Året der gik i polsk politik 2024

Varmt vand i hanen og missiler i kampvognene

15. december 2023 overtog Donald Tusks koalitionsregering magten i Polen efter 8 år med PiS. Polen i 2023 var et land, som havde smadret sin position i EU og på den internationale arena, og kun holdt ud, fordi Polen grænser op til det krigshærgede Ukraine. Indenrigspolitisk var de 8 år karakteriseret ved et stadigt voksende kammerateri, som gjorde, at mange af partisoldaterne fra PiS så den polske stat som en malkeko.

Tusk premierminister med begrænset magt

Donald Tusk blev regeringsleder, men det betyder ikke, at han har overtaget magten. Præsidenten er gået i strejke, og underskriver kun de love, han har lyst til. Højesteret er domineret af politisk udnævnte dommere fra PiS. Forfatningsdomstolen er fortsat kun besat af jurister, som udelukkende er udnævnt på basis af deres loyalitet mod PiS, ikke for deres juridiske viden. Masser af organisationer er styret af PiS-udnævnte folk, som har åremålsansættelser, og ikke kan fjernes, i hvert fald ikke uden en lov, og sådan en bliver ikke underskrevet af den nuværende præsident Duda.

Regering med kræfter fra venstre til højre

Donald Tusk præsiderer over en koalition, som består af grupper fra den yderste venstrefløj til dybt konservative og religiøse kræfter. Det eneste, der holder dem sammen, er modviljen mod og frygten for PiS. Specielt værdipolitikken giver anledning til modsætninger, men også modsætningerne mellem en liberal økonomisk politik og en social profil, hvor Tusk prøver at smide lunser til alle parter, for at pacificere dem.

Tusk prøver at føre PiS-politik

Tusks prædikat fra regeringen 2007-2015 var ”varmt vand i hanen”, men den internationale situation kræver en anden slags varmt vand. Tusk kæmper succesfuldt med at blive endnu mere forsvarsberedt end nationalisterne. Han er tilhænger af en mur mod Hviderusland, har brugt 4,2% af BNP på militæret i 2024, taler ikke venligt om hverken Tyskland eller Rusland og forbereder Polen på en rolle som stormagt. Problemet er bare, at alt dette er et ekko af PiS-regerings retorik, og det bliver nok svært at overbevise de solide PiS-vælgere om, at Tusk ikke bare spiller et spil. For der skal trods alt være præsidentvalg næste år. Men er Tusk den ægte nationalistiske vare?

Fra liberal til socialdemokrat til nationalkonservativ

Jeg er personligt tilhænger af Tusk. Han er en genial politiker, som formår at forhandle og skabe sammenhængskraft. Jeg har det lidt med ham, som med Schlüter, der sagde at ”ideologi er noget lort”. Tusk har været liberal, så blev han socialdemokrat og nu er han blevet nationalkonservativ. Tusk har været for et fællesskab mellem Vest og Øst, nu er han med blandt krigshøgene. Han har været den mest europæiske europæer, og selv om Tusk utvivlsomt fortsat er dybt forankret i EU, så distancerer han sig fra den tidligere ukritiske EU-venlige holdning. Med andre ord, Tusk er fortsat pragmatiker, det er fortsat ”varmt vand i hanen”, det er bare en anden slags varmt vand.

Mariusz Kamiński og Maciej Wąsik i spjældet

Året startede med at disse to fremtrædende PiS-politikere blev puttet i spjældet, på trods af at præsidenten egentligt havde benådet dem. Problemet var, at præsidenten havde benådet dem inden der var faldet en endelig dom i sagen, og det mener regeringen og mange andre ikke, at man kan. Det er et af de mange steder, hvor præsidenten er uenig med regeringen og Højesteret er uenig med Forfatningsdomstolen.

Højesteret er uenig med sig selv

Under alle omstændigheder blev de to parlamentsmedlemmer idømt 2 års fængsel. De mistede herefter deres sæde i parlamentet. Et kammer i Højesteret bekræftede, at de havde mistet deres mandat, mens et andet kammer erklærede, at præsidentens benådning var gyldig. Begge kriminelle blev anholdt i præsidentpaladset og tilbragte nogle dage i fængsel inden præsidenten besluttede sig for at benåde dem en gang til.

Parlamentarisk krise løst, da de forlader fængslet og tager til EU-parlamentet

De to herrer forsøgte herefter at være parlamentsmedlemmer, men blev ikke lukket ind i parlamentet, for man kan ikke være parlamentsmedlem i Polen, hvis man har en fængselsdom. I mellemtiden forsøgte PiS at erklære parlamentet inhabilt, fordi Kamiński og Wąsik var udelukket fra samlingerne. Problemet blev løst i juni, hvor d’herrer blev valgt til EU-parlamentet, og således forlod deres pladser i det polske parlament.

Grzegorz Braun med skumslukker

I januar besluttede det ultranationalistiske parlamentsmedlem, Grzegorz Braun, sig for, at han ikke kunne acceptere lys i en syvarmet jødisk lysestage i parlamentsbygningen i anledning af en jødisk højtid. Han tog herefter en skumslukker og slukkede lysene, mens en del af lokalet også blev dækket af skum.

Braun mister immunitet, men får en ny

Grzegorz Braun fik frataget sin immunitet og anklagemyndigheden forberedte en sag, men i juni blev han valgt til EU-parlamentet, og fik således europæisk immunitet. Polen har anmodet om at få ophævet immuniteten, men det er ikke sket endnu.

Ovenfor en video, hvor Grzegorz Braun bruger skumslukker i Sejmen

Præsident og premierminister hos den amerikanske præsident Biden

I marts var premierminister Tusk og Præsident Duda på et fælles besøg hos den amerikanske præsident Biden. Det gennemtvang et kortvarigt samarbejde, men kort efter besøget vente præsidenten tilbage til sin ”nej-til-alt”-holdning.

Forfatningsdomstolen

Præsidenten kan stoppe al lovgivning, men det samme kan Forfatningsdomstolen, i hvert fald hvis regeringen overholder Forfatningen. Indtil nu har regeringen nægtet at følge Forfatningsdomstolens afgørelser med den (gode) begrundelse, at en del af dommerne er ulovligt valgt. Nu udløber embedsperioden imidlertid for disse dommere, og regeringens modtræk er, at den ikke udpeger nye dommere til de ledige embeder. Antallet af dommere er på denne måde reduceret fra 15 til 12, og en gang i løbet af 2025 lykkes det formodentligt at komme ned på 10 dommere.

Det kræver deltagelse af 11 dommere at erklære en lov ugyldig

I henhold til Lov om Forfatningsdomstolen kræver det deltagelse af 11 dommere, hvis en Lov skal erklæres ugyldig. Spørgsmålet er så bare, om Forfatningsdomstolen når at erklære den bestemmelse ugyldig, mens der fortsat er 12 dommere. De kan måske også vælge andre fortolkningsmuligheder. Under alle omstændigheder er farcen med Forfatningsdomstolen ikke slut.

Ny Formand for Forfatningsdomstolen

Efter indstilling fra Forfatningsdomstolen udnævnte Præsidenten i december Bogdan Święczkowski til Formand for domstolen. Den nye formand har været tæt knyttet til PiS siden PiS-regeringen i 2005-2007, og han afløser Julia Przyłębska, som i sin embedsperiode har plejet personlige kontakter med PiS-formand Jarosłąw Kaczyński (ingen antydninger om sex her, for jeg tror ikke partiformanden har et sexliv).

Finansloven

Finansloven er den eneste lov, præsidenten ikke kan afgive veto til, men han kan sende den i Forfatningsdomstolen, og hvis Finansloven ikke er vedtaget til tiden, kan præsidenten udskrive parlamentsvalg. Hvis præsidenten skulle beslutte sig for en sådan lille afskedsgestus, vil det fremkalde kaos i Polen, hvor regeringen ikke vil acceptere beslutningen.

Højesteret, Domstolsrådet og Rigsretten

Det af den tidligere regering politisk udnævnte Domstolsråd fungerer stadig. Tempoet i udnævnelsen af nye dommere er faldet, men præsidenten fortsætter med at udnævne de dommere, som Domstolsrådet indstiller. Til gengæld kommer Domstolsrådet formodentligt til at sidde til 2026, med mindre parlamentet og en ny præsident finder på en mere drastisk løsning.

En trediedel af dommerne er politisk udnævnt

Omkring en tredjedel af de nuværende polske dommere er politisk udnævnt, og sammen med et særligt politisk udvalgt kammer i Højesteret er det den direkte anledning til at EU har givet Polen kæmpebøder og i mange år har nægtet Polen adgang til midler fra Genopbygningsfondet efter Corona. Mange går ind for en genvurdering af disse dommerudnævnelser, hvor nogle af de unge dommerfuldmægtiger måske opfylder normale upolitiske krav til dommervirksomhed.

Højesteret

Antallet af dommere i Højesteret er siden 2016 steget fra 83 dommere til 120 dommere, og siden 2016 er alle nye dommere i højesteret politisk udnævnt. Når man til de 37 nye dommerstillinger lægger de, som er gået på pension, betyder det, at omkring halvdelen af Højesteret er politisk udnævnt og støtter den tidligere PiS-regering.

Kammeret for Ekstraordinær Kontrol og Offentlige Forhold

Det gamle Disciplinærkammer har efter pres fra EU taget navneforandring, men funktionen er stadig den samme, og ALLE dommerne er her politisk udnævnt. Kammeret skal godkende alle valghandlinger i Polen, herunder præsidentvalget til sommer. Hvis regeringens kandidat vinder og forskellen ikke er meget stor, er der ikke den mindste tvivl om, at kammeret vil erklære præsidentvalget ugyldigt.

Rigsretten

Tusk-regeringen fejer over det politiske landskab som en hævnende engel, selv om det ikke er helt så voldsomt, som nogle ønsker. Men PiS-tilhængerne ser det som et korstog mod den tidligere regering.

Nationalbankdirektøren under anklage

I den forbindelse vil regeringen gerne stille en række enkeltpersoner for Rigsretten, herunder Nationalbankdirektør Glapiński, hvor den alvorligste anklage er, at han på ulovlig vis har dækket statens underskud med obligationer fra nationalbanken.

Rigsretten fungerer ikke

Problemet er bare, at Højesteretspræsident Manowska er formand for Rigsretten, og det er hende, som bestemmer, hvordan dommersammensætningen skal være. Rigsrettens domme kan appelleres, så det er tilstrækkeligt, at Manowska sammensætter 1. instans af folk, som vil dømme Glapiński og 2. instans af folk, som frikender ham. Med andre ord, så længe det nuværende system ikke ændres, vil INGEN fra PiS-tiden blive dømt i Rigsretten.

Oprydning i retssystemet

Bortset fra premierminister Tusk er regeringens markante medlem justitsminister Adam Bodnar. Bodnar er menneskerettighedsforkæmper og tidligere Ombudsmand, og han var inden regeringens tiltrædelse skeptisk overfor et retsopgør, som 35-40% af befolkningen vil opfatte som politisk hævn. Formodentlig som led i en politisk aftale skiftede justitsministeren holdning og begyndte at tale om, at ”loven gælder for alle”. Og så er han ellers gået i gang med at undersøge de tidligere magthavere. Men … han går frem efter regler og procedurer, og det er sjældent han overtræder loven i sin oprydning. Her er en stor gruppe af regeringens støtter i opposition, og ønsker et drastisk opgør med de tidligere magthavere. På den måde kan man sige, at der er tale om en form for kompromis, men det er stadig et problem, at en stor del af befolkningen anser retsforfølgelse for at være et led i et politisk spil.

Politiske forbrydelser og berigelsesforbrydelser

Jeg vil gerne slå fast, at store dele af den tidligere regering fortjener at ende bag tremmer, selv om jeg også personligt mener, man er nødt til at være pragmatisk. Basalt er der tale om to slags forbrydelser – den ene er krænkelser af forfatningen, primært indenfor retssystemet. I en retfærdig verden ville både præsidenten og en stor del af regeringen sidde på anklagebænken. Problemet er bare, at proceduren her hedder Rigsretten, og som tidligere nævnt, er det ikke en aktuel mulighed. Og så er det måske ikke helt uden grund, man har gjort det vanskeligt at dømme for politiske forbrydelser. Ellers ville man i Polen ikke kunne bestille andet end at retsforfølge de tidligere magthavere.

Staten har været en malkeko

Berigelsesforbrydelser er derimod de enorme summer, som er kanaliseret ind i partimedlemmernes lommer gennem statsvirksomheder og misbrug. Nogle af disse penge er nok gået til politisk aktivitet, men en stor del er gået i svindlernes lommer. Disse dækker sig nu bag diplomatisk immunitet, og en enkelt har fået politisk asyl hos Orban i Ungarn, som forventer flere ”forfulgte polske politikere” snart får asyl i Ungarn. Disse bliver nu forfulgt gennem det almindelige retssystem. En dommer med dårlig samvittighed har også fået asyl i Hviderusland.

Fjernsynet

Kort efter sin magtovertagelse overtog den nye regering det statslige fjernsyn, som havde udviklet sig til en propagandasender, som kunne have fået en pris i Nordkorea. At overtagelsen måske ikke var helt lovlig er her en detalje, for alle på regeringsfløjen var enige om, at dette ikke kunne fortsætte.

TVN skal sælges

Herefter har Polen to store regeringsvenlige kanaler, for den private, amerikanskejede TVN er blevet så voldbollet af PiS-regeringen, at den har glemt sin gamle tradition om at være kritisk i forhold til regeringen. Men TVN’s ejer er måske blevet træt af problemerne i Polen; de har i hvert fald sat polske TVN til salg, og en Orban-venlig ungarsk virksomhed er interesseret. Her er regeringen så trådt ind, og erklærer, at de vil forhindre en fjendtlig overtagelse.

Undersøgelseskommissioner

Præsidentvalget i 2000

Parlamentet har nedsat en række undersøgelseskommissioner. En undersøger præsidentvalget i 2020, hvor man uden lovgrundlag forberedte afstemning ved hjælp af postvæsnet. Det var midt under Corona-epidemien, og alt virkede den gang ret kaotisk.

Kommissionen afsluttede sit arbejde i december og har i den forbindelse indgivet en anmeldelse til anklagemyndigheden mod 11 personer, herunder tidligere premierminister Morawiecki.

Salg af visa

Udenrigsministeriet har under den tidligere regering tilsyneladende været involveret i systematisk salg af visa til personer fra regioner, som den tidligere regering har stemplet som bosat af terrorister, mordere og voldtægtsforbrydere.

Også her er arbejdet afsluttet i december, og ligeledes her er der indgivet anmeldelse mod en række tidligere ministre for bl.a. overskridelse af deres beføjelser.

Pegasus

Den mest alvorlige undersøgelseskommission er Pegasus, hvor den tidligere regering har anvendt overvågningsudstyr, som totalt overtager den aflyttedes telefon. Der er tale om et program, som er udviklet til brug mod terrorister. Imidlertid er programmet blevet brugt til efterforskning af politiske modstandere, en sag der vækker minder om Watergate.

Forfatningsdomstolen forbyder Pegasus-kommission

Forfatningsdomstolen har kendt undersøgelseskommissionen ulovlig. Den fortsætter nu alligevel, men arbejdet besværliggøres af, at der er tale om tophemmeligt materiale, og nogle af politikerne risikerer kriminelle sigtelser. Ligeledes nægter nogle af de afhørte at deltage på grund af Forfatningsdomstolens afgørelse. Kommissionen har derfor ikke arbejdet med total effektivitet.

Licensen trukket tilbage

Vi venter fortsat på resultatet af undersøgelsen, men med de oplysninger, der er kommet ud, er der næppe nogen tvivl om at udstyret har været brugt i strid med sit formål, hvilket også underbygges af, at leverandøren har trukket licensen til Polen tilbage.

Diplomer til salg

En række universiteter har under PiS-regeringen specialiseret sig i hurtigt og problemfrit at føre de ”studerende” frem til et diplom. Det er et emne, hvor der løbende er kommet nye afsløringer frem, og en række skoler har mistet retten til at drive universitet.

Collegium Humanum

Den mest kendte sag er nok Collegium Humanum, som har solgt MBA-diplomer. Her har de dels modtaget penge fra kommuner, som har fået finansieret kurserne af EU. Andre har finansieret et problemfrit forløb på anden måde.

MBA-diplomer til vennerne

Netop MBA-diplomer er interessante, fordi et sådant er påkrævet for at sidde i bestyrelsen for de mange store statslige selskaber. Og eftersom alle pladser i disse selskaber 2015-2023 blev besat med loyale partisoldater, har det primært været PiS-medlemmer, som har nydt godt af Collegium Humanums studietilbud.

Studerende udlændinge med problemer

Affæren er ikke afsluttet, men skolen er opstået under et nyt navn, mens den tidligere rektor har en række anklager efter straffeloven. En række andre universiteter har også fået frataget deres licens, og det er i høj grad skoler, som har specialiseret sig i indvandrere fra 3-verdenslande, som kan få arbejdstilladelse i Polen, når de samtidigt studerer. En del af disse gæstestuderende virker nu ret desperate.

Økonomien

Den økonomiske vækst forventes for 2024 at ligge på 2,8%, og Polen fremviser endnu en gang miraklet med at ligge 1-2% højere end væksten i EU. Velstandsniveauet i Polen svarer nu nogenlunde til velstandsniveauet i Spanien og Portugal, og med Storbritanniens nedtur går mange polakker og griner i skægget af, hvornår englænderne mon dukker op for at arbejde i Polen.

Inflation fra 14,4 til 4,3

Efter inflationstal i 2022 og 2023 på 14,4 og 11,4% bliver inflationen i 2024 formodentligt 4,3%, og altså på et acceptabelt niveau. Det ændrer dog ikke ved, at priserne (som sædvanlig) hives op af hatten, når politikkerne skal vise, hvor elendigt det går. Før jul lavede oppositionen således små fine videoer, hvor folk gemte smør i pengeskabe, for smør er åbenbart relativt dyrt i øjeblikket. Men … Polen er jo ikke en ø og smør har nogenlunde samme pris over hele EU. Til gengæld er prisen på svinekød og kyllinger latterlig lav, hvis man går efter supermarkedernes tilbud.

Enormt underskud på statsbudgettet

Statens udgifter vokser også hurtigt. Dels er der en lang række bundne udgifter til overførselsindkomster, dels er udgifterne til militæret steget til 4,2% i 2024, og skal op på 4,8% næste år. Det giver et underskud på statsfinanserne for 2024 på 241 milliarder polske zloty eller omkring 6% af bruttonationalproduktet. Polen har været vant til at ligge med underskud på omkring 3% af BNP, og har indtil nu klaret at holde den samlede gæld på under 60% af BNP på grund af den konstante vækst. De stigende udgifter til militæret har selvfølgelig her en afgørende betydning.

Kommunalvalget

Kommunalvalget i april viste tydeligt den fastforankrede tendens til, at nationale, kirkelige og traditionelle holdninger findes i små byer og på landet, mens liberale og vest-orienterede holdninger findes i de store byer, hvor kandidater støttet af regeringskoalitionen tog stort set alle borgmesterposter. Denne opdeling kan se ud som en opdeling mellem Øst og Vest i Polen, men er i realiteten et udtryk for, at den østlige del af landet er relativt tyndtbefolket.

EU-valget i juni

På trods af at omkring 80% af vælgerne i Polen er tilhængere af EU, lykkedes det PiS og Konføderationen at få 45,8% af stemmerne ved EU-valget, og således bekræftes tallene fra valget 15. oktober 2023 samt resultatet af kommunalvalget. Blokkene flytter sig ikke ret meget.

PiS er både for og imod EU

Det er måske også forkert at betegne PiS som decideret modstander af EU, men de er skeptiske og ser ikke EU som et samarbejde til fælles gavn, men som en organisation man kan kæmpe med og som man skal presse mest muligt ud af.

54% til regeringskoalitionen

54,2% af stemmerne gik til de forskellige partier i regeringskoalitionen. Det er selvfølgelig et solidt flertal, men ikke helt som jeg havde forventet, efter at PiS havde mistet kontrollen med fjernsynet og andre landsdækkende medier.

Aborter og registreret partnerskab for personer af samme køn

Menneskerettighedsdomstolen har givet Polen ordre på at sørge for en eller anden ordning, således at samliv mellem personer af samme køn på en eller anden måde kan registreres.

Nyt konkret lovforslag

Regeringen har i oktober fremsat et lovforslag, som vil give visse grundlæggende rettigheder, så som arveret, fællesbeskatning og visse sociale rettigheder. Dele af det konservative regeringsgrundlag bryder sig imidlertid ikke om tanken og vi ved ikke, om præsidenten vil underskrive loven. Spørgsmålet er også, om nogle af parlamentsmedlemmerne bliver ”syge” når der skal stemmes om projektet.

Abort

Tusk-regeringen lovede ved sin tiltræden fri abort til 12. uge. Det kan de godt glemme alt om, for der kommer ikke flertal i parlamentet, og præsident Duda vil hellere kysse premierministeren på munden, end han vil underskrive en sådan lov.

I mellemtiden forsøger regeringen at rulle forbuddet mod abort af alvorligt syge/ handikappede fostre tilbage ved at afkriminalisere handlingen. Det klares med forordninger og er kun delvist effektivt, for heller ikke her vil præsidenten lege med.

Oversvømmelser

Lige som andre centraleuropæiske lande blev Polen i september ramt af alvorlige oversvømmelser, hvor man først frygtede en situation som i 1997, hvor blandt andet Opole og Wroclaw blev oversvømmet. Siden da er der dog opført nye dræn og dæmninger, og situationen var heller ikke så dramatisk som i 1997, hvor bølger fra to floder ramte samtidigt. Men det var slemt nok alligevel.

Hjælp til ofre for oversvømmelsen

Oversvømmelserne bredte sig over et relativt stort område, dræbte ni mennesker og forårsagede stor materiel skade. I 1997 tabte den daværende regering formodentligt valget på grund af manglende handlekraft i forbindelse med oversvømmelsen, og det skulle Tusk-regeringen ikke have noget af at gentage. Der er udnævnt en speciel minister for genopbygning, og i det anstrengte statsbudget er der afsat store beløb til hjælp til genopbygningen og hjælp til de, som er blevet hjemløse efter oversvømmelsen.

Fremtiden for PiS

Det tidligere regeringsparti, PiS, fortsætter med at ligge på omkring 30% tilslutning i meningsmålingerne. Med støtte fra den nationalistiske fløj kan det således absolut ikke udelukkes, at PiS kan genvinde regeringsmagten. Her bliver to tekniske aspekter afgørende. Dels valgkredsene, som på grund af vandringen fra land til by gør, at en stemme i landdistrikterne har langt større vægt end en stemme i byerne, og det hjælper PiS. Det andet aspekt er valgloven, som giver ekstra mandater til store partier. Ingen af disse ting kan ændres uden præsidentens underskrift, så her bliver det afgørende, hvem der vinder sommerens præsidentvalg. Endelig kan det også blive afgørende, hvis et af den nuværende regerings støttepartier ikke klarer spærregrænsen til parlamentet.

75-årig Kaczynski bliver siddende som partiformand

Jarosław Kaczyński har flere gange varslet, at han vil gå af som partiformand, og flere synes da også villige til at overtage magten. Men nu har den 75-årige Kaczyński bekendtgjort, at han alligevel ikke træder tilbage. Formodentlig ville han heller ikke vide, hvad han skulle tage sig til, hvis han ikke længere var partiformand, og spørgsmålet er også, om de forskellige fraktioner i partiet ikke ville gå i krig med hinanden, hvis partiformandens jerngreb ikke længere hvilede over beslutningsprocesserne.

Præsident Trump i USA

Trump indsættes som bekendt som præsident i USA den 20. januar 2025, og med Polens selvopfattelse af at have et særligt forhold til USA, har dette afgørende betydning på en række områder. Præsident Duda har været nærmest ydmygt eftergivende overfor Trump, men Duda er væk om et halvt år.

Valget af Trump kan påvirke præsidentvalget i Polen

Det kan dog ikke udelukkes, at valget af Trump påvirker præsidentvalget i Polen, hvor en stor del af befolkningen vil se valget af Trump som en tendens, man bør følge i Polen. Men ellers vil enhver polsk ledelse gøre hvad de kan, for at samarbejde med Trump, og Polen er med et militærbudget på 4,8% af PKB ikke udsat for Trumps vrede. Og så kan valget af Trump have afgørende indflydelse på holdningen til krigen i Ukraine.

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine har igen i år været et afgørende emne i den offentlige debat. Holdningen har været, at Rusland ikke må vinde, for så er Rusland pludseligt langt nærmere på at true Polen. Men selv om opbakningen til Ukraine har været overvældende, så har der hele tiden været folk, som pustede til det gamle had mellem polske og ukrainske nationalister.

Krigstrætte polakker

Den lange krig har dog gjort folk krigstrætte. Mange polakker anklager de ukrainske kvinder for at stjæle de polske mænd, mens de ukrainske mænd kæmper ved fronten. Og så har ukrainerne støvsuget det begrænsede marked for lejeboliger, hvilket har fået priserne til at skyde i vejret med raketfart. Endelig tager ukrainerne jobs fra polakkerne, selv om det primært er alle de skodjobs, ingen polakker gider tage.

Måske må de forhandle

Trump er på vej, og det vil utvivlsomt lægge pres på både Ukraine og Rusland. Og mange polakker beundrer Trump og anser USA som den naturlige leder. Ud over krigstrætheden er Trump medvirkende til at mange polakkers holdning til afgivelse af ukrainsk territorium er ved at ændre sig. Her vil den polske regering utvivlsomt indsnuse både folkestemning og de internationale meningsbevægelser. Polen kommer ikke til at nærme sig Ungarns Ruslandvenlige holdning, men Polen kan blive mere tilbageholdende med at støtte Ukraine.

Polen overtager EU-formandskabet

Den 1. januar 2025 overtager Polen EU-formandskabet efter Ruslands trojanske hest – Ungarn – som har varetaget dette det sidste halve år. Det vil utvivlsomt være indledningen til en mere proaktiv holdning til mange europæiske emner … og til Ukraine.

Tusk står i en stærk position

Hvor meget få europæiske statsledere har haft lyst til at blive set i hjertelig omfavnelse med Ungarns Orban, så kan den polske premierminister Tusk til enhver tid løfte telefonen og føre en hjertelig og indforstået samtale med enhver leder i et EU-land. Tusks diplomatiske evner er formodentlig også af en sådan karakter, at han kan bibeholde Polens gode forhold til Trump, så her vil Polen stå i en nøglerolle det kommende halve år.

Det polske præsidentvalg 2025

Efter 10 år på posten udløber præsident Dudas embedsperiode 6. august 2025, så i slutningen af april eller i maj skal der være præsidentvalg i Polen, og med to embedsperioder, kan Duda ikke genopstille.

Kampagnen er i fuld gang

Valget udskrives officielt i januar, men kampagnen er allerede i fuld gang. Der er på nuværende tidspunkt to kandidater med reelle chancer for at stå overfor hinanden i 2. valgrunde, for det kræver over 50% af stemmerne, for at blive valgt, og det sker næppe i 1. valgrunde. Det kan ikke udelukkes, at der pludselig kommer en ukendt kandidat ind og ændrer det øjeblikkelige billede. Det er sket før i Polens historie, men det er ved at være sidste udkald, hvis en ukendt vil med i kampen.

Borgerkoalitionens kandidat

Premierminister Tusks formation opstiller Warszawas borgmester, Trzaskowski, efter et internt primærvalg, hvor han vandt over udenrigsminister Sikorski. Trzaskowski har den fordel, at han er vellidt på venstrefløjen og måske kan aktivere nogle af de venstrefløjsvælgere, som ellers ikke ville stemme i 2. valgrunde. Sikorski ville med mere konservative holdninger og en aktivistisk udenrigspolitik måske kunne tage nogle stemmer fra højrefløjen, men problemet er, at Sikorski tidligere har været medlem af PiS, og af mange ses som en forræder.

Kandidat for PiS

Det største oppositionsparti – PiS – hev en kanin op ad hatten og præsenterede en ”apolitisk” kandidat, nemlig direktøren for det Nationale Institut for Erindring, Karol Nawrocki.

Karol Nawrocki er nu alt andet end apolitisk, men eftersom det er et krav, at man ikke er medlem af et politisk parti, når man er direktør for det Nationale Institut for Erindring, kan Nawrocki præsentere sig selv som uafhængig brobygger. Man skal dog ikke tage fejl af, at han tilhører den yderste nationalistiske fløj i polsk politik, og skulle han vinde, kan hans embedsperiode præsentere en højredrejning i forhold til Duda.

Andre kandidater

Szymon Hołownia fra Polen2050 og Sławomir Mentzen fra den nationalistiske Konføderationen kommer formodentligt til at kæmpe om æren ved 3. og 4. pladsen. Det er næppe noget Hołownia er glad for, efter at han har planlagt at blive brobygger, men det lader til, at han nu har været med så længe, at han har mistet nyhedens interesse. I de aktuelle meningsmålinger ligger de to kandidater på mellem 10-12% af stemmerne.

Venstrefløjen opstiller Magdalena Biejat, som har fundet sit valgsprog – pigen fra nabolaget. Men som det ser ud nu, bliver hun nummer fem af de hidtil kendte kandidater. Et par andre kandidater har meldt sig på banen, men det kræver 100.000 underskrifter at blive præsidentkandidat, så det er oftest nærmest en chance for at gøre sig selv kendt. Men … 100.000 underskrifter kræver solidt fodarbejde og en finansiel baggrund.

Efterskrift

Som det fremgår af ovenstående, er Polen stadig et spændende land. Hvis Trzaskowski vinder præsidentvalget vil Polen i de efterfølgende lidt over to år have en regering, hvor regering og præsidenten tilhører samme formation, og det vil give mulighed for at omgøre mange af de ting, som blev gennemført af PiS-regeringen 2015-2023. Skulle Nawrocki derimod vinde, vil de ændringer PiS har gennemført være cementeret for den kommende generation.

Rigtig godt nytår!