Pave Johannes Paul 2
Den lille Karol voksede op i Wadowice – omkring 50 km fra Krakow, hvor hans hovedsynd bestod af en tilbøjelighed for en slags flødekager, som på polsk kaldes Kremówki. De ser sådan ud:
Efter afsluttet studentereksamen i 1938 begyndte Wojtyła at studere polsk på Krakows Universitet, samtidigt med at han var engageret i en teatertrup. Under 2. Verdenskrig arbejdede han med fysisk arbejde og skrev digte. Fra 1942 studerede han teologi på et hemmeligt præsteseminarium. Doktor i teologi 1948, hvorefter han fortsatte sin teologiske forskning i 1950’erne.
Ærkebiskop af Krakow fra 1964, og kardinal fra 1967.
I 1978 blev Wojtyła valgt til den første ikke italienske pave i 455 år. Med sine 58 år var han også den yngste pave i mange år. Denne ungdommens styrke anvendte han til at rejse rundt i verden som ambassadør for pavestolen, hvor han også gjorde brug af sin erfaring som skuespiller.
Hvor kirken i Polen i 1978 havde fundet en form for forståelse med det kommunistiske system, var den nyvalgte pave aktiv modstander af kommunismen som system og ideologi. Valget af Johannes Paul II blev i særdeleshed negativt modtaget af den polske regering, som stod med social uro og økonomiske problemer. Der er spekuleret i, at et mordattentat på Paven i 1981 var udtænkt i Moskva. Senere synes de kommunistiske ledere dog at have accepteret Paven som en del af de polske værdier, og Jaruzelski syntes fra midten af 1980’erne at have et glimrende forhold til denne.
Som åndelig leder blev Paven imidlertid modtaget som en uafhængig moralsk autoritet af de fleste polakker, og Paven var genial i sin markedsføring, som inkluderede audienser med store mængder polakker, som alle fik et billede, hvor de figurerede sammen med Paven. Et sådant billede står i rigtigt mange polske hjem, og metoden blev senere – med hjælp fra filminstruktøren Wajda – overtaget af Lech Wałęsa.
Polske skolebøger vil lære eleverne, at Paven var årsagerne til at kommunismen faldt i Polen, og dermed også i Centraleuropa og senere i Sovjetunionen. Særligt Pavens besøg i 1979, 1983 og 1987 var med til at give det polske folk en følelse af at kunne udrette noget i forhold til samfundsudviklingen. Pavens indflydelse er måske nok overdrevet, for der var mange aktører, som havde indflydelse på begivenhederne i 1989, men der er ingen tvivl om, at han spillede en rolle.
Senere besøgte han Polen 2 gange i 1991, og jeg husker selv besøget i Wroclaw i 1997, hvor hele byen stod på den anden ende i et halvt år inden Hans Helligheds besøg. Men byen fik en masse nye husfacader og torve. Og så kom han igen i 1999 og det sidste besøg i 2002.
Særligt det første besøg i 1978 var nok med til at give styrke til den kommende frie fagforening, Solidaritet, da Paven foran den Ukendte Soldats Grav udtalte: ”Lad din Ånd komme til jorden! Lad din Ånd komme ned og forny jordens overflade. Denne jord!” Inden Paven sagde ”Denne jord” holdt han en pause, og pegede så ned på jorden, så alle forstod, at det drejede sig om Polen.
På trods af sin relativt moderne måde at lede kirken på, var Paven konservativ i kirkelige spørgsmål. Han afviste spørgsmålet om kvindelige præster, ægteskab for præster samt enhver form for mekanisk og kemisk antikonception, hvor kondomer kunne have beskyttet mod udbredelsen af HIV/AIDS-epidemien.
Pavens død i 2005 var et slags kollektivt chok i det polske samfund, som havde vænnet sig til at Paven bare var der. Både troende og ikke-troende virkede let fortumlede i de dage, hvor folk samledes på de store pladser for at mindes paven.
Efter Pavens død er den katolske kirkes rolle i Polen svækket betydeligt. Hvor antallet af kirkegængere i 2002 var 45,7% er det i 2021 faldet til 28,3% af befolkningen. Nedgangen i kirkegængere kan dog også være på baggrund af de senere års omtale af præsters seksuelle misbrug af mindreårige samt politiseringen af kirken, hvor den Katolske Kirke til en vis grad er blevet identificeret med regeringspartiet (PiS) 2015-2023. Dog kan den almindelige vestliggørelse af det polske samfund også have spillet en rolle.
På trods af at tiden har medført en vis afstand i pavedyrkelsen, ses Johannes Paul II af de fleste polakker fortsat som en moralsk autoritet, og siger man i dag ”Paven” i Polen, er det underforstået, at der er tale om den polske pave, og ikke er af de moderne paver, som er kommet til siden.
Send en e-mail til m@hardenfelt.dk hvis du gerne vil have en dansktalende guide til at vise dig de vigtigste steder i Warszawa.