4 timer citytur med turguide i Warszawa
#Guide i Warszawa #Rejseleder i Warszawa #Rejsefører i Warszawa #Turistguide i Warszawa #turguide i Warszawa
Det er umuligt at lave en fast formular for, hvad sådan en tur indbefatter, for det drejer sig dels om interesser, dels om i vil slentre eller løbe. En gruppe bevæger sig aldrig hurtigere end den langsomste, og jeg har ofte gæster med gangstativ eller rullestol. Dem skal man også tage hensyn til. En gruppe gymnasieelever kan derimod bevæge sig med en forbløffende hastighed.
Som regel starter turen også ved jeres hotel, og det vil sige, at turen bliver planlagt i forhold hvor vi starter, og hvor I eventuelt gerne vil afslutte. I får altid en individuel plan.
Her er et eksempel på en tur, som starter ved Novotel Warszawa Centrum.
1. Kulturpaladset – symbol på Warszawa og engang symbol på Sovjetunionens dominans
Vi starter ved Kulturpaladset i Warszawa. Her taler vi om Polen under 2. Verdenskrig, ødelæggelsen af Warszawa og genopbygningen efter 2. Verdenskrig. Jeg kommer særligt ind på Stalins socialistiske arkitektur og strukturen i det kommunistiske samfund efter krigen.
2. Socialistisk arkitektur og overlevende bygninger fra før 2. Verdenskrig
Vi ser en række eksempler på storslået socialistisk ”magt-arkitektur” fra lige efter afslutningen af 2. Verdenskrig, mens vi spadserer mod Plac Konstytucji (Forfatningspladsen). Her ser vi også en række eksempler på bygninger, som overlevede 2. Verdenskrig og en påmindelse om, at byen blev ødelagt, men der var også meget, som stadigt stod.
3. Forfatningspladsen – folket skal bo i paladser
Stalins og det kommunistiske Polens prestigeprojekt. Her ser vi paladser til det arbejdende folk. Og jeg fortæller, hvordan den er bygget og hvad den betød i kommunisttiden.
4. Metrotur til Finansministeriet (eller måske Velstandsministeriet)
Hvis I har lyst til at prøve metroen (det går hurtigere) tager vi en metro tilbage (billetten koster 3,4 zloty pr. person) og lander ved det polske Finansministerium, som er en enorm bygning i Warszawas gamle finanskvarter.
5. Det polske Videnskabernes Akademi
En statue af Thorvaldsen, som præsenterer middelalderastronomen Kopernikus – og en masse andre spændende ting.
6. Hellig Kors Kirken og Chopins hjerte
Her fortæller lidt om den polske komponist, Chopin. – og jeg fortæller også om kirken.
7. Præsidentpaladset et gammelt palads med en masse symboler
– om den polske præsident og lidt om de politiske forhold i Polen. Her ser vi også den anden Thorvaldsen-statue i Warszawa. Vi hører nok også om Polen i 1970’erne, 1980’erne og det Runde Bord i 1989, samt kommunismens sammenbrud i Centraleuropa.
8. Slotspladsen – indgangen til Den gamle By
Warszawas bymure, Kongeslottet, Den store søjle midt på pladsen og Wasa-kongen, som står på den. Vi hører om, hvordan Polen omkring 1570 indførte et system med valgkonger, og hvordan systemet svækkede centralmagten i Polen og udviklede et system, domineret af adlen.
9. Domkirken udefra og kirkens betydning i Polen
Vi bruger lidt tid til at tale om Domkirken og kirkens betydning i Polen.
10. Rynek (den gamle rådhusplads)
Her er Havfruen, som bevogter Warszawa. Og her er genopbyggede renæssancehuse, liv og fantastisk stemning. Om sommeren er her jazz-koncerter.
11. Den nye By
Den Nye By blev anlagt ca. 100 år efter den gamle by, da Gamle By simpelt hen blev for lille. Her går vi lidt rundt, og selv om det egentligt er samme by, så er der afgørende forskelle.
12. Monumentet for Warszawaopstanden.
Her taler jeg om opstanden i 1944 og den politiske baggrund for denne samt konsekvenserne for det polske samfund og for Polen. Vi taler også om 2. Verdenskrig i Warszawa generelt.
13. Museet for det jødiske folks historie i Polen (POLIN).
Her taler vi om museet og jødernes skæbne i Polen. Vi går også lidt rundt i området og taler om de mange synboler.
Hvis der er stadig er tid, kan vi enten tage til Zoliborz, hvor vi ser det gamle russiske fort, eller til Lazienki-parken, hvor vi ser den gamle kongepark.
Så når vi næppe mere på 4 timer, jeg garanterer heller ikke, vi når det hele. Men I vil have fået et godt indtryk af Warszawa, og jeg besvarer spørgsmål. Hvis der er nogen ting, I bare SKAL se, så sig det, så skal jeg nok sørge for, det bliver lagt ind.
Hvis I synes, det er langt at gå i 4 timer, kan vi også stoppe et sted til en kop kaffe. Så må vi skære lidt af turen, men det er jo også meningen, det skal være en fornøjelse.
Når I bestiller turen får I en individuel plan baseret på hvor vi starter turen, hvor mange vi er, og om der er nogle ting I særligt gerne vil have med. Jeg vil også gerne vide om der er nogen med, som har problemer med at gå – fx gangstativ; så planlægger jeg turen efter det.
Skriv til mig på m@hardenfelt.dk for at arrangere en guidet tur i Warszawa