Gamle By i Warszawa
2 timers spadseretur med dansk guide
#Guide i Warszawa #Rejseleder i Warszawa #Rejsefører i Warszawa #Turistguide i Warszawa #turguide i Warszawa
Tur 8 ### 2 timer for 600 Kr.
Afhentning på hotel eller møde foran Kopernikus statuen
I bliver afhentet på jeres hotel, hvis det ligger i nærheden. Ellers mødes vi på Nowy Świat 72. Vi mødes lige foran statuen af Kopernikus og PAN (det polske Videnskabernes Akademi). Metrostationen Nowy Swiat Uniwersytet ligger 100 meter nede af Nowy Świat-gade på ul Świętokrzyska. Hvis I kommer med taxa er Nowy Świat lukket lørdag, søndag og på helligdage. Så skal I stå af ved metrostationen.
Vi ser nogenlunde de samme ting som ved tur nr. 1 “2 timers slentretur i Warszawas centrum” – men vi når lidt flere steder på denne tur. Her fokuserer vi på den Gamle By og legenderne, og jeg fortæller ikke noget om aktuelle samfundsforhold og politik i Polen.
1. Kopernikus-statuen – Thorvaldsens bidrag til Warszawa
Vi ser først på Kopernikus-statuen, som er lavet af Thorvaldsen. Derefter taler vi om det polske Videnskabernes Akademi og kirken, hvor Chopins hjerte ligger. Vi sammenligner også kirken med et maleri i en glasmontre, malet af Canaletto, som i 1780’erne var hofmaler hos Polens sidste konge.
2. Universitetet og Kunstakademiet i Warszawa
Jeg fortæller lidt om universitets historie, de studerende og arkitekturen.
3. Pilsudski-pladsen med alle symbolerne
Vi kigger ind på Warszawas store ceremonielle plads med Den Ukendte Soldats Grav. Måske ser vi vagtskiftet, som finder sted hver time. Og så hører vi om pladsens historie.
4. En spændende tur til slotspladsen
Her møder vi bænke med Chopin-musik, kirker, statuer og skønne huse samt generelt en helt fantastisk stemning. Vi ser også billeder af Canaletto udstillet i glasmontre – de forestiller Warszawa i 1780’erne.
5. Slotspladsen i Warszawa og Gamle By
Wasa-kongen på en søjle, de gamle mure, det genopbyggede kongeslot, det nationale stadion og den anden flodbred. Jeg fortæller om det alt sammen.
6. Domkirken og Jesuitter-kirken
Vi kigger indenfor i domkirken, og jeg fortæller dens historie.
7. Rynek i Warszawa – den gamle rådhusplads
Et genopbygget stykke historie, som rækker over 700 år tilbage i tiden. Med legender om Warszawa og Havfruen som Warszawas vartegn.
8. Affaldsbjerget
Vi kigger ud over floden og ser, hvordan Warszawas indbyggere kom af med deres affald i gamle dage.
9. Fæstningen Barbakan – grænsen mellem Gamle og Nye By
Her er overgangen mellem Gamle By og Nye By, som blev opført 100 år senere end Gamle By. Og så er det en del af det forsvarsværk, som skulle beskytte Warszawa mod fjender. Vi kigger også på voldgraven og murene.
10. Rynek i Nye By
Lidt mere roligt end Rynek i den gamle by, men med skønhed og værdighed.
11. Monumentet for Warszawaopstanden
Jeg fortæller om Warszawaopstanden i 1944, og hvad det havde af konsekvenser for Warszawa.
Skriv til mig på m@hardenfelt.dk for at arrangere en guidet tur i Warszawa
Chopin-koncert som afslutning på turen
Hvis I ønsker det, kan turen i den Gamle By afsluttes med en times Chopin-koncert i en hyggelig koncertsal ved den gamle by. Nedenstående link til koncertsalen. Du bedes selv bestille og betale biletter – priser fra 100 Kr. og opefter. Når du bestiller angiver du for- og efternavn samt e-mailadresse (2 gange). Derefter føres du til en ekstern betalingsformidler og betaler med kreditkort. Og så fortæl mig, hvornår I skal til koncerten, så organiserer vi turen således, at i ankommer i god tid.