Politiske partier i parlamentet i Polen
Polen politiske partier – Tilstanden pr. 18.05.2024. Jeg vil prøve at opdatere denne side, når der er væsentlige ændringer, men ikke hver gang, et parlamentsmedlem skifter parti. Der kan derfor forekomme mindre unøjagtigheder.
7 partier/ koalitioner i det polske parlament
Overordnet set er syv forskellige grupperinger repræsenteret i parlamentets underhus, Sejmen, og stort set alle tilhører en af disse grupperinger. I overhuset, Senatet, har enkelte uafhængige senatorer dannet en klub.
Nu skal man helst være i et politisk parti i Polen, hvis man gerne vil i parlamentet. Der er en spærregrænse på 5%, og partierne får en præmie for at være store, eller omvendt – de bliver straffet for at være små. Det var en valgordning, der blev gennemført efter valget i 1991, hvor 29 partier blev repræsenteret i Sejmen – herunder det parti, jeg utvivlsomt ville stemme på, hvis det stadig eksisterede, nemlig ”De polske øl-venners parti”.
Hvis man i dag er repræsentant for en gruppering, som ikke har stor tilslutning i befolkningen, prøver man derfor at finde en koalitionspartner, og hvis man har tilstrækkeligt med stemmer til at interessere et af de store partier, lykkes det ofte at komme med i et valgforbund. Men de små partier er ofte ikke særligt synlige i disse valgforbund.
De 7 grupperinger nævnes her i rækkefølge efter deres størrelse, og jeg minder om, at den største gruppering er i opposition, mens regeringen består af fire grupperinger.
Sejmen har i alt 460 medlemmer.
Ret og Retfærdighed blev oprettet af Kaczynski-brødrene i 2001, efter at Lech Kaczynski havde haft enorm folkelig appel som en benhård justitsminister og øverste offentlig anklager fra juni 2000 til juli 2001. Lech Kaczynski blev herefter først borgmester i Warszawa og senere Polens præsident, men døde ved et flystyrt i 2010. Tvillingebror Jaroslaw Kaczynski har været formand for partiet siden 2003. Hans lederskab er ikke blevet udfordret, og selv om mange beslutninger er et resultat af kompromisser, er det uanfægtet Jaroslaw Kaczynski, som træffer de endelige afgørelser.
Partiet indgår i koalitioner med mindre partier, der betegnes som ”Det Forenede Højre”. Heri indgår aktuelt den decideret EU-fjendtlige fraktion, Suverænt Polen.
Partiet var leder af en koalitionsregering i årene 2005-2007, og regerede alene i årene 2015-2023.
Ideologisk er partiet præget af en understregning af polskheden, kristne værdier, traditioner og en skepsis overfor vestlig livsstil og relativisering. Samtidigt har partiet fastholdt sin tough-on-crime attitude fra årtusindskiftet, hvor Polen var plaget af bandekriminalitet.
Partiet er formelt tilhænger af EU-medlemskab, men der er ingen tvivl om, at store dele af medlemmerne ville hilse en polsk udmeldelse af EU velkommen. Årene med regeringsmagten 2015-2023 har været præget af en politisering af retssystemet, hvor partiet og den polske stat har været i konflikt med EU’s institutioner. Partiet ønsker officielt et EU, hvor samarbejdet primært er baseret på økonomi og handel.
Udenrigspolitisk er partiet præget af Jaroslaw Kaczynskis uforsonlige holdning overfor både Rusland og Tyskland samt bestræbelserne for at understrege Polens betydning på den internationale scene, hvilket har ført til adskillige sammenstød på det udenrigspolitiske plan.
Socialpolitisk har Ret og Retfærdighed gennemført fordelingspolitiske tiltag med universelle kontante overførsler til børnefamilier, sænkning af pensionsalderen og ekstra tilskud til pensionister. I forbindelse med inflationen i 2022-2023 har man nedsat momsen på fødevarer til 0% og givet tilskud til energiudgifter i familierne.
Ret og Retfærdighed er dybt præget af den aldrende (født 1949) partiformands lederskab, og der er mange spekulationer om partiets overlevelsesevne, den dag Jaroslaw Kaczynski ikke længere er partileder.
Det ledende parti i den regeringsbærende koalition med formanden, Donald Tusk, som premierminister.
Består af: Platforma Obywatelska (Borgerplatformen), Nowoczesna (Moderne), Inicjatywa Polska (Polsk initiativ), Zieloni (De Grønne).
Alle de tilknyttede partier ligger indenfor et spektrum af liberal økonomisk politik til let socialdemokratisk orientering.
Kernen i KO er Borgerplatformen, som blev stiftet i 2001 af blandt andet den nuværende premierminister, Donald Tusk. Partiet havde oprindeligt en langt mere økonomisk liberal profil med et let konservativt verdensbillede. Partiet – og måske særligt Donald Tusk – har imidlertid bevæget sig mod venstre på den økonomiske politik, som i dag nærmest er socialdemokratisk. Verdensbilledet er også ændret betydeligt, og partiet har i dag synspunkter, som fluktuerer med vesteuropæiske midtersynspunkter.
KO anerkender de socialpolitiske ændringer, som er foretaget af PiS-regeringen, og har blandt andet godkendt en forøgelse af børnepengene fra 500 til 800 zloty om måneden pr. barn. Koalitionen forsøger dog fortsat at præsentere en politik, som fremmer det private erhvervsliv.
Udenrigspolitisk er KO tæt forankret i den Europæiske Union og samarbejdet med USA og landene i regionen, herunder Ukraine. Retorikken overfor Rusland er blevet hård efter krigen i Ukraine, og partiet fortsætter den tidligere regerings linje med oprustning og styrkelse af grænsen mod Øst.
Generelt synes partiet at være langt mindre ideologisk funderet end hovedmodstanderen Ret og Retfærdighed (PiS), og den pragmatiske linje fik under den forudgående PO-regering (2007-2015) navnet ”varmt vand i hanen” som et udtryk for, at partiet ville have tingene til at fungere, uden nødvendigvis at gennemføre store ændringer.
Med hensyn til verdensbilledet er KO tilhængere af fri abort til 12 uge, og har gennemført en ”ingen diskussion” om dette emne – dvs. man er ikke i KO, hvis man ikke støtter dette synspunkt.
Efter den tidligere PiS-regerings politisering af domstolene, søger KO nu i samarbejde med de øvrige medlemmer af regeringskoalitionen at tilbageføre de ændringer, der er gennemført. Det går imidlertid langsomt, dels på grund af en præsident i opposition til regeringen, dels fordi det med overholdelse af forfatningen og gældende love ikke bare er muligt at tilbageføre det gamle system. Også her vælger KO en pragmatisk holdning, i modsætning til andre synspunkter, som gerne så mere drastiske og hurtigere ændringer.
Som det er set adskillige gange i polsk politisk historie, er Polska 2050 stiftet af en person, som nærmest udgør partiet. I samarbejde med koalitionspartneren PSL gik de to grupperinger gik til valg på en fælles liste, og selv om de har hver sin klub i Sejmen, taler de så pænt om hinanden, at man skulle tro de var et enkelt parti.
Partistifter Szymon Holownia er tidligere vært i Tv-shows og redaktør, og er gået ind i politik med en erklæring om at ville skabe ”en tredje vej”, i modsætning til blokkene KO og PiS, hvor modsætningsforholdet er så stærkt, at partierne ikke taler sammen. Polen 2050 er dog i dag stærkt forankret i regeringskoalitionen, men nok primært på grund af de totalitære tendenser under PiS-regeringen 2015-2023 samt deres politisering af retssystemet. Ideelt kæmper partiet for en forbrødring i polsk politik og muligheden for at gennemføre brede kompromisser.
Polen 2050 viser en tydelig kærlighed til EU og en accept af europæisk verdensopfattelse. Samtidig er Szymon Holownia dybt religiøs og har konservative synspunkter, som nok deles af mange medlemmer af PiS. Han er modstander af fri abort, men henviser spørgsmålet til en folkeafstemning. Han er dog ikke mere konservativ end at han er gift med en kvindelig jagerpilot.
Et væsentligt formål med Polen 2050 synes at være at støtte Szymon Holownias kampagne som præsidentkandidat ved valget i 2025, og han har derfor lagt stort pres på at blive valgt til Sejmens formand – en tv-eksponeret post, som den rutinerede tv-vært udnytter til en tidlig kampagne.
PSL gik til valg på en fælles liste med Polen 2050, og PSL har overtaget sloganet ”den tredje vej” fra Polen 2050. De to partier deler også en række fælles værdier, men mens Polen 2050 primært henter sine vælgere blandt de systemkritiske i byerne, kommer PSL’s vælgere primært fra mindre byer og fra landet. Her kæmper de ofte med PiS om vælgerne.
Partiet har rødder i tiden før uafhængigheden i 1918, og under det kommunistiske styre frem til 1989 var partiet lovligt og havde sine repræsentanter i Sejmen under navnet ZSL som et led i den repressive tolerance, der var resultatet af den såkaldte folkesocialisme. Fra 1990 reformeres partiet under navnet PSL, og har herefter oftest været tungen på vægtskålen, når der skulle dannes regeringer. Partiet har været en del af regeringskoalitionen i sammenlagt 16 år i perioden 1989-2024. PSL har ofte i meningsmålingerne stået til at ryge ud af parlamentet, men har hidtil klaret spærregrænsen hver gang.
PSL går ind for traditionelle værdier, men er langt mere åbne end PiS for den omgivende verden, og partiet støtter ubetinget Polens EU-medlemskab. Partiet er pragmatisk, dvs. er klar til at forhandle sig frem til en løsning, hvis det kan få indflydelse og gøre noget for sine vælgere. Som sådan er partiet et traditionelt interesse-parti, som lægger mere vægt på at støtte sine vælgere og medlemmer end på store ideologiske slag.
PSL står endda meget stærkt i lokalpolitik i mindre landkommuner, hvor de ofte står for en struktur, hvor man hjælper sine venner.
Landspolitisk ledes PSL af lægen Wladyslaw Kosiniak-Kamysz, som aktuelt indtager posten som forsvarsminister.
Den består af: Nowa Lewica (Nye Venstre), PPS, Razem (Sammen) og Unia Pracy (Arbejdsunionen), og er således en koalition, som inkluderer vidt forskellige orienteringer.
Nye Venstre er en sammenslutning af det postkommunistiske SLD og Wiosna (Forår), hvor en del af medlemmerne har rod i det kommunistiske styre før 1989. Der er dog hengået mange år siden 1989, så der er ikke så mange af de gamle kommunister tilbage. De viste sig i øvrigt at være markedsøkonomisk orienteret, da systemet blev ændret til kapitalisme. Forår er dannet af Robert Biedron, som har været en kendt borgmester i kystbyen Slupsk, og endvidere lægger vægt på kampen for homoseksuelles rettigheder. Han har tidligere været i parlamentet for grupperingen Palikotbevægelsen, som nok er antiklerikal og har et verdensbillede præget af individuel frihed til blandt andet en pibe hash, men Palikots økonomiske politik var afgjort liberal. Som en opsummering må man nok betegne Nye Venstre som et højredrejet socialdemokrati, med tendenser i retning af et interesseparti for vælgere og medlemmer.
PPS er en forkortelse for ”Det Polske Socialistparti”, og refererer med sit navn til en bevægelse fra før Polens uafhængighed i 1918, hvor Polens nationale frihedshelt, Pilsudski, var leder af partiet. Partiet har eksisteret i udlandet under det kommunistiske Polen, men vendte tilbage til polsk politik i 1989, hvor det har været i koalition med forskellige partier, mest med det postkommunistiske SLD. Partiet ligger på venstrefløjen, er nationalt orienteret og skeptisk overfor den internationale økonomiske orden.
Sammen er ledet af den karismatiske Adrian Zandberg, som nok går ind for et hardcore socialistisk samfund. Officielt erklærer partiet sig for proeuropæisk, feministisk og tilhænger af demokratisk socialisme.
Arbejdsunionen har i mange år været i valgsamarbejde med SLD. Det kan nok nærmest betegnes som et venstreorienteret socialdemokrati.
Konføderationen er primært et nationalistisk parti, men dele af partiet består ligeledes af ultraliberale, som ønsker demontering af statens indblanding i borgernes liv, minimale sociale ydelser og frihed for skat samt sociale bidrag.
Partiet har tidligere været repræsenteret af den mildt sagt excentriske Janusz Korwin-Mikke, og den ultrakonservative Grzegorz Braun er aktuelt medlem af parlamentsgruppen. Grzegorz Braun er blandt andet kendt for at slukke jødiske lysestager i parlamentet med en skumslukker og for voldelige happenings, hvis han føler, Polens katolske værdigrundlag bliver krænket.
Partiets ansigt udadtil repræsenteres oftest af Slawomir Mentzen og Krzysztof Bosak, som begge lægger vægt på økonomisk liberalisme.
Partiet er dybt EU-skeptisk, og dele er direkte EU-fjendtlige.
Konføderationen erklærer sig uafhængig af alle andre politiske retninger, men ligger nok tættest på PiS, og ville formodentlig danne regering med PiS, hvis de to grupperinger i fællesskab skulle få flertal.
Kukiz15 er opbygget omkring rockmusikkeren Paweł Kukiz, som i 2015 spillede sig til 21% af stemmerne ved præsidentvalget, men senere kun 8,8% af stemmerne ved parlamentsvalget. Senere er Kukiz blevet yderligere reduceret og delvist opslugt af PiS.
Kukiz15’s vigtigste mærkesager er konservatisme, direkte elektronisk demokrati og kristne værdier, samt et valgsystem med valg i enkeltmandskredse, som det er kendt fra Storbritannien.
Siden 2021 har Kukiz15 været støtteparti for PiS, og i 2023 startede Kukiz fra PiS’ partiliste.
Endvidere er der to parlamentsmedlemmer udenfor partierne: Den første er Adam Gomoła, som blev smidt ud af Polska 2050, efter at han formodentligt har forsøgt at omgå reglerne for finansiering af politiske aktiviteter i forbindelse med valg. Den anden er Monika Pawłowska, som er valgt fra PiS, men ikke er optaget i gruppen, efter at hun har taget sæde efter et PiS-medlem, som er smidt ud af parlamentet efter en dom for kriminelle handlinger. Denne udsmidning anerkendes ikke af PiS, og Monika Pawłowska har således taget pladsen i parlamentet i strid med ordrer fra PiS.
Send en e-mail til m@hardenfelt.dk hvis du gerne vil have en dansktalende guide til at vise dig de vigtigste steder i Warszawa.