En romantisk tur rundt i Warszawa

Det smukke Warszawa

Se de smukkeste steder i Warszawa og hør om berømte polakker på en 6 timers tur i Warszawa til fods og i bil. I kommer til at elske Warszawa.

#Guide i Warszawa #Rejseleder i Warszawa #Rejsefører i Warszawa #Turistguide i Warszawa #turguide i Warszawa

Varighed 6-7 timer. Pris 1.500 danske kroner for indtil 4 personer i bil.

Hvis I er flere end fire er der mulighed for en ekstra bil, en minibus eller en større bus. Prisen oplyses på forespørgsel.

En romantisk tur rundt i Warszawa har til formål at vise de skønneste punkter i Warszawa. På denne tur glemmer vi alt om økonomi og politik og nyder bare byen og dens arkitektur. Til gengæld fortæller jeg om legender og berømte personer fra Warszawa. I løbet af turen fortæller jeg om fem berømte polakker: Marie Currie (nobelpriser i fysik og kemi), Frederyk Chopin (komponist), Jozef Pilsudski (polsk frihedshelt fra tiden omkring 1. Verdenskrig), Pave Johannes Pawel II (pave 1978-2005) og Nicolaus Kopernikus (middelalderastronom).

Vi starter med afhentning ved hotellet.

1. Spadseretur i Gamle by – 1,5 time

  1. Slotspladsen med søjlen af Waza-kongen, bymuren, kongeslottet. Vi ser også på det Nationale Fodboldstadion og Praga-siden af Warszawa, som ligger på den modsatte flodbred.
  2. Domkirken med alle de nationale symboler og pladsen bag kirken med en ønskeklokke.
  3. Jesuitter-kirken, specielt den smukke indgangsport
  4. Rynek (den gamle rådhusplads) i Warszawa, hvor vi ser på de genopbyggede renæssancehuse og hører historier om det gamle Warszawa.
  5. Den Nye By – en søsterby til Gamle By, som blev anlagt omkring 100 år efter det oprindelige Warszawa. Her ser vi Rynek i den Nye By og Marie Curries Barndomshjem. Vi hører lidt om Marie Currie, som er født Skłodowska. I sin ungdom rejste hun til Paris, hvor hun modtog to nobelpriser – en i fysik og en i kemi.
  6. Vi afslutter med en tur langs bymuren
Slotspladsen ved den gamle by i Warszawa set fra det nærliggende klokketårn
Kongeslottet og den Gamle By med bymurene

2. Kulturpaladset i Warszawa – 1 time

  1. Vi går rundt om Kultur- og Videnskabspaladset, som stod færdigt i 1955. Her ser vi de forskellige funktioner, skulpturer samt biler fra den Polske Folkerepublik 1945-1989. Vi kigger også indenfor og ser de prægtige byggematerialer.
  2. En tur hen for at se, hvad Warszawas nye store Museum for Moderne kunst har at byde på.
  3. Vi kigger på højhusene, som er opført efter 1989, og taler om de mest markante af dem. Og så taler vi om, hvordan højhusene er med til at skabe indtrykket af en dynamisk hovedstad i Polen.
  4. Vi kigger på nogle af de overlevende huse fra omkring århundredeskiftet, som var med til at give Warszawa betegnelsen ”Østeuropas Paris”.
  5. Vi ser også nogle af de store byggerier fra slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne, blandt andet det første hovedsæde for den polske regering efter 2. Verdenskrig, Byretten for Warszawas Centrum og Landbrugsministeriet.
Kulturpaladset fra 1955 flankeret af Sejlet fra 2013

3. Ujazdowski-slottet – 15 minutter

Vi går rundt om slottet, taler om dets historie og kigger ud over floden og parken.

Det smukke Warszawa
Udsigten fra slottets bagside og Qchnia Artystyczna

4. Lazienki-parken, Belweder og Premierministerens kancelli – 1 time 15 minutter

  1. Vi ser Belweder, som er et af præsidentens to paladser, og hører lidt om paladsets historie.
  2. Vi ser den store statue af Polens frihedshelt, Pilsudski, og taler kort om, hvordan Polen genvandt sin uafhængighed efter 1. Verdenskrig.
  3. Skråt overfor ser vi premierministerens kancelli.
  4. Vi ser på Pilsudskis officielle bil, som står i et glasmontre i Lazienki-parken.
  5. Den enorme statue af Chopin. Vi taler om vidunderbarnet Chopin, som voksede op i Warszawa og komponerede som 7-årig.
  6. En tur gennem parken til Kong Poniatowskis sommerresidens, som blev ombygget af kongen i 1793. På vejen ser vi kongens gæstehus, vandtårnet, amfiteateret, den kinesiske Alle og en række andre byggerier, som referer til forskellige tider og kontinenter.
Det smukke Warszawa - Vand til alle sider med mulighed for at sejle i små både - det er et eventyr
Paladset er omgivet af vand på alle sider. Her ses en lille sø foran paladset med udflugtsbåd, og i baggrunden ses kongens romerske amfiteater, perfekt udført med ødelagte søjler, så man kan se, det er rigtigt gammelt

5. Helligdommen Guds Forsyn i Wilanow – 0,5 time

Vi ser Warszawas nyeste mægtige kirke fra 2016, som selv om den stadig er beskedent indrettet er et imponerende bygningsværk. Her hører vi også om den polske pave Johannes Paul II, som var pave i Rom fra 1978 til 2005.

Warszawas nyeste store domkirke er kontroversiel
En enorm ny kirke ved siden af en museum for den polske pave

6. Kong Sobieskis sommerpalads i Wilanow – 0,5 time

Kong Sobieski var polsk konge fra 1674 til 1696, og er nok mest kendt for at have reddet Wien fra en ottomanisk belejring i 1683. Vi taler lidt om kongen og den polsk-litauiske union i middelalderen.

Arkitektur og haver kan også være kunst - Det smukke Warszawa
Kong Sobieskis gamle sommerpalads

7. Det jødiske museum – POLIN 0,5 time

Vi slutter turen ved det mægtige jødiske museum POLIN, som er et arkitektonisk mesterværk. Vi går rundt om museet, taler om jødernes lange historie i Polen og går ind og ser museet indefra, uden at gå ind på selve udstillingen.

Hvis I ønsker selv at se museet senere, skal vi nok starte turen klokken 8.00 eller senest 9.00, for museet lukker klokken 18.00, men modtager ikke nye besøgende efter klokken 16.00.

Der er mulighed for frokost på museet. Hvis I vil have en pause tidligere, finder jeg et sted, hvor I kan få lidt frokost. Det kan vi eventuelt aftale på forhånd, så finder jeg et sted, som passer til det, I har lyst til.

Hallen er formet som en omvendt ark
Glasfacaden er imponerende, særligt når man kommer tæt på

Skriv til mig på m@hardenfelt.dk for at arrangere en guidet tur i Warszawa