Vi gør en lang historie kort
Warszawa blev etableret som by omkring år 1300, og med den polsk-litauiske union i 1385 fik byen en central placering i det nye rige, selv om regionen fortsat var et selvstyrende fyrstendømme. Den oprindelige gadeplan er opretholdt til i dag, og allerede i 1339 blev der afholdt en international voldgift i Johannes Døberens Kirke mellem Polen og Korsridderne, som havde annekteret arealer omkring Østersøkysten.
Warszawa havde så stor succes, at der i 1400 blev oprettet en ny by, lige ved siden af det gamle Warszawa. Det blev så til Gamle By og Nye By, der fungerede som to selvstændige byer frem til 1795.
Warszawa var hovedsæde for Fyrstendømmet Masovien, som var en polsk lydstat. I 1526 kom Warszawa tilbage under den polske krone, efter at fyrsterne var døde, uden at efterlade sig arvinger.
Fra 1569 blev Warszawa hovedsæde for de vigtigste parlamentssamlinger i unionen mellem Polen og Litauen, og da der i 1596 udbrød en brand på kongeslottet i Krakow, flyttede kongen den kongelige residensby til Warszawa, som herefter i realiteten var Polens hovedstad.
Sigismund-søjlen fra 1644 foran Warszawas gamle by skal minde om Kong Sigismund III Wasa, som flyttede hovedstaden fra Krakow til Warszawa.
I 1795 blev Polen delt mellem Rusland, Preussen og Østrig, og Warszawa blev herefter en grænseby i det russiske imperium, kort afbrudt af en periode under Preussen (1795-1807) samt lydstaten Fyrstendømmet Warszawa (1807-1815), som blev oprettet af Napoleon.
I de næste hundrede år voksede Warszawa, men var også udsat for tilbageslag, når der udbrød oprør i byen. Fra 1831 mistede byen sin ret til en vis grad af lokaladministration, og overgik herefter til en central russisk administration, som forsøgte at udrydde polsk sprog og kultur.
Efter 1. Verdenskrig genopstod Polen med Warszawa som hovedstad. Byen var et etnisk kludetæppe, og af byens 1,3 millioner indbyggere var blandt andet 30% af jødisk afstamning ved 2. Verdenskrigs begyndelse i 1939.
2. Verdenskrig medførte betydelige ødelæggelser i byen, dels ved selve indtagelsen af byen, og senere efter oprør i 1943 og 1944, hvor tyskerne som hævn jævnede store dele af byen med jorden.
Efter 2. Verdenskrig lå store dele af byen i ruiner, hvilket gav mulighed for at nytænke byplanlægningen. Store dele af Warszawa er i dag præget af den genopbygning, som fandt sted i perioden frem til slutningen af 1950’erne, hvor byens nye grundrids blev lagt. Senere udviklede den arkitektoniske stilart sig i retning af betonklodser, som også kom til at præge den polske hovedstad.
Kommunismen faldt i 1989, hvorefter der blev givet en vis frihed til nye arkitektoniske retninger. I dag fremstår Warszawa arkitektonisk som en supermoderne hovedstad, og med sine mange avancerede skyskrabere leder indtrykket i byens centrum snarere tankerne i retning af en moderne og dynamisk metropol, end den lidt støvede og grå by Warszawa var ved kommunismens sammenbrud.
En mere udførlig historiefortælling fra forskellige synsvinkler bringes i afsnittet Warszawas Historie.
Send en e-mail til m@hardenfelt.dk hvis du gerne vil have en dansktalende guide til at vise dig de vigtigste steder i Warszawa.