Wojciech Jaruzelski
Jaruzelski … er nok lige så svær er skrive om, som Wałęsa. Født i 1923. Bedstefar var med i en opstand mod det russiske styre i 1863, og blev for sin deltagelse i denne sendt 8 år til Sibirien. Faren var med i krigen mod Rusland i 1920. Inden 2. Verdenskrig var Wojciech medlem af nogle patriotiske foreninger, og i 1941 blev han – som mange andre polakker – sendt til Sibirien, hvor han fik sneblindhed, som resten af livet påvirkede hans øjne.
I 1943 indrulleres han som sovjetisk officerselev og i de kommende 2 år forfremmes han i forbindelse med kamphandlingerne i Europa. Med sovjethæren i Berlin 1945. Efter krigen er han med til at genopbygge den polske hær, i 1953 bliver han oberst og i 1956 brigadegeneral. I 1965 bliver han chef for den polske generalstab, men tydeligvis med en tæt overbevisning om det nødvendige samarbejde med Sovjetunionen. I 1968 bliver Jaruzelski forsvarsminister, og forlod først denne post, da han blev leder af militærdiktaturet i 1983.
Efter min mening var Jaruzelski først og fremmest soldat, og var dybt præget af at have startet sin karriere og oprykning i sovjetiske militærenheder. Han er også blevet overbevist om nødvendigheden af et tæt samarbejde med Rusland, og så verden som opdelt mellem Øst og Vest – på samme måde som mange andre mennesker gjorde på det tidspunkt. Og Polen så han i Øst.
I 1970 var Jaruzelski formodentlig den hovedansvarlige for indsættelsen af hæren mod strejkende arbejdere i Polen.
Samtidigt med den militære karriere gjorde Jaruzelski karriere i kommunistpartiet. Efter at have frigjort sig fra 1970’ernes leder, Gierek, bliver Jaruzelski i 1981 Premierminister, og i december samme år er han primus motor i gennemførelsen af undtagelsestilstanden, som reelt gør polen til et militærdiktatur de kommende 8 år.
Indførelsen af undtagelsestilstanden er en af de ting, som har delt polakkerne igennem årene – enten som en nødvendighed, for at undgå en sovjetisk invasion, som dermed skånede Polen for et blodbad, eller alternativt, som en cementering af kommunistpartiets og Sovjetunionens magtposition i Polen. Det er en diskussion, jeg har en personlig holdning til, men meningerne er så skarpt optrukne, at jeg undlader at give den her. Jeg kan sagtens tage fejl.
I kølvandet på Gorbatjovs magtovertagelse i Sovjetunionen søgte Polen i slutningen af 1980’erne at gennemføre politiske reformer, men var lammet af ikke at kunne afdrage på den udenlandske låntagning samt af konstante strejker. I lyset af dette gennemførte Jaruzelski en aftale med Solidaritet og Lech Wałęsa kaldet rundbordssamtalerne. Navnet skulle henvise til en bred aftale blandt alle sider af det polske samfund, men i realiteten var hensigten at optage Solidaritet i regeringen og give dem og Lech Wałęsa et medansvar for samfundets fortsatte udvikling, uden dermed at ville omstyrte det politiske system (kommunismen) eller samarbejdet med Sovjetunionen.
Valget efter rundbordsaftalerne resulterede ret hurtigt i det kommunistiske systems sammenbrud, men i mellemtiden blev Jaruzelski i overensstemmelse med aftalerne valgt til præsident. Jaruzelski støttede de reformer, som blev gennemført under hans præsidentperiode, men udarbejdede under politisk pres selv et forslag til en folkevalgt præsident, som resulterede i at Lech Wałęsa overtog posten i december 1990.
Frem til hans død i 2014 har der jævnligt været protester mod Jaruzelski og ønsker om gennemførelse af retsopgør for undtagelsestilstanden samt militærets angreb på strejkende arbejdere i 1970. Han har imidlertid til i dag en række støtter, som mente at han primært handlede under et ønske om at undgå sovjetisk indblanding i polske forhold. Der blev også indledt sager mod ham, men disse blev suspenderet i 2011 på grund af generalens dårlige helbredstilstand.
Send en e-mail til m@hardenfelt.dk hvis du gerne vil have en dansktalende guide til at vise dig de vigtigste steder i Warszawa.