3.000 kvadratmeter er det Warszawas største helligdom, og der er i alt 4.000 siddepladser på stolerækker (ingen traditionelle kirkebænke).
Det skrabede indre gør indtryk på mig, men jeg er overbevist om, at det for kirkens ledelse er en overgangsfase
Ideen om en sådan helligdom er flere hundrede år gammel, og blev egentligt vedtaget i 1791 som en hyldest til den daværende Forfatning. Siden systemændringerne i 1989 har kirken lagt pres på gennemførelsen af projektet, og i 1998 blev planerne vedtaget i parlamentet, hvor der blev henvist til beslutningen fra 1791. Her blev så tilføjet, at kirken er et udtryk for taknemmelighed for at have fået friheden i 1989, Pavens 20-års jubilæum og 2000-året for kristendommens begyndelse. Det er store ord, og kræver en stor og usædvanlig kirke.
På trods af kirkens unge alder er man i gang med at skabe “relikvier” i form af en “begravelseshal for store polakker”. Her findes en kopi af den polske pave Johannes Paul 2.’s grav i Rom, og man har overflyttet en række polske eksil-præsidenter fra deres gravsted i London til kirken i Polen.
Der er indtil nu brugt omkring 400 millioner danske kroner på projektet, men kirken er fortsat relativt beskeden indeni, hvilket jeg personligt egentligt opfatter befriende. Præsteskabet har imidlertidig en anden holdning, og samler fortsat ind til at skabe en helligdom, der skal være lige så forgyldt, som alle Polens andre store kirker.
(Kościół Najświętszego Zbawiciela) – Adresse: Plac Zbawiciela 1. Plac zbawiciela ligger få minutters gang fra Forfatningspladsen (Plac Konstytucji), så når man er henne og studere stalinismens prestigebyggeri, er det værd at medtage denne kirke. Få minutters gang fra Metro Politechnika.
Kirken blev opført i 1911, blev alvorligt beskadiget over flere omgange under 2. Verdenskrig og istandsat umiddelbart efter krigen, således at den igen fungerede som kirke fra 1948.
Zbawiciela kirken – på en af hovedstadens mest aktive områder med hensyn til natteliv. Kirkens arkitektur refererer til renæssance og barok og er karakteriseret ved en enorm detaljerigdom.
(Kościół św. Aleksandra) – Adresse Pl. Trzech Krzyzy – midt på pladsen. Nærmeste metrostation er Centrum (10-12 minutters gang). Et par hundrede meter fra de Gaulle Rundkørslen og Nationalmuseet.
Oprindeligt opført som en russisk ortodoks kirke i 1826, mens russerne havde herredømmet i denne del af Polen. Ødelagt under 2. Verdenskrig, og ved genopbygningen efter krigen besluttede man sig for at bevare den oprindelige klassicistiske stil, mens kirken blev en del lavere end den oprindelige kirke. Kirken er oprindelig bygget efter direkte ordre fra den russiske zar Aleksander i stedet for en triumfbue. Den har hentet inspiration fra det antikke tempel Pantheon i Rom med de romerske søjler og kuplen. Ovenlysvinduet er dog blændet og kirken belyses gennem vinduer. Symbolikken i kirken var Ruslands overhøjhed og zarens ligeværd med de romerske kejsere.
Aleksanderkirken – et populært sted, når der afholdes bryllup. Det er en lille – men dybt imponerende – kirke, som er et af de mest populære steder i Warszawa til afholdelse af bryllupper.
(Bazylika Świętego Krzyża) – Adresse Krakowskie Przedmieście 3 – på første del af Kongeruten fra Slotspladsen, skråt overfor Kopernikus-statuen. 200 meter fra Metro Nowy Świat-Uniwersytet.
Der har stået en kirke på dette sted siden senmiddelalderen. Efter at svenskerne havde smadret Warszawa og kirken under ”Den Svenske Flodbølge” 1655-1660, blev den efterfølgende genopbygget i barok stil. I mange år var den en officiel statskirke med rang tilsvarende domkirken. Kirken blev igen grundigt beskadiget under 2. verdenskrig, men genopbygget umiddelbart efter krigen som led i genopførelsen af den gamle By.
Hellig Kors kirken, hvor Chopins hjerte er indmuret
Her i kirken spillede Chopin som barn ofte på orglet, og efter hans død blev hjertet indmuret i kirken, mens Chopins krop blev begravet i Paris.
(Kościół św. Anny) – Adresse Krakowskie Przedmieście 68. Et stenkast fra Slotspladsen. 10-12 minutters gang fra Metro Nowy Świat-Uniwersytet.
Kirken er officielt tilknyttet de fire nærliggende højere læreanstalter (Universitetet, Kunstakademiet, Musikkonservatoriet og Skuespillerskolen), og er man studerende kan man fristes til at kaste sig på knæ for sin udkårne, blot for at få muligheden for at blive splejset sammen i denne ekstraordinært udsmykkede kirke.
Her kan de unge blive gift, hvis de altså studerer på en af de tilknyttede højere læreanstalter
Der er tale om en enorm kirke, der oprindeligt stammer fra middelalderen. En lang række senere reparationer (blandt andet efter at kirken blev brændt i 1944) og tilbygninger har givet kirken et blandet udseende. Den klassicistiske facade suppleres af originale gotiske, barokke og renæssanceelementer.
Ud over sine forgyldte udsmykninger er kirken hjemsted for at trækors, som i flere måneder stod foran præsidentpaladset i Warszawa og var genstand for intense kampe mellem ”korsets forsvarere” og myndighederne. Korset blev opsat efter flystyrtet i Smolensk i 2010 som en markering af ulykken, og nationalistiske grupper ønskede, at det skulle finde en fast plads foran præsidentpaladset.
(Katedra Polowa Wojska Polskiego) Adresse ul. Długiej 13/15. Lige over for Højesteret og Monumentet for Warszawaopstanden. Nærmeste metrostation Ratusz Arsenał. Herefter 10/12 minutters gang af Ulica Długa.
Herfra fortager republikkens højtstående soldater deres sidste rejse, også de, som ikke har haft noget specielt nært forhold til Vorherre – som for eksempel den tidligere leder af militærjuntaen (1981-1989), General Jaruzelski, som blev sendt videre herfra i 2014.
Garnisonskirken – lige ved højesteret og monumentet for Warszawaopstanden
En stor kristen by kan selvfølgelig ikke klare sig med kun en domkirke, og Warszawa har følgeligt nogle stykker af dem. En af dem er garnisonskirken fra 1701, som under russernes herredømme blev lavet om til en ortodoks kirke. Den blev tilbageført til katolikkerne under 1. Verdenskrig. Betydelige ødelæggelser under 2. Verdenskrig. Genopbygget frem til 1960. Det er en stor og flot barok kirke, som er fyldt med polske traditioner.
(Parafia Bożego Ciała) co-katedral. Adresse ul. Grochowska 365. 200 meter fra Metro Stadion Narodowy. Lige ved siden af den gamle Wedel chokoladefabrik.
Pragas Domkirke i modernistisk stil fra 1931
Personligt måske den kirke i Warszawa, jeg synes bedst om. Der er tale om en smuk modernistisk kirke fra 1931, som overlevede 2. Verdenskrig. Den virker funktionel og ikke så bombastisk, som mange andre store katolske kirker. Om ikke andet er den værd at besøge, for at orientere sig om, at man kan bygge kirker på en alternativ måde.
Virker enkel indeni i sammenligning med andre store katolske kirker
(Synagoga im. Małżonków Nożyków). Adresse Ulica Twarda 6. Omkring 400 meter fra Metro Świętokrzyska. 10-12 minutters spadseretur fra Kulturpaladset.
Synagogen – Se mere under ”Det jødiske Warszawa”.
(Sobór metropolitalny Świętej Równej Apostołom Marii Magdaleny). Adresse al. Solidarności 52 – en spytklat fra Metro Dworzec Wileński.
Den Ortodokse Domkirke er under ombygning, da jeg kigger forbi med kameraet, så jeg nøjes med et fragment fra hovedindgangen
Opført under det russiske herredømme, og efter Polens selvstændighed i 1918 fik den status af domkirke. Med en stigende indvandring fra blandt andet Ukraine er behovet for ortodokse kirker nu stigende.
Der er skilte med kameraforbud og en ung mand, som ser ud til at overvåge at forbudet overholdes, så jeg fotograferer diskret gennem hoveddøren. Men det er prægtigt indenfor
Kirken giver en god mulighed for at sammenligne stilen i de to kirkeretninger, og søger man pragt, står denne ortodokse domkirke bestemt ikke tilbage for de flotteste katolske kirker.
Send en e-mail til m@hardenfelt.dk hvis du gerne vil have en dansktalende guide til at vise dig de vigtigste steder i Warszawa.