EU-valg 2024
22. maj 2024
Valget til EU-parlamentet afvikles i Polen den 9. juni. Det er ikke et valg, som normalt tiltrækker sig stor opmærksomhed. Ved sidste valg i 2019 var valgdeltagelsen 46%, mens den i 2014 var under 24%. Spørgsmålet er så, hvad der sker denne gang. Det er tredje valg indenfor et år, og det virker som om, det er svært at forklare vælgerne, hvad valget drejer sig om. På den anden side er vælgerne blevet aktiveret, og mange kan have fået smag for at gå til valg. I virkeligheden bliver resultatet nok i høj grad bliver en meningsmåling af, hvad polakkerne synes om den nye regering. Og formodentligt bliver valgresultatet ikke markant forskelligt fra parlamentsvalget i oktober 23.
Meningsmålingerne peger på, at kun de partier, som er repræsenteret i det polske underhus (Sejmen), har en chance for at komme i EU-parlamentet. Lige som ved valget i oktober 2023, er Polska 2050 og PSL i valgforbund
Meget af kampagnen drejer sig om sikkerhedspolitik og Ruslands invasion i Ukraine, men det er endnu en gang lykkedes PiS at dreje om på en tallerken, og partiet er op til valget særdeles EU-skeptisk.
Premierminister Tusk (KO) har i den seneste måned indtaget en mere og mere militaristisk holdning; hæren skal styrkes, og der skal bygges en endnu stærkere befæstning mod Rusland og Hviderusland, mens luftrummet over Polen og resten af Europa skal sikres. Det tager lidt af gassen af ballonen, når PiS anklager regeringen for ikke at tage sig af Polens sikkerhedspolitiske behov. I det hele taget virker det, som om Tusks aktuelle verdensbillede i høj grad drejer sig om ikke at give PiS for mange muligheder for at anklage regeringen. Med andre ord, Tusk er rykket til højre i sine offentlige udtalelser, herunder med en vis skepsis overfor yderligere EU-samarbejde.
I mellemtiden bliver PiS ved med at anklage Tusk for at være i lommen på Tyskland og Rusland på samme tid, mens regeringen anklager PiS for at arbejde for Ruslands sag gennem sine nære kontakter til Ungarns Viktor Orban og nationalistiske partier i Frankrig og Spanien.
Og så er der selvfølgelig visionerne for Europa. Ingen er i tvivl om at Tusks hjerte banker for Europa og vestlige værdier, og de øvrige partier i regeringskoalitionen ligger tæt på dette synspunkt.
PiS forbander derimod EU’s indblanding i retssystemet og national politik. Partiet er også vendt på en tallerken med hensyn til Den europæiske grønne aftale, som PiS støttede som regering. Siden da er landbrugerne dog begyndt at protestere, og PiS prøver nu at gøre den nuværende regering ansvarlig for Den grønne Aftale. Generelt virker det som om PiS’ venner i nationalistiske partier overalt i Europa bliver styrket på tværs af Europa, og der er næppe nogen tvivl om, at vi kommer til at se et parlament, som er skeptisk overfor yderligere integration.
Uanset hvad, så kommer PiS som sædvanlig til at balancere mellem sin (og PiS-vælgernes) skepsis overfor alt det onde, der bringes fra Vest – homoseksuelle, regnbuefarvede bannere, aborter, vegetarer, cyklister og gudløshed.
Den overvejende del af polakkerne er fortsat tilhængere af polsk EU-medlemskab, og har været det uændret siden 2004. I henhold til den sidste undersøgelse, ville 72% stemme ”bliv i EU” ved en afstemning om polsk udmeldelse, mens kun 12% ville stemme ”exit”. 16% har ingen fast mening om sagen. Det er et fald i tilslutningen i forhold til for nogle år siden, hvor 90% erklærede sig som tilhængere af EU-medlemskab, og ændringen er uden tvivl fremkaldt af den skepsis, som i PiS og blandt den nationalistiske fløj fremføres mod EU. Hos KO og Venstrefløjen er næsten 100% tilhængere af EU, blandt PiS-vælgerne er det 55%, med 23% for ”exit”.
Man skal imidlertid være opmærksom på, at disse tal er resultatet af 20 års EU-medlemskab, hvor Polen konstant har modtaget enorme tilskud i forhold til medlemskontingentet. Det vil ændre sig indenfor de kommende år, og så er spørgsmålet, hvordan dette vil påvirke vælgernes syn på EU.
Blandt de opstillede kandidater på pladser, med reel mulighed for at blive valgt, er det særligt værd at lægge mærke til:
Her er det måske særligt værd at lægge mærke til den markante Michal Kaminski, som er en glimrende debattør, og har kritiseret PiS-regeringen så voldsomt, at de fleste har glemt, at han frem til 2010 var medlem af PiS, og at han 2007-2009 var pressetalsmand for afdøde præsident Lech Kaczynski.
Krzysztof Brejza, som har siddet i det polske parlament siden 2007. Han er særlig kendt for at have været aflyttet af spion-softwaren Pegasus, mens han i 2019 var chef for PO’s valgkampagne.
Ewa Kopacz, som er tidligere premierminister for PO. Hun blev valgt til parlamentet i 2019, og satser så nu på endnu en tur.
Borys Budka, tidligere leder af PO, indtil han frivilligt overdrog posten til Donald Tusk, da denne vendte tilbage fra tiden i EU. Det kunne godt tyde på, at han gerne vil væk fra national politik og parlamentsgruppen.
Her er den største overraskelse nok, at Leszek Miller ikke genopstiller. Det forklarer han med sin fremskredne alder – 78 år – og det kan såmænd godt være rigtigt, at han synes det er på tide at nyde pensionstilværelsen. Vi kommer dog nok ikke til helt at slippe for den tidligere premierministers kommentarer til de løbende politiske forhold.
Robert Biedron, den tidligere borgmester i Slupsk og stifter af partiet Forår vælger at tage en tur mere i EU. Mange syntes ellers, det var forræderi, da han i 2019 forlod landspolitik for at tage til Bruxelles. Men Biedrons partner, Krzysztof Śmiszek, har også en chance for at blive valgt til EU-parlamentet, så måske kan de spare lidt på samkørsel, hvis de begge bliver valgt.
Włodzimierz Cimnoszewicz, tidligere premierminister og udenrigsminister. Har været i politik siden kommunisttiden.
De mest interessante kandidater præsenteres af PiS, og er måske udtryk for dem, som gerne vil væk fra national politik nu, hvor partiet ikke længere er i regering.
De mest markante er Maciej Wąsik og Mariusz Kaminski, som er smidt ud af parlamentet for kriminelle aktiviteter i forbindelse med efterretningstjenestens aktiviteter. PiS accepterer ikke deres udsmidning, men de har begge nu fået en førsteplads i en god valgkreds. Hvis de bliver valgt, fjerner det en kontrovers om, hvorvidt de stadig er medlemmer af Sejmen. Normalt kan dømte kriminelle ikke blive parlamentarikere, men præsidenten har benådet dem på en sådan måde, at ikke blot deres straf er udvisket, men også enhver anmærkning herom i strafregisteret. De har således en ren strafattest.
Endvidere vil tidligere udenrigsminister Witold Waszczykowski gerne til EU-parlamentet, det samme vil tidligere Indenrigsminister Joachim Brudzinski.
Den tidligere premierminister Szydlo genopstiller til EU, mens erhvervsikonet, Daniel Obajtek, som har været leder at det statslige olieselskab Orlen, måske håber på at kunne gøre brug af sin immunitet, for der tales stadigt højere om at gøre Obajtek ansvarlig for en række uregelmæssigheder. Jacek Kurski, den tidligere chef for fjernsynet, har også fået sin belønning i form af en plads på listen.