Heldagstur i bil til to af de mest spændende og smukkeste steder i Polen med dansk guide. Polen fra en svunden tid.
10 timer. Pris: 2.500 kroner for op til 4 personer – Der er 50% rabat til den første, som bestiller turen, mod at jeg til gengæld må tage nogle fotos, når jeg ikke fortæller om byerne.
Det er muligt at lave turen som en todages-tur, hvor vi bruger mere tid i Lublin og tager Kazimierz Dolny dagen efter på hjemvejen
2 timer i bil
2 timers med bil til Lublin, som ikke blev ødelagt af 2. Verdenskrig og står som en ældgammel by med bygninger fra middelalderen. Her spadserer vi rundt i et par timer og spiser frokost, inden vi tager videre.
Lublin – Hovedstad i regionen
Lublin er hovedby i regionen og har omkring 330.000 indbyggere, men stemningen er helt anderledes end i Polens vestlige byer. Byen var kortvarigt Polens hovedstad under 2. Verdenskrig, og den huser hele to traditionsrige universiteter – et statsligt, og så et katolsk, som fik lov at eksistere under kommunismen.
Kazimierz Dolny – drømmebyen
Efter yderligere en time kommer vi til Kazimierz Dolny, som også ligger ved Wisłafloden. Det er et obligatorisk punkt for kunstnere, drømmere og forelskede. De 2.500 indbyggere i byen lever af kunst, turisme eller deres opsparede kapital, for mange vælger simpelt hen at bo i byen som et paradis på jord.
Skriv til mig på m@hardenfelt.dk for at arrangere en guidet tur i Warszawa