Andrzej Duda

Præsident

Andrzej Duda er født i Krakow i 1972. Jurist med en phd-grad fra 2005. Tidligere underviser på Krakow Universitet. Arbejdede tidligere i Justitsministeriet og i præsident Lech Kaczyńskis kancelli. Prøvede i 2003 at blive advokat, men bestod ikke den eksamen, der var påkrævet for at påbegynde processen som fuldmægtig. 2007-2011 medlem af Rigsretten. 2011-2014 medlem af Sejmen. 2014-2015 medlem af Europa-Parlamentet. 

Tidligere tæt knyttet til tidligere justitsminister Ziobro, som dog tilsyneladende har distanceret sig fra præsidenten.

Fra EU-parlamentet til præsidentkandidat

Efter en vellykket kampagne til EU-Parlamentet blev Duda i 2014 håndplukket af Jarosław Kaczyński som præsidentkandidat til valget i 2015. Tidligere præsident Komorowski lå på daværende tidspunkt solidt i meningsmålingerne, og ingen i hele verden havde forestillet sig, at han ikke ville genvinde embedet. En kombination af en arrogant og kedelig kampagne fra Komorowski og en aktiv kampagne fra Duda som et ungt ansigt ændrede dog situationen, og i 2015 vandt Duda præsidentvalget.

Tæt knyttet til PiS, men vil gerne være landsfader

Duda har i løbet af årene været tæt knyttet til regeringspartiet PiS (2015-2023), og har accepteret en lang række krænkelser af den polske Forfatning. En anklage for Rigsretten kræver dog et flertal på 2/3 i Nationalforsamlingen (Sejmen og Senatet i forening), og det er næppe sandsynligt, at der vil kunne samles flertal for en sag mod præsidenten.

Duda har med et vist held prøvet at spille en rolle som landsfader, og har haft en langt mere afdæmpet retorik end regeringspartiet. Han har aflagt enkelte veto til love fra regeringen, men de er blevet ordnet ved ubetydelige ændringer i nye projekter.

Opstillet til præsident da alle vidste, han ville tabe. Og så vandt han alligevel.

Efter oppositionens valgsejr i 2023 er Duda begyndt at tale om ”den forfatningsmæssige orden”, og kæmper for at fastholde de systemændringer, der er foretaget af PiS-regeringen. Dudas embedsperiode udløber i midten af 2025.

Andrzej Duda om militæret og situationen i Ukraine:

Send en e-mail til m@hardenfelt.dk hvis du gerne vil have en dansktalende guide til at vise dig de vigtigste steder i Warszawa.