Adam Bodnar
polsk justitsminister
Født i 1977 i en mindre by ved Østersøen, ikke så langt fra Szczecin, hvortil hans ukrainske far i 1947 blev forflyttet til et statslandbrug, således at hans da 5-årige far ikke skulle vokse op tæt på grænsen til Ukraine og blive ukrainsk terrorist (måske er det ikke relevant for Bodnars senere udvikling, jeg ved det ikke). Disse folkeforflytninger var en del af efterkrigstidens officielle politik.
Bodnar er jurist og selv om han fra begyndelsen af sine studier har beskæftiget sig med menneskerettigheder, havde han et godt job og mulighed for at tjene en masse penge. Og så en dag sagde han – fuck det, og skiftede til at blive formand for den polske Helsinki-komite for menneskerettigheder. I mellemtiden arbejdede han lidt på universitetet og koncentrerede sig om menneskerettigheder. En stor del af Bodnars interesse har været koncentreret omkring mindretalsgrupper, herunder homoseksuelle og transseksuelle.
I 2015 blev Bodnar ombudsmand, og kort efter kom der et regeringsskifte, som begyndte at angribe det forfatningsmæssige fundament i Polen. Efterhånden som alle ledende personligheder blev udskiftet, blev Bodnar en cementklods, som påpegede regeringens og Forfatningsdomstolens fejl. Han skulle være holdt op som ombudsmand i 2020, men da havde der været valg, og parlamentets andetkammer havde et alternativt flertal. Det blev herefter vanskeligt at vælge en ny ombudsmand, og Bodnar sad derfor et år ekstra. I løbet af Bodnars periode som Ombudsmand skar PiS-regeringen hårdt i ombudsmandsinstitutionens budget.
Bodnar har ikke været den kommende premierminister Tusks første valg, og han kan formodentlig blive en klods om benet for hurtige forandringer. Bodnar er ikke tilknyttet noget parti, og ved regeringsdannelsen vil det være naturligt, at de tunge poster tilfalder koalitionsparterne, som skal have en kabale til at gå op.
Bodnar er blevet set som en garanti for, at alt går ordentligt og lovligt til i den nye regering. Det er måske værd at lægge mærke til, at Bodnar i de sidste måneder inden han blev minister har skiftet mening med hensyn til retsforfølgelse. Hvor han tidligere har advaret mod konsekvenserne af at stille folk for retten uden at vælgerne forstår dette, er han på det sidste blevet fortaler for, at overtrædelser af lovgivningen skal forfølges med alle de midler, som er til rådighed. Det kan være en ændring, som har gjort ham mere spiselig for en række koalitionsdeltagere. Men … menneskerettighedsforkæmperen er blevet benhård, siden han blev justitsminister. Måske har han ligefrem accepteret at hans uplettede ry kan bruges til at få bugt med nogle af de ubehagelige opgaver, den nye regering kæmper med.
Det er ikke en mand, det er nemt at forstå. Han kan komme med meget lange indflettede sætninger og juridisk jargon, og derfor var jeg egentligt overrasket, da han sprang ud som politiker. Han synes dog i de senere år at have lært at udtrykke sig på en mere enkel facon.
Send en e-mail til m@hardenfelt.dk hvis du gerne vil have en dansktalende guide til at vise dig de vigtigste steder i Warszawa.