Præsidentvalg i Polen søndag den 1. juni
Første runde af præsidentvalget
Første runde af præsidentvalget er overstået, og med ca. 30% af stemmerne til henholdsvis repræsentanten for det største regeringsparti, Borgerkoalitionen, og repræsentanten for det tidligere regeringsparti, PiS, er banen kridtet op til en kamp om Polen i de kommende år.
Mange stemmer ”imod” og ikke ”for”
Nogle vælgere vil stemme for den kandidat, de synes er velegnet som præsident i Polen, men flere vælgere vil stemme imod en kandidat, de føler, vil føre Polen i fordærv eller ødelæggelse. Kløfterne i Polen er ikke blevet mindre de senere år.
51% af Polens vælgere har nationalistiske grundholdninger
51% af vælgerne har stemt på nationalistiske kandidater, mens 49% har stemt på pro-vestlige kandidater med et liberalt eller venstreorienteret livssyn. En del af venstrefløjsstemmerne vil formodentligt blive hjemme eller stemme på den nationalistiske kandidat fra PiS, som repræsenteret en socialistisk økonomisk politik. Til gengæld er en del af de nationalistiske stemmer overvejende unge, ultraliberale stemmer, som egentligt ligger tættere på den pro-vestlige liberale kandidat. Som det fremgår af nærværende afsnit, er det ikke så nemt at forudsige valgresultatet. Endelig er der den mulighed at det lykkes at mobilisere sofavælgerne, sådan som det skete ved sidste parlamentsvalg for to år siden. Hvis det lykkes, vil det formodentlig gavne den liberale kandidat.
Vinderen – den liberale Trzaskowski
Rafal Trzaskowski fra Borgerkoalitionen er moderat liberal i den økonomiske politik og ligger til venstre i sin værdipolitik, hvor han er tilhænger af fri abort til 12. svangerskabsuge og en form for registrering af homoseksuelle parforhold. Med andre ord – han går ind for en vestlig livsstil og demonstrerer dette gennem sin borgmesterpost i Warszawa, hvor han har undgået at komme ind i alvorlige skandaler – men måske hører vi om noget de kommende to uger.
Den nationalistiske Nawrocki i hælene på vinderen
Karol Nawrocki hævder at være folkets kandidat, men støttes helhjertet af det tidligere regeringsparti, PiS, som har valgt at støtte en kandidat fra udenfor partiet, måske fordi formand Kaczynski er bange for en partiperson som opnår 48% af stemmerne i 2. runde og dermed med en vis legitimitet vil kunne takke Kaczynski for dennes fantastiske arbejde for Polen, og så ellers foreslå, at det nu er tid at trække sig tilbage.
Moralsk anløben kandidat
Nawrocki er formand for det magtfulde og dybt konservative Institut for National Erindring. Han er dybt involveret med kirken og henviser konstant til polske traditioner. Det store problem med Nawrocki er imidlertid hans dybe fascination af kriminelle miljøer, som han både har dokumenteret i videnskabelige arbejder, men også i et mere folkeligt værk om bandekriminalitet. Han er god ven med et bandemedlem, som han kender fra fitnessklubben, og Nawrocki selv viger tilsyneladende heller ikke tilbage fra aktiviteter, som anses for moralsk anløbne. De seneste uger har været fyldt med beretninger om, hvordan han har ”hjulpet” sin nabo med at købe sin kommunale lejlighed til en meget lav pris fra kommunen (det er normal praksis i Polen), hvorefter han tilsyneladende har presset naboen ud og overtaget lejligheden for småpenge. Den syge og socialt udsatte nabo bor i dag i et af kommunens plejecentre.
Byerne er vestorienterede, provinsen går ind for traditionelle værdier
Generelt kan man sige, at Trzaskowski er repræsentant for de store byer mens Nawrocki støttes af provinsbyerne og landbefolkningen, men selvfølgelig er billedet mere mudret. Men det bliver en kamp mellem vestlig levevis i store byer og traditionel levevis i små samfund.
Polen og resten af verden
Verdenspolitisk kan man også anskue præsidentvalget som et opgør mellem de totalitære tendenser, som ses i mange lande. Nawrocki støtter de retsreformer, som politiserede retssystemet under den sidste regering. Med andre ord vil en af sikkerhedsventilerne i det politiske system forsvinde, hvis Nawrocki bliver valgt, og det vil være i tråd med de verdenspolitiske tendenser mod mere totalitære styreformer.
Verden har ændret sig
Rumænien har for nylig sagt nej tak til processen, men tendensen er klar fra Ungarn, Tyrkiet, Rusland og nogle centraleuropæiske lande, men Frankrig og Tyskland kan også være på vej. Det er meget svært at forudsige, hvad der sker i Europa de kommende år, men vi er selvfølgelig under indflydelse af globale trends fra USA, men også Indien og Kina, som klart er blevet mere centralistiske i de senere år. På samme måde som den klare valgsejr til Nicușor Dan i Rumænien kan styrke den liberale fløj ved Polens præsidentvalg, vil en valgsejr til Nawrocki styrke den totalitære tendens i verden.
Polen på vej til at blive en militær stormagt
Under indtrykket af den politiske situation har militæret en central placering. Den historiske bevidsthed om konflikterne med Rusland er stor i Polen og den anspændte situation tales konstant op, både i Polen og internationalt. Alle er med på mere militær og større hegn mod Hviderusland – ellers kan man godt glemme alt om at være med i polsk politik. Selv tidligere radikale pacifister er blevet tilhængere af oprustning. Polens frihedshelt fra 1. verdenskrig – Pilsudski har fået ny aktualitet og ses som et bevis for ”ja, vi kan” i forhold til Rusland. Den polske nationalisme lever i bedste velgående.
Hvad fortæller valget ellers om Polen
Nok så interessant som de to vindere, er det, hvordan de resterende 40% af stemmerne blev fordelt.
6,34% til Grzegorz Braun
Antisemitisme har altid haft gode kår i Polen – i hvert fald er et godt stykke over 6% så ekstreme i deres antisemitisme, at de stemmer på en mand, hvis væsentligste mål i tilværelsen er kampen mod de jøder, som ikke længere bor i Polen. Men (forhenværende) præsidentkandidat Braun kæmper også mod mindet om jøderne, og anser højtideligholdelsen af oprøret i den jødiske ghetto i Warszawa for at være vanærende. Det var ikke polakker, men nærmere polakkernes modstandere, måske endda mere end Hitlers soldater. Nu er 6% jo 6%, og det er ikke overraskende at en beskeden del af befolkningen er rablende, men de 6% er kun et udtryk for de, som aktivt demonstrerer deres had til jøder. De, som blot er skeptiske eller føler ubehag ved jøder, stemte ikke på Braun. I retfærdighedens interesse skal det dog nævnes, at Braun hader alt, hvad der er udenlandsk, og muligvis har hans kampagne mod ukrainere også givet stemmer.
Mentzen og ultraliberalisme
Mentzen blev med 14,81% af stemmerne nummer 3, men hans vælgere er en broget flok. Hans grundlæggende livssyn er ”Polen”, hvilket vil sige skepsis overfor EU og andre vestlige lande. Han slår sig op på frihed, men har samtidigt traditionelle værdier og går ind for et totalt forbud mod abort, også hvis barnet er undfanget ved en voldtægt. Men – de fleste af hans vælgere kommer fra unge, som er faldet for hans ultraliberale retorik. Han vil privatisere undervisning, afskaffe statslige pensioner og stort set afskaffe alle skatter … og så er han god til TikTok.
Venstrefløjen
Efter at have været dead-man-walking de sidste 20 år er venstrefløjen kommet tilbage med samlet 12% af stemmerne. Her er vinderen Zandberg med 4,86%, som er skeptisk overfor den nuværende regeringskoalition, mens den koalitionsvenlige Biejat fik 4,23% af stemmerne. Det kan have symbolsk betydning.
Den samlende kandidat
Holownia har i flere år præsenteret sig som den antisystemiske kandidat, det kan stoppe det had, polakker med den ene opfattelse nærer mod de, der har en anden opfattelse. Med en femteplads og 4,99% af stemmerne synes den store nationale forsoning i Polen dog langt væk.