2. Verdenskrig i Warszawa
Begyndelsen på 2. Verdenskrig
Polen blev angrebet af Nazityskland 1. september 1939, og 9 dage senere begyndte artilleribombardementer af Warszawa. Senere blev byen tæppebombet og den 28. september blev overgivelsen underskrevet. Angrebet medførte de første krigsskader på byen, og af omkring 12.000 polske dødsofre var over 80% civile.
Senere blev hele den jødiske ghetto totalødelagt efter den jødiske opstand i 1943, og efter Warszawaopstanden i 1944 forsøgte tyskerne systematisk at smadre byen – noget som dog kun lykkedes delvist.
Historien om udryddelsen af den jødiske del af byen er selvfølgelig også en del af 2. Verdenskrig, men for ikke at komme med for mange gentagelser er disse dele anbragt under “Det Jødiske Warszawa”.
Krigen i den polske bevidsthed
Egentligt kan man også inkludere de mange genopbyggede områder som en del af en tur omkring 2. Verdenskrig, for genopførelsen af blandt andet den gamle By og området med den jødiske ghetto var selvfølgelig en direkte konsekvens af krigens ødelæggelser.
Bevidstheden om 2. Verdenskrig rækker langt videre end det, som fortælles af monumenter og museer. Polen var nok det land, som betalte den højeste pris for krigen, og ødelæggelserne og ydmygelserne findes overalt i polsk film, litteratur og undervisningen i skolen, sammen med fortællingerne om den polske modstandskamp. 2. Verdenskrig er med andre ord langt mere nærværende i den polske bevidsthed end i for eksempel Danmark.
Den militære kirkegård
Den militære kirkegård (Cmentarz Wojskowy na Powązkach) – Adresse ul. Powązkowska 43/45. 3-400 meter fra Cmentarz Powązkowski.
Den militære kirkegård, som er om mulig endnu mere imponerende end den dobbelt så store civile kirkegård. Her ligger mange af deltagerne i Warszawa-opstanden.
Museet for Warszawaopstanden – adresse: Grzybowska 79 (Metro Rondo Daszyńskiego).
Vi starter med et værtshus, som ligger ved siden af museet, hvor der er en bro til dette. Sommerværelset, bliver det kaldt. Der er hængestole og træer gennem gulvet og loftet. Et skønt lokale. De har også lavet et pensionat for planter, hvor man kan få passet de grønne, mens man er på ferie.
Selve museet er et oplevelsesmuseum, som nok i et vist omfang er konstrueret med tanke for patriotisk opdragelse af skoleklasser. Det er ikke det enkelte eksponat, der er vigtigt, men den samlede oplevelse, lydene, lyset. Man skal føle oprøret, og museet skal fortælle den historie, som man har besluttet, er den rigtige.
Warszawaopstanden deler befolkningen i to grupper – de, som anser den for at være kollektivt selvmord, og de, som anser den for et udtryk for national heroisme. Efter mange års officiel dyrkelse af opstanden er modstanderne af opstanden dog i dag i klart mindretal.
Museet er placeret i et gammelt elværk
Opstanden startede på et tidspunkt, hvor de sovjetiske tropper stod på den anden side af floden, og formodentligt let kunne være gået ind og have befriet Warszawa. Planen var så, at oprørerne ville sige tak for hjælpen, men vi har faktisk lige selv befriet Warszawa (og Polen), så vi har ikke brug for at den Røde Hær organiserer landet for os. Men I er velkomne til at fortsætte gennem polsk territorium mod Tyskland.
Den plan havde Stalin selvfølgelig lugtet, og derfor drømte han ikke om at sende tropper ind i byen, før oprøret var nedkæmpet af de tyske tropper.
Anskuelsesundervisning
Frihedskæmperne var blevet bildt ind, at den Røde Hær ville gå ind og hjælpe, og det gjorde det nemt at hverve borgerne til oprøret på et tidspunkt, hvor det var tydeligt, at Tyskland ville tabe krigen. Imidlertid var ledelsen af oprøret udmærket klar over, at Stalin ikke ville komme til undsætning. Hele den affære kan man fortolke meget over, og der rettes også mange forskellige beskyldninger mod forskellige aktører.
Det virker i det hele taget meget livagtigt
Som tegnebordsprojekt har museet eksisteret i mange år, i 2002 lagde daværende borgmester i Warszawa (og senere polsk præsident) pres på en hasteåbning af museet til 60-årsdagen for opstanden, og museet blev åbnet i 2004 i sporvognsnetværkets gammelt elværk.
Mindeplader og monumenter
Mindeplader. Adresse: Overalt
Tyskerne havde en kedelig vane med at genne folk sammen, noget der blev kaldt indfangninger. Nogle gange var det for at samle tilfældige mennesker sammen til arbejde i Tyskland, andre gange var det som hævn for et angreb på tyskerne. I sidstnævnte tilfælde ville man samle så mange, som man nu fandt passende, og derefter åbnede tyskerne ild og dræbte denne gruppe af tilfældige mennesker. Det kunne være 12-20 stykker, nogle gange et halvt hundrede.
De steder, hvor tyskerne dræbte tilfældige mennesker og medlemmer af modstandsbevægelsen, er markeret med en mindetavle eller sten, og specielt når man gå rundt i centrum, vil man støde på mange af dem.
Mindeplader for 102 skudte polakker den 18. januar 1944
Fængselsmuseet Pawiak
Adresse Dzielna 24/26. Metro Ratusz Arsenał. Onsdag til lørdag 10-17.
Et stort og nu nedrevet fængsel fra 1835 (russertiden); Området omkring det gamle fængsel er lavet om til museum tilegnet anbringelsen af folk fra ”indfangninger” samt modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig.
Fængselsgården med indgang til udstillingen og sten til minde om de døde
Der er mulighed for at se de gamle celler, føle stemningen og så endvidere få et indtryk af tilværelsen som fange under tyskernes besættelse 1939-1945, hvor det var normalt, at en eller to dræbte tyske soldater resulterede i 100 henrettede polakker.
Katyn-museet
Katyn-museet (Muzeum Katyńskie) Adresse: ul. Jana Jeziorańskiego 4. Åbent onsdag til søndag 10-16. Beliggende som en del af Citadellet.
Katyn udgør en fast bestanddel af den polske historiske bevidsthed. I 1940 blev mindst 22.000 krigsfanger dræbt af sovjetiske tropper efter ordre fra den kommunistiske ledelse. De dræbte var overvejende underofficerer og repræsentanter for den polske intelligens, og blev som sådan betragtet som klassefjender af det nye Polen, som Stalin planlagde efter krigens afslutning. Russerne lagde skylden for massehenrettelsen på tyskerne, og først i 1990 erkendte den sovjetiske ledelse officielt, at Sovjetunionen var ansvarlig for mordene.
Det er et tidssymptomatisk lidelsesmuseum, som gennem mørke gange og lys for enden af tunnelen skal give indtryk af de lidelser, russerne har udsat det polske folk for.
Museet er imidlertid en helhedsoplevelse og egentligt også en arkitektonisk perle, hvor hver effekt er gennemtænkt. Besøget er en linje, hvor man oplever den vej, de polske ofre gik og får indblik i, hvad de blev udsat for; måske endda mere end det – når man kender fangernes historie (som alle polakker kender grundigt), genoplever man deres lidelser sammen med dem. Andrzej Wajdas film, Katyn, fra 2007 giver en dramatisk indførsel i massakren fra 1940, hvis man ønsker at forberede sig til besøget.
Indgangen til museet gennem en symbolsk mørk skov, hvor man kort kommer ud i lysningen, inden man går ind i museet. Sådan fortsætter det hele tiden. De mørke farver er allestedsnærværende.
Eksponaterne består primært i efterladte genstande fundet i Katyn – som relikvier hver i sin egen kvadrat
Og udgangen – som resten af museet – en mørk tunnel fører os til lyset!
Monumentet for Warszawaopstanden
På pladsen foran Højesteret. Gadekrydset Długa/ Plac Krasińskich. Adgang fra den Nye By (Długa-gade) eller Metro Ratusz Arsenał (også Długa-gade, bare fra den anden side).
Historien bag monumentet: se ovenfor ” Museet for Warszawaopstanden”. Der er tale om et enormt monument i flere afdelinger, der som hovedmotiv har opstigningen fra spildevandskanalerne, gennem hvilke opstandens deltagere flygtede fra den Gamle By.
Her afbilledes oprørerne, som stiger op fra kloakkerne
Den Lille Frihedskæmper
Den Lille Frihedskæmper (Pomnik Małego Powstańca) – Hjørnet mellem Podwale-gade og Wąski Dunaj-gade.
En halvanden meter høj dreng, som symboliserer de børn, der deltog i Warszawaopstanden. I sin oprindelige form udført af Jerzy Jarnuszkiewicz i 1946, og indtil sin officielle opsætning i 1983 blev den forhandlet i miniaturekopier.
Statuen har været kontroversiel, fordi den viser børn, som kæmper med skydevåben i en beskidt krig. Nogle historikere vil da også gerne nedtone børnenes rolle og hævder, at de overvejende beskæftigede sig med at transportere illegale tryksager.
Den Lille Frihedskæmper
Den Ukendte Soldats Grav
Den Ukendte Soldats Grav (Grób Nieznanego Żołnierza) – Piłsudski-pladsen, mod Saski-parken. En del af de gamle Sakserkongers palads, som blev ødelagt under 2. Verdenskrig.
Den første ukendte soldats grav blev efter parisisk model opstillet i 1925, og blev efter ødelæggelserne i 1945 genopbygget i 1946.
Graven vogtes døgnet rundt af to ubevægelige soldater, og en gang i timen er der vagtskifte, hvor udskiftningen marcherer hen over pladsen. Det er også her på stedet en stor del af de ceremonielle militærparader i hovedstaden afvikles.
Æresvagt ved Den ukendte Soldats Grav
Bag domkirken – larvefødder fra tysk tank
– Dziekania-gade
Hvis man i den Gamle By går ind mod pladsen bag domkirken, kommer man forbi et stykke larvefod, som er indsat i muren. Et minde om en række eksplosioner i den Gamle By i 1944, hvor tyske tanks blev ødelagt, og man senere besluttede sig for at bevare et minde fra kampene i kirkens murværk.
Larvefødder fra en tysk tank
Monumentet for Kosciuszko-divisionen
Kosciuszko-divisionen kaldte man under 2. Verdenskrig en afdeling af den Polske Folkehær, som kæmpede sammen med Stalins Røde Hær. (navnet refererer til en polsk general, som ledte kampen mod russerne i 1794)
Da Warszawaopstanden brød ud i 1944, prøvede Kosciuszko-divisionen uden større held at komme over floden og give hjælp til oprøret mod Hitler. Stalins soldater blev stående på den anden side af floden, for Stalin havde ikke den ringeste interesse i at Warszawa-oprøret mod de tyske tropper fik succes.
Kosciuszko-divisionen blev dog anerkendt af de kommunistiske myndigheder, og dens anstrengelser blev i 1985 belønnet med et bizart stort monument, som i folkemunde blev døbt ”5 øl” på grund af de fem spredte fingre.
Man kan ikke undgå at se monumentet, hvis man går eller cykler over Warszawas nye gangbro, som ligger få hundrede meter fra Metro Centrum Nauki Kopernik
Send en e-mail til m@hardenfelt.dk hvis du gerne vil have en dansktalende guide til at vise dig de vigtigste steder i Warszawa.