Sopot
En speciel atmosfære
Sopot er en selvstændig by, som ligger klemt inde, midt imellem Gdynia og Gdansk. Skellet mellem byerne er dog helt umærkeligt, hvis man da ikke er opmærksom på et lille vejskilt, som angiver at man nu befinder sig i Sopot.
Sopot nævnes første gang i et dokument fra 1283, hvor byen betegnes som et fiskerleje. Byen var i middelalderen underlagt et cistercieneserkloster i det nærliggende Oliwa. Efter den første deling af Polen i 1772 blev Sopot indlemmet som en del af Preussen.
Allerede fra det 16. århundrede blev byen anvendt som sommerresidens og badested, og fra 1823 begyndte den franske læge Jean Georg Haffner, som kom til Gdansk i Napoleonskrigenes kølvand, at produktudvikle Sopot med badeanstalt, kursted og mole. Samtidigt begyndte der at opstå feriehoteller.
Jernbanen kom til byen i 1870, og turisme var anledning til en hastig udvikling; i 1901 opnåede Sopot købstadsrettigheder.
Efter afslutningen af 1. Verdenskrig blev Sopot indlemmet som en del af Fristaden Gdansk. Byen fortsatte med at blomstre, blandt andet med åbningen af luksushotellet ”Grand” i 1927, og opførelsen af en ny mole i XXX-large størrelse samme år. I 1945 blev Sopot indlemmet i Polen, og fortsatte i kommunisttiden med at spille en vigtig rolle som turistcenter.
Den tyske forbindelse
Sopot har i alle årene været tæt forbundet med det overvejende tyskprægede Gdansk, og turismen har da også været båret af tyskorienterede rigmænd, hvilket tydeligt er kommet til at præge byens arkitektur. Området slap stort set uskadt gennem 2. Verdenskrig, og efterkommere af førkrigs-befolkning lever i nogen grad stadig i byen, selv om de fleste fastboende er tilflyttere. Den tyske fortid er dog umiskendelig, når man går gennem byen, særligt i arkitekturen, hvor ældre huse og villaer står som tydelige eksponenter for germansk kulturarv.
Sopot – lige foran molen
Universitet
Det der gør Sopot til noget specielt er at det er en rigtig, levende by, og ikke bare et feriecenter. Her er masser af boligbyggeri med folk som arbejder forskellige steder i 3-city. Der er også mange studerende i Sopot, hvilket er med til at give en speciel stemning, hvor turister og festglade fra Gdynia og Gdansk blander sig med fastboende studerende. Gdansk universitet har en stor afdeling for ledelse og økonomi, og en række andre højere uddannelsesinstitutioner holder til her. Det er også værd at bide mærke i Sopot-skolen for polsk for udlændinge, som i 1990-erne blev anset for et af de førende centre i Polen, hvis man som vesterlænding skulle lære polsk.
Teater og festivaler
Sopot huser et par glimrende teatre, som imidlertid spiller på polsk, og som oftest har reserveret langt ud i fremtiden. Nogen af forestillingerne har eksperimental karakter, og der ses også teaterforestillinger på strandbredden. Endvidere findes adskillige musikbegivenheder sted, blandt andet på Skov-operaen og ved live-arrangementer på byens mange værtshuse.
Den mest kendte festival er nok Sopot sang festival som foregår på Skov-operaen, og som er løbet af staben siden 1962. Her ses store, klassiske opsætninger, udført at både polske og internationale topnavne, men flere radio- og tv-stationer afholder også regelmæssigt årligt tilbagevendende begivenheder.
Væddeløbsbanen
Væddeløbsbanen i Sopot havde sin storhedstid i mellemkrigsårene, hvor byen hørte med til Gdansk. Banen er nu ejet af Sopot by, og der afholdes løbende både væddeløb og springkonkurrencer.
Sopot by
De centrale områder i Sopot har udviklet sig med stormskrift indenfor det sidste årti, men hovedparten af byen er uændret i sin stemning og elegance, der vidner om en anden tidsalder. Mange af villaerne er lavet om til pensionater, og endnu flere lejer værelser ud på korttidsbasis, mens der overalt opstår nye restauranter og cafeer, med kvaliteter der viser at selv om det er en turistby, så lever de fleste etablissementer på renomme og tilbagevendende gæster.
Arkitektur
Arkitektonisk adskiller Sopot sig klart fra nabobyerne Gdynia, som er modernistisk i stilen og Gdansk, som primært er opført i en gotisk-barok stil. Boligområderne i Sopot består overvejende af klassiske huse, opført i en kombination af teglsten og træ. De ses stadig i en forvokset udgave. I begyndelsen af det 20. århundrede præges arkitekturen af en historisk romantisme, hvor byggematerialerne er uændrede, men hvor husene vokser betydeligt og samtidigt tilføjes ornamenteringer, udhæng og store terrasser; specielt de store verandaer i alpestil kendetegner bygningerne fra omkring år 1900, men stilen er ofte videreført i nyere byggeri og moderne etageejendomme. Når man kommer væk fra centrene i Sopot er byen relativt fredfyldt, og det er en arkitektonisk oplevelse at spadsere rundt på villavejene og studere husenes mangfoldighed. Ved hovedvejene og strandpromenaden er husene nogen gange vokset til palæstørrelse, og huser ofte pensionater eller hoteller.
En beboelsesejendom med de for området karakteristiske tilbyggede verandaer i træ
Molen
Den mere end en halv kilometer lange træmole er blevet et symbol på Sopot i en sådan grad at den er blevet udstyret med navnet på den største af alle polakker, nemlig den afdøde pave Johannes Paul II. I det daglige kaldes den dog bare ”molen”, men i Polen er der en forkærlighed for at opkalde parker, skoler og andre betydelige bygningsværker efter Polens store sønner (samt nu og da døtre). I folkemunde er det Europas eller verdens største mole, og det er da rent faktisk også den længste træmole i Europa, samtidig med at den er udstyret med en potent bredde og ser ud som et ganske solidt bygningsværk.
Den første mole fra 1827 var blot 32 meter lang, men allerede i 1910 blev den forlænget til 310 meter. Den nuværende form og længde fik den i 1928.
Molen er et must når man er i Sopot, det er her man mødes, her man forelsker sig i byen. Foran molen findes en stor rekreativ plads, men selve molen er blevet så populær at byen er begyndt at tage entre i sommerperioden (7 zloty for voksne, halv pris for børn). Mange er småsure over at skulle betale for at tage en spadseretur, men det begrænser menneskemængden så meget at man kan se hvad der sker når man er derude. Pladsen foran molen er et ideelt legeland, med børnecykler, bænke og et lille fyrtårn med kobbertag fra begyndelsen af det 20. århundrede.
Først og fremmest får man er fantastisk udsigt mod land, hvor der er frit udsyn til stranden på begge sider. Mod Gdansk kan man se ind til Nowy Port og Westerplatte, mens der mod Gdynia er udsyn til Orlowo og klippen som rager ud i bugten. Ud mod bugten skimtes halvøen Hel i det fjerne, og ude på vandet er der en livlig trafik af lystfartøjer, vandsportsudstyr, store fragtskibe og færger.
Det yderste stykke er molen huser en mindre lystbådehavn, med et varieret udbud af både, fra joller til yachter. Trangen til en sejltur kan tilfredsstilles langs selve molen, hvor motorbåde tager passagerer med ud på korte, halsbrækkende ture. På spidsen findes selvfølgelig også en restaurant samt mulighed for at kigge på landskabet gennem kikkerter.
Igennem året bruges molen ofte til forskellige arrangementer såsom optræden, musikgrupper eller kulinariske festivaler.
Monte Cassino
Monte Cassino er strøggaden i Sopot, det er her det hele sker. Gågaden har navn efter et italiensk bjerg, hvor et polsk korpus i 1944 kæmpede på allieret side i et slag mod tyske tropper. Gadens fulde navn er Monte Cassinos Helte gade, men af lokale betegnes den oftest Monciak.
Monte Cassino starter sådan cirka hvor moleområdet slutter; her ses en stor plads, omsluttet af moderne hoteller og butiksområder, som har afløst de træboder som indtil for få år siden prægede området.
Gaden skråner let opad, og udmunder ved lokalbanen og Niepodleglosci (Uafhængighedsalleen). På vejen møder man overvejende traditionelt Sopot-byggeri, men der er også enkelte moderne, halvkedelige bygninger og nogle moderne, arkitektoniske perler, blandt andet Krzywy Domek (det Skæve Hus), et kontor- og indkøbskompleks med surrealistisk form og interiør, opført i 2004 af arkitekterne Szotynski og Zaleski.
Monte Cassino præsenterer en mangfoldighed af stilarter og forretningstyper, men det hele til særdeles eller rimeligt overkommelige priser. En meget stor del er henvendt til familier, det vil sige forretninger med lækker is, stande med hollandske vafler, pizzeriaer og gadeteater, men her er også almindelige fortovsbeværtninger, et par hippe musikklubber og en natklub med frække damer. Oppe på toppen sider gadekunstnerne og laver træudskæringer og karikaturportrætter, og med mellemrum finder man butikker af forskellige typer.
Her er hottest fra maj til september, men der er en vis trafik hele året, og egentligt er her måske mest behageligt om for- og efteråret, hvor man kan nyde området, uden at støde ind i sine medturister.
Sidegaderne
Hvis man drejer væk fra Monciak, og ind mod sidegaderne vil man i begyndelsen støde på små cafeer og vinbarer, drevet med hjertet af mennesker som har fuldbyrdet en drøm ved at åbne et lille lokale i Sopot. Man finder også gode restauranter, lidt butikker og nogle klublokaler, men generelt er gaderne præget af en utrolig fred i det øjeblik man drejer væk fra Monte Cassino, en fred der understreges af de gamle huse og de lidt viltre, men velplejede, haver.
Ul. Niepodleglosci og Sopot på den anden side af hovedvejen
Man krydser jernbanelegemet i en viadukt, og så er man på Al. Niepodleglosci (Uafhængigheds Alleen). Det er en solid forbindelsesvej mellem Gdansk, Sopot og Gdynia, og her begynder byen an ligne en mere normal by, stadig med et særegent liv, men med mindre larm og fest (med mindre man lige møder nogen som er på vej hjem). På Niepodleglosci finder man skoler, forskellige institutioner og beboelsesbyggeri, og boligkvarteret fortsætter på den anden side af gaden, hvor de ældre beboelsesejendomme og beboerne i forening skaber en ganske speciel stemning. Lidt længere oppe – i Øvre Sopot – finder man gamle villaer som imponerer, ikke bare med deres enorme størrelse, men også detaljerigdommen og de rustikke byggematerialer. Man finder også enkelte lejlighedsblokke i samme stil, og det er alt sammen omringet af skov og vild natur til begge sider.
Spadseretur langs strandpromenaden
Langs stranden finder man både gangareal og cykelsti, og på begge sider er det tykt med strandrestauranter, liggestole og små hoteller. Maden er normal god og billig, men strandpromenaden i Sopot er visse steder primært god, særligt i højsæsonen, hvor priserne får et hak opad.
Stranden og vandet er selvfølgelig afgørende for sportsudøvelsen i Sopot. Der er adskillige klubber for forskellige former for vandsport, som holder til langs stranden, ved molen og andre steder i byen – men ruten langs stranden er det mest populære sted for den slags klubber.
Strand
Om sommeren er her rigtig mange mennesker, og der er en af de få gange jeg har set en cykelsti med hastighedsbegrænsning – til 10 km. i timen; så er det ligesom gjort klart at man ikke skal cykle for sportens skyld, i hvert fald ikke langs stranden i Sopot, hvor det lokale politi trods sin imødekommenhed overfor turister kan være ret håndfast. Husk at den lokale dommer har en tendens til at være meget ubehagelig overfor folk som cykler under påvirkning af alkohol.
Send en e-mail til m@hardenfelt.dk hvis du gerne vil have en dansktalende guide til at vise dig de vigtigste steder i Warszawa.