De Tre Byer – Historie
Gdansk er en af Polens ældste byer, og nævnes første gang i 997, hvilket regnes for året for byens grundlæggelse. Gdansk fejrede således sin 1000-års fødselsdag i 1997. Med sin ideelle beliggenhed har der dog været bosættelser her langt tidligere. Den ligger ved Vistulaflodens udmunding, hvor den fra det 10. århundrede har fungeret udskibningshavn for produkter, som blev produceret langs floden. Pommern, som Gdansk ligger i, er fra dette tidspunkt centrum for en østgående tysk ekspansion og en nordgående polsk ekspansion, hvilket indvirker på byens karakter, som en blanding af flere kulturer. Byen er i flere hundrede år et selvstændigt fyrstendømme, inden området i midten af 1400-tallet indlemmes i Polen.
Havnefronten i den Gamle By i Gdansk omkring år 1900
I forgrunden ses kranen som siden middelalderen hjalp med at læsse og losse skibene som lagde til kaj.
I 1236 opnår Gdansk første gang købstadsrettigheder, og 1260 tildeles Gdansk et paveligt patent til afholdelse af årlige markeder. Tre år senere opnås købstadsrettigheder under Lübecksk ret, og byen bliver herefter hurtigt medlem af handelsforbundet af byer, Hanseforbundet. Som led i et magtopgør mellem Polen og Den Tyske Ridderorden indtager sidstnævnte byen i 1308. I 1454 kommer Gdansk dog tilbage under polsk herredømme, men indrømmes et udstrakt selvstyre, som fastholdes de næste 300 år. Byen får bla. ret til at slå mønt. Gdansk besidder således i hele perioden en vis uafhængighed fra centralmagten, og nægter fx i 1569 at deltage i realunionen mellem Litauen og Polen. Efter polsk belejring accepterer byen dog de nye politiske realia.
Den veludviklede havn giver Polen adgang til det europæiske marked, og medfører en opblomstring af handlen med landbrugsprodukter. Gdansk fører en lokal handelspolitik, og kan hverken betragtes som preussisk eller polsk; det vigtige er byens status som handelsby. Det officielle sprog i Sopot og Gdansk er dog tysk helt frem til 1945, hvor byens tyske befolkning blev udvist, og erstattet med flygtninge fra andre polske områder. Der levede ganske vist hele tiden et polsk befolkningselement i Gdansk, og det skal bemærkes at alle byer i Polen i middelalderen var tyskprægede, og baserede deres administrative system på tysk ret.
1400-tallet en opblomstringstid. Handlen med de øvrige hansestæder – herunder København – stiger voldsomt. 1500-tallet byder på yderligere fremgang, specielt stiger mængden af eksporteret korn, og handlen med Hollandske købmænd øges på bekostning af handlen med de andre Hansa-medlemmer. Et stort antal udenlandske opkøbere bosætter sig i Gdansk, og nyder godt af de bestemmelser som fra 1496 forbyder polske handlende at rejse til udlandet.
1500-tallet er også præget af kampen mellem protestanter og katolikker. Flere chartre bekræfter tolerance, og byen giver asyl til religiøse flygtninge fra andre lande.
Byen bliver et kraftcenter, hvor folk fra hele Polen mødes. Gdansk er uden konkurrence Polens største by; i år 1600 huser den 50.000 indbyggere, mod 10.000 i hovedstaden Warszawa og 17.000 i Krakow.
Den Gyldne Port i Gdansk ano 1687 – næsten som den ser ud i dag
Byen oplever en ny opblomstringstid i 1600-tallet, hvor befolkningstallet når 77.000 indbyggere, og byen i rigdom og arkitektonisk pragt kan måle sig med København, der på det tidspunkt er den største baltiske havn. 1618 er det år hvor højdepunktet opnås, med en mængde eksporteret korn der ligger 25 gange over niveauet for 1491.
Slaget ved Oliwa 1627
De nordeuropæiske krige sætter sine tydelige spor i Polen, specielt fra 1648. I 1656 bryder 30 hollandske og 10 danske skibe en svensk blokade. Freden i Oliwa 1660 sætter en stopper for den svenske flodbølge (potop Szwedski), men krigshandlingerne generer kornhandlen, og indleder en periode med recession.
I 1771 tager nabostaterne hver en god luns af Polen. Preussen tager alt hvad der ligger uden om Gdansk, og byen afsondres hermed fra det indre Polen, og mister således en væsentlig del af sit eksistensgrundlag. Da nabostaterne gentager festmåltidet i 1793 bliver Gdansk indlemmet i Preussen.
Ulica Dluga ved Napoleons indmarch i byen i 1807. De store terasser foran husene ses tydeligt på dette maleri. Terasserne var en typisk del af arkitekturen i Gdansk, men blev fra 1868 fjernet fra Dluga-gade for at forbedre forholdene for trafikken.
Som følge af Napoleonskrigene bliver Gdansk 1807-1814 en delvist autonom fristad. I begyndelsen klarer byen sig glimrende som leverandør til den omfattende krigsindustri, men gentagne belejringer og plyndringer ødelægger en del af byen. Fra 1814 er Gdansk tilbage under preussisk herredømme, men selve ideen om en fristad understreger byens særlige karakter, og man vender da også tilbage til konceptet senere.
Sopot har siden 1200-tallet eksisteret som et fiskerleje, men efter at området er kommet under preussisk herredømme begynder byen at udvikle sig til et velhaverområde, hvor rige bymennesker slapper af om sommeren. I løbet af 1800-tallet oprettes flere badeanstalter samt parker, og den første mole bygges. Fra 1870 er der jernbaneforbindelse til Sopot, hvilket udvikler byen som turistområde, og der bygges en lang række hoteller i det som betegnes nordens Riviera.
Fra 1850 og i de kommende årtier forbedres infrastrukturen i Gdansk betydeligt, med bla. jernbaneforbindelser, gasforsyning, vandledninger og kloakering samt hestetrukne sporvogne. 10 år før 1. Verdenskrigs udbrud – i 1904 – indvies det Tekniske Universitet i Gdansk.
Dlugagade 1855 – det ældst kendte fotografi af Gdansk
Efter 1. verdenskrig genopstår Polen, som har været under tysk, østrigsk og russisk herredømme i omkring 150 år. Den nyopståede stats grænser er fra begyndelsen ikke klart definerede, og er også genstand for politiske diskussioner internt i Polen; et Storpolen som samler adskillige folkeslag versus en nationalt Polen med Polakker og færre etniske mindretal. Gdansk er overvejende tyskorienteret, og kun omkring 15% af indbyggerne er efter 1. verdenskrig etniske polakker. Versailles-traktaten støver fristadsbegrebet af, og Gdansk får i 1920 status af fristad, under polsk beskyttelse.
Sopot hører under Gdansk, og med åbningen af det elegante Grand Hotel og forlængelse af molen til 511 meter udvikles turismen yderligere.
På trods af at Versailles-traktaten garanterer Polen adgang til havnen i Gdansk er det for Polen uacceptabelt ikke at have en national havneby. Gdynia har i mange hundrede år eksisteret som et lille fiskerleje, der med tiden udviklede sig til en større landsby. I 1921 boede der 1281 indbyggere i Gdynia. Beliggenheden er imidlertid perfekt til en international havn, og fra centralt politisk hold gøres en kraftanstrengelse for at bygge en moderne havn og skabe en handelsby på dette sted. Det lykkes, og frem til 1939 øges befolkningstallet til 127.000 indbyggere. Der er tale om den største samlede investering i mellemkrigstidens Polen, overvejende gennemført ved hjælp af privat og udenlands kapital. Det danske entreprenørfirma Højgård & Schultz var i perioden 1925-1935 dybt engageret i bygningen af havnen.
I 1933 vinder nazisterne valget i Gdansk, og der etableres et tæt samarbejde med det nazistiske regime i Tyskland. Tysklands krav om en korridor gennem polsk territorium fra Gdansk til Tyskland medfører et anspændt forhold mellem landene.
2. Verdenskrig starter 1. september 1939, hvor tyske soldater og marine angriber Westerplatte og grænseovergange til Polen. Forsvaret af det polske posthus er blandt andet skildret i Gunter Grass’ roman, Bliktrommen. Gdansk lider hårdt under sovjetisk bombardementer i marts 1945 og efterfølgende plyndringer. Middelalderbyen i Gdansk udslettes næsten 100%.
Efter befrielsen bliver Gdansk indlemmet i Polen, og stort set alle tyskere bliver deporteret til Tyskland, samtidigt med at polske flygtninge indlogerer sig i byen. Gdansk skibsværft kommer hurtigt i gang igen, hvilket medfører et højt aktivitetsniveau i hele regionen, og også højere læreanstalter samt anden sværindustri kommer hurtigt i gang. Gdansk, Sopot og Gdynia samles i en fælles infrastruktur, og området bliver et af de mest dynamiske i kommunisttidens Polen.
Middelalderbyen genopføres med respekt for den historiske stilart. Det går relativt hurtigt med de centrale dele af middelalderbyen, mens der stadig er områder i periferien der venter på at blive genopført. Den sidste større genopbygning blev afsluttet omkring år 2022.
Fra 1960erne opstår der regelmæssigt uroligheder blandt industriarbejderne, og det kulminerer i begyndelsen af 1980erne med etableringen af fagforeningen Solidaritet, og den deraf følgende krigsretstilstand i Polen i årene 1981-1983. I 1989 er Solidaritet og den senere Præsident Lech Walesa hovedkræfterne blandt de systemændringer, som kort tid senere ændrer hele Europa og resten af verden.
Siden systemskiftet har De Tre Byer fortsat udviklingen mod et moderne havneområde, bla. med en betydelig udvidelse af containerhavnen i Gdynia. Området lægger også stadig større vægt på turisme, og i de sidste par årtier er der bygget et meget stort antal turisthoteller langs standene.
Send en e-mail til m@hardenfelt.dk hvis du gerne vil have en dansktalende guide til at vise dig de vigtigste steder i Warszawa.