3 timers gåtur i Warszawa
#Guide i Warszawa #Rejseleder i Warszawa #Rejsefører i Warszawa #Turistguide i Warszawa #turguide i Warszawa
Individuel planlægning
Alle ture er individuelle. Det vil sige, at I får en plan når I bestiller turen, baseret på hvor vi starter, hvor mange vi er, om der er noget I specielt gerne vil have med, og om der er nogle med gangstativ eller lignende i gruppen. Alligevel lover jeg ikke, at alt i en sådan plan kommer med; det kommer an på tempoet og om I stiller uddybende spørgsmål, for det er muligt at I gerne vil fordybe jer i nogle af de ting, vi ser på turen.
En typisk tur starter ved jeres hotel, men vi kan også aftale et punkt centralt i byen – særligt hvis I ikke bor i centrum. I har mulighed for at fortælle, hvor I vil afslutte, hvis I for eksempel har bestilt bord på en restaurant.
Her er et eksempel på en tur, som starter ved Hotel NYX. Men husk, at I altid får en individuel ruteplan, afhængigt af hvor I bor, hvor mange I er og hvad slags tur, der er tale om (studerende, hyggetur, arbejdstur).
1. Muren om den jødiske ghetto
Fragmenter af muren omkring den jødiske ghetto. Her taler vi om den nazistiske besættelse af Warszawa i 1939 og konsekvenserne for den jødiske befolkning. Vi kommer også ind på den nærliggende udryddelseslejr og oprøret i den jødiske ghetto i 1943.
2. Hovedbanen i Warszawa
Vi går forbi og hører om historien bag opførslen. Den er interessant.
3. Kulturpaladset – Stalins “gave” til det polske folk
Kulturpaladset i Warszawa. Socialistisk arkitektur og Stalins greb om Polen efter 2. Verdenskrig. Jeg viser også, hvordan I selv kan komme op på udkigsterrassen og se ud over byen, når i selv går rundt og udforsker byen senere.
Vi ser på området omkring Kulturpaladset og jeg fortæller om kommunismens betydning i Polen.
Fra samme sted kigger vi både på de mange pragtfulde højhuse, som er blevet Warszawas visitkort, og på bygninger, som har overlevet 2. verdenskrig – og der er langt flere end man skulle tro, når man ved, at byen blev ødelagt i 1944.
4. Museum for Moderne Kunst – 4.000 kvadratmeteer udstillingshal
Vi går forbi det nye Museum for Moderne Kunst, som med 4.000 kvadratmeter udstillingshal er et sted, hvor kunstinteresserede kan tilbringe lang tid.
5. Próźna-gade – en overlevet gade fra den jødiske ghetto
Próźna-gade er en gade i den jødiske ghetto, der ikke blev ødelagt i 1943 efter opstanden i den jødiske Ghetto.
6. Den Saksiske have
Vi går igennem den Saksiske Have, som blev anlagt af kongerne, mens Polen var i personalunion med Saksen (1697-1763). Her taler vi om den periode, hvor Rusland cementerede sin indflydelse i Polen, inden landet blev delt mellem Preussen, Østrig og Rusland i 1795.
7. Den Ukendte Soldats grav i Warszawa
Hvis vi er heldige ser vi vagtskiftet.
8. Piłsudskipladsen – en plads fyldt med symboler
Her ser vi på Polens frihedshelt fra tiden omkring 1. Verdenskrig, Pilsudski, og taler om, hvordan Polen genvandt sin selvstændighed. Vi ser også på monumentet fra flystyrtet i 2010 og statuen af præsident Kaczynski, som blev dræbt i samme flystyrt. Der er en anledning til at fortælle lidt om den politiske udvikling i Polen siden 2010.
9. Gaden til Slotspladsen i Warszawas Gamle By
Vi kommer forbi Chopin musikbænke og malerier af Canaletto, som lavede detaljerede billeder af Warszawa i 1770’erne. Meget af Warszawa er genopbygget på baggrund af hans billeder.
10. Præsidentpaladset – Thorvaldsen, Wałęsa og præsidenten
Her ser vi den ene af Thorvaldsens to skulpturer i Warszawa og selve præsidentpaladset fra 1643, som siden sin opførelse altid har været en politisk afgørende bygning i Polen. Bygningen blev ikke ødelagt under 2. Verdenskrig.
Her taler vi også om Solidaritet, Wałęsa, strejkerne i Polen i 1970 og 1980 samt rundbordsforhandlingerne i 1989, som førte til kommunismens sammenbrud i hele Centraleuropa. Ældre deltagere vil I huske billederne fra skibsværftet i Gdansk i fjernsynet, mens jeg går lettere hen over disse begivenheder, hvis turen består af yngre deltagere.
11. Slotspladsen i Warszawa
Den gamle bymur, kongeslottet (genopbygget), søjlen med Wasa-kongen og udsyn til den anden side af floden og fodboldstadion.
12. Domkirken og Jesuitter-kirken (ved siden af hinanden).
Vi taler om religiøsitet, kirkens rolle i Polen og den Polske Pave.
13. Rynek i Warszawa = den gamle Rådhusplads
Her ser vi billeder af ødelæggelserne i 1944 og kigger på de genopbyggede renæssancehuse. Det er også tidspunktet til at tale om selve konceptet for genopbygningen af Warszawa, som dels bestod af traditionelle polske elementer, dels af socialistiske byggerier.
14. Nye by – den er også gammel, bare nyere end Gamle By
Vi ser, hvor Marie Curie voksede op. Hendes pige- og mellemnavn var Skłodowska, og hun kom fra Warszawa, som hun forlod og tog til Paris, hvor hun modtog en nobelpris – først i fysik i 1903, derefter i kemi i 1911. Vi ser også en masse andre spændende ting, blandt andet henvisninger til dansk litteratur.
15. Monumentet for Warszawaopstanden
Her taler vi om opstanden i 1944, den politiske baggrund og holdningerne til opstanden. Og så taler vi selvfølgelig generelt om 2. Verdenskrig i Warszawa.
16. Højesteret og retsvæsnets tilstand i Polen
Retsreformer de sidste 10 år, modreformer og retsvæsnets tilstand i Polen. Det er ret forvirrende, men jeg prøver at præsentere det på en enkel og forståelig måde med respekt for de forskellige synspunkter, der er i Polen.
Her når vi så ikke mere, og jeg garanterer heller ikke for, vi når de sidste tre punkter, men i så fald viser jeg retningen og giver en forkortet fortælling om dette.
Men husk på, at turen planlægges individuelt. Hvis I vil stoppe et bestemt sted organiserer jeg turen sådan, at vi slutter der, hvor I gerne vil.
Skriv til mig på m@hardenfelt.dk for at arrangere en guidet tur i Warszawa