Józef Piłsudski

1867-1935

Frihedskæmper, revolutionær, socialist, terrorist, nationalist, marskal, Øverste Leder (Naczelnik), premierminister, grå eminence, diktator uden officiel titel, elsket, hadet, hovedarkitekten bag det genopståede Polen efter 1918, begravet i krypten på Wawel-slottet i Krakow sammen med konger og i samme lokale som præsident Lech Kaczyński. Hans hjerte er dog taget ud og begravet i Vilnius, hvor han er født.

Ungdom præget af kamp for et uafhængigt Polen

Faren var med i opstanden mod russerne i 1863 og familien levede herefter diskret og beskedent. Józef får dog en studentereksamen og begynder at studere medicin, men måtte ophøre på grund af deltagelse i demonstrationer mod det russiske styre. Blev i 1887 arresteret for deltagelse i et komplot mod Caren og idømt 5 års forvisning. Vendte tilbage til Vilnius i 1892.

Socialistpartiet

Fra 1892 medlem af og kort efter leder af det polske Socialistparti (PPS) i opposition til en anden selvstændighedsgruppering, det Nationale Demokrati (ND). Piłsudski var nu afgjort mere nationalist end han var socialist, selv om genopbygningen af det polske samfund efter 1. Verdenskrig var præget af solid statslig planøkonomi. Pilsudski kæmpede for et stort polsk rige med flere forskellige folkeslag under polsk ledelse, og hævdede, at man kun på denne måde kunne bevare Polens selvstændighed i forhold til Rusland og Tyskland. Filosofisk var Piłsudski også tættere på en vesteuropæisk verdensopfattelse, mens ND var mere orienteret mod Øst og Rusland. ND var endvidere imod at Polen optog folkeslag, som ikke kunne poloniseres, var etnisk centreret omkring polakker og havde antisemitisme som ideologisk ledetråd, hvilket også var i strid med Piłsudskis principielle holdning til en form for ligeret mellem de forskellige etniske grupper.

Mamutstatue af Pilsudski udenfor Belwedere i Warszawa
Revolutionær

Arresteret på ny i 1900 og indsat i Citadellet ved Warszawa. Simulerede psykisk sygdom for at undgå dødsstraf. Overført til Petersborg, hvorfra han flygtede i 1901. Efter et kort ophold i London arbejdede Piłsudski i hemmelighed i Polen. Samtaler med ND om fælles front mod Rusland fører ikke til noget. Piłsudski søger støtte i Tokyo under den russisk-japanske krig 1905, hvor han og lederen af ND – Dmowski – opholder sig samtidigt i byen, hvor de bagtaler hinanden, mens de beder om japanske våben.

I 1905 danner Piłsudski kampformationer, som bruges til røverier, mord på russiske embedsmænd og kamp med modstanderne fra ND. Fra 1908 samarbejder han med Østrig, som har en mere åben holdning til polsk nationalfølelse. Piłsudski danner skytteforeninger, og har formodentlig en ide om et Polen som del af en union mellem Østrig, Ungarn og Polen. I løbet af 1. Verdenskrig samarbejder han med Østrig og Tyskland, men interneres i 1917, da han nægter at sværge loyalitet til Tyskland.

Naczelnik = øverste leder

Piłsudski blev løsladt i 1918. På dette tidspunkt var det bredt anerkendt, at der ville opstå en polsk stat, selv om der var tvivl om omfanget af denne. Efter sin ankomst til Warszawa i november 1918 afsværger Piłsudski sit tilhørsforhold til PPS og erklærer at ville være leder for alle polakker.  Han udnævnes til Naczelnik (øverste leder) og er herefter ansvarlig for udarbejdelsen af en forfatning (1921), valgene i 1919 og 1922 samt er øverstbefalende i flere krige, hvoraf den vigtigste er den polsk-russiske krig i 1920, også kaldet Miraklet ved Wislafloden, hvor russerne blev besejret af de polske tropper.

Pilsudskis bil viser også, at han var en vigtig mand

Ovenfor Piłsudskis bil, udstillet ved Belvedere i Warszawa

En brutal tid

Tiden var præget af brutalitet og kampe mellem socialister, nationalister og etniske grupper. Den første præsident (Narutowicz) blev valgt 14. december 1922 og dræbt af en nationalist 2 dage senere. Under indtryk af politisk kaos gennemførte Piłsudski et militærkup i 1926, hvorefter han leder Polen som et kvasidemokrati frem til sin død i 1935.

Eftermælet

Piłsudski var hadet af mange i sin samtid, men i årene efter Polens genopretning prøvede han at indtage en rolle som landsfader, dog med en vis beskyttelse af etniske minoriteter.

Efter hans død er der opstået en legende omkring Piłsudski, og i dag hævder næsten alle politiske grupperinger at være repræsentanter for hans arvegods.

Piłsudski inspicerer det polske kavaleri, 1933 – kommentarer på engelsk:

Send en e-mail til m@hardenfelt.dk hvis du gerne vil have en dansktalende guide til at vise dig de vigtigste steder i Warszawa.