Turistguide i Kraków – 5 timers rundvisning
#Guide i Kraków #Rejseleder i Kraków #Rejsefører i Kraków #Turistguide i Kraków #Turguide i Kraków
5 timer – pris 2.400 danske kroner for hele gruppen. Der er indlagt tid til en kaffepause, hvor I kan stille spørgsmål.
6-7 timer inkluderer en tur til den kommunistiske bydel, Nowa Huta, og koster 2.800 kr. + 22 kr. pr. person for sporvognsbillet til Nowa Huta.
Afhentning på jeres hotel, hvis I bor i Centrum. Ellers mødes vi på Rynek ved siden af den store kirke (Kościól Mariacki).
Vi når igennem en masse ting på vores tur, og jeg beskriver ikke alt, hvad vi ser, men nogle højdepunkter er:
1. Rynek i Krakow
Vi går rundt på pladsen og taler om kirken, den store bygning midt på pladsen, som blev brugt til handel i gamle dage. Vi ser også det gamle Rådhustårn og nabopladsen Lille Rynek.
Her taler vi lidt om Krakows position som hovedstad i Polen, hvilket indbyggerne har svært ved at glemme, selv om det er over 400 år siden kongen flyttede til Warszawa. Til gengæld betragter folk i Kraków sig som Polens kulturelle hovedstad.
2. De mange små gader ved Rynek i Krakow
På vejen ser parken, som omgiver den gamle by. Vi kommer også forbi det enorme Slowacki-teater og fæstningen Barbarkan
3. Slaget ved Tannenberg/ Grunwald
Vi standser ved monumentet for slaget ved Grunwald, hvor en polsk-litauiske hær besejrede Den Tyske orden i 1410. Ordenen havde skabt en krigerstat ved Østersøen, og jeg taler om det gensidige forhold mellem ordenen og Polen, og hvad der senere skete for ridderne.
4. Universitetet i Krakow er fra 1364
Ved universitetet taler vi om universitetets historie. Med sin grundlæggelse i 1364 er det et af Nordeuropas ældste universiteter. De studerende og lærerne er fuldstændig klar over universitetets historie, og mener, at de har et langt højere niveau end alle andre polske universiteter. Vi snakker lidt om Krakows rivalisering med Warszawa.
5. Kirken i Polen – den føles tydeligt i Krakow
Vi fortsætter forbi en række kirker og ”Pavens Vindue”, hvor den afdøde Helgen, Pave Johannes Paul II, viste sig om aftenen, når han var i Kraków.
Det er en fin anledning til at tale om kirkens rolle i Polen, kirkens indflydelse på politik og samfund samt hvordan kirken i dag opfattes af befolkningen – og der er mange forskellige opfattelser. Jeg kommer også ind på pavens liv og indflydelse på storpolitikken i 1980’erne.
6. Kongeborgen Wawel – et must under besøget i krakow
Her hilses vi af oprørsgeneralen Kościuszko, som i 1794 startede et oprør mod russerne på Rynek i Kraków. Her taler vi om, hvordan Polen i løbet af 1700-tallet langsomt men sikkert blev absorberet af russerne, som dog måtte dele en del af deres magt med Østrig og Preussen. Det førte til, at Polen blev nedlagt og delt mellem de tre magter i 1795.
Vi går videre rundt på Wawel, hvor vi blandt andet ser ”Dragen”. Vi kommer også frem til kongens bolig, hvor vi taler om Polens rolle i middelalderen, unionen med Litauen og indførelsen af valgkonger i 1573.
7. Det gamle jødiske kvarter, Kazimierz – ikke et must; gør det for fornøjelsens skyld
Her sprudler det af liv, og vi spadserer omkring og holder måske en kaffepause. På vejen fortæller jeg om jødernes historie i Polen frem til 2. Verdenskrig, og jeg taler selvfølgelig om begivenhederne under den nazistiske besættelse.
8. Kunstmuseum og Schindlers Fabrik – har du set filmen?
Vi fortsætter turen til et stort Kunstmuseum, hvor vi stikker næsen indenfor. Derefter afslutter vi turen ved Schindlers Fabrik, hvor jeg fortæller om historien og filmen.
Valgmulighed: Vi forlænger turen med et par timer og tager til Nowa Huta – en bydel opført i socialistisk stil efter 2. Verdenskrig. Her vil jeg fortælle om baggrunden for Nowa Huta, arkitekturen og lidt om socialistisk byggeri generelt, både lige efter krigen og i 1970’erne.
Skriv til mig på m@hardenfelt.dk for at arrangere en guidet tur i Krakow