Metro Świętokrzyska
Metro Świętokrzyska er den eneste metrostation, hvor de to eksisterende metrolinjer krydser hinanden, så det er altså her, man skifter, når man skal fra den ene til den anden linje.
Helt tæt på
Metro Świętokrzyska ligger egentligt så tæt på Metro Centrum, at mange ting falder sammen med denne. Jeg har derfor besluttet, at alt hvad der ligger i retning mod Kulturpaladset vil blive behandlet under Metro Centrum, mens jeg under denne station koncentrerer mig om Świętokrzyska-gade og et stykke af Marszałkowska-gade i retning væk fra Kulturpaladset.
Hvis man går af Świętokrzyska-gade væk fra Kulturpaladset er der ca. 500 meter til næste metrostation – Nowy Świat Uniwersytet. Det er igen en overvældende gade, hvor man kan opleve både kommunismens arkitektoniske overdrev og funktionalisme fra mellemkrigstiden.
Den Nationale Filharmoni
Det er værd at gå en tur ind i sidegaderne, hvor man på adressen Jasna 5 finder den nationale Filharmoni, med en lille men hyggelig koncertsal. Umiddelbart overfor finder vi den Øverste Forvaltningsdomstol,
Hotel Gromada – 331 værelser lige i Warszawas centrum
Få minutters gang fra musikhuset finder vi “Warszawas Oprørere Pladsen” (Plac Powstańców Warszawy), som huser det enorme Hotel Gromada fra 1962. Det er et af de steder i Warszawa, som har kapacitet til rigtigt store grupper.
Napoleon spiller en vigtig rolle i polsk historie
Midt på pladsen mindes Napoleon med en buste. Den franske kejser var i mange år højt værdsat i Polen, fordi han 1807-1815 smed russerne ud og dannede bystaten Fyrstendømmet Warszawa.
Hotel Warszawa i 16 etager
På hjørnet til świętokrzyska findes et funktionalistisk højhus fra før krigen, dengang tilhørende et forsikringsselskab, nu et luksushotel (Hotel Warszawa). Det blev delvist ødelagt i 1944, men i 1954 genopbygget i socialistisk stil. 2018 tilbageført til sin oprindelige form.
PAST på Zielna-gade 39
Hvis man går af Marszałkowska væk fra Kulturpaladset vil man på venstre side lægge mærke til det store åbne areal langs fortovet. En af de første bygninger her er PAST på Zielna-gade 39 – en funktionalistisk bygning med klare historistiske træk fra 1908. På taget ses en mammutudgave af Warszawaopstandens symbol – et sammensat P og W, som minder om et anker. Da den blev opført i 1908 var den med sine 8 etager og 51 meter i højden Europas dengang højeste beboelsesbygning. Bygningen blev voldsomt beskadiget i 1944 og genopført efter krigen.
Den Danske Ambassade i Warszawa
På højre side er gaden præget af den socialistiske arkitektur fra efter genopbygningen, som afgrænses af Saski-parken og en hypermoderne kontorbygning på hjørnet til Królewska-gade, hvor den Kongelige Danske Ambassade disponerer over to etager.
10-12 minutter spadseretur
Tur nr. 1 – Drej til venstre af królewska-gade ved den danske ambassade og fortsæt derefter ligeud til Grzybowska-gade 16/22. En kommunistisk beboelsesblok fra 1972. Se mere under ”kommunismen i Warszawa”.
Plac Grzybowski – det jødiske center i Warszawa før 2. Verdenskrig
Fra Grzybowskagade er der også adgang til Plac Grzybowski (Grzybowski-pladsen). I området omkring pladsen findes også et par jødiske restauranter, herunder Kosher Delight (Grzybowska 2) og Koszerna kuchnia (Twarda 6), hvor man også finder Synagogen. Læs mere under ”Det Jødiske Warszawa”.
10-12 minutter spadseretur
Tur nr. 1 – Drej til venstre af królewska-gade ved den danske ambassade og fortsæt derefter ligeud til Grzybowska-gade 16/22. En kommunistisk beboelsesblok fra 1972. Se mere under ”kommunismen i Warszawa”.
Cosmopolitan
Tur nr. 2 – Gå af Świętokrzyska-gade til Emilii Plater. Drej herefter til højre, hvilket bringer dig frem til Twarda-gade 4 og den 160 meter høje skyskraber med navnet Cosmopolitan. Læs mere under ”Det nye Warszawa”.
Send en e-mail til m@hardenfelt.dk hvis du gerne vil have en dansktalende guide til at vise dig de vigtigste steder i Warszawa.