Gdansk – Gamle By
Når man besøger Gdansk føler man sig hensat til middelalderen, og selv om meget af byen består af rekonstruktioner fra efter 2. Verdenskrig, så er der også så meget af de gamle bygninger tilbage at man føler det autentisk. Gaderne følger overvejende planen fra middelalderen, og over 30% af gaderne har haft det samme navn i over 500 år. Den gamle by er et af Europas største historiske centre, og det gamle bycenter er ca. dobbelt så stort som det tilsvarende bycenter i Krakow. For de som har besøgt Krakow er stilen bestemt en sammenligning værd; byggestilen er ganske anderledes, præget af funktionen som havneby, hvor kældre blev brugt som magasiner, pakhuse som ligger side om side og så selvfølgelig den tyske påvirkning byen som gammel hansestad var underlagt.
Dlugi Targ
Dlugi Targ
Gdansk har ikke noget ”Rynek” – eller rådhusplads – som de fleste andre polske købstæder. I stedet er byen udstyret med en bred gågade, Dlugi Targ (det lange marked), som går fra Targ Weglowy (Kultorvet) til kanalerne. Den er sådan en mellemting mellem Las ramblas i Barcelona og Strøget i København. Arkitektonisk minder Gdansk i øvrigt meget om København, og en rundtur her får mig som regel til at tænke på Kgs. Nytorv og Nyhavn i København. Sammenligningen holder dog kun til man får regningen for sine fadøl – de gyldne dråber er væsentligt billigere i Gdansk end i Nyhavn.
Dlugi Targ har ligget hvor det ligger siden middelalderen, og har fra begyndelsen været centeret for handel og væsentlige beslutninger i Gdansk, uanset om byen har været under polsk eller tysk overhøjhed. Ruten gennem Dlugi Targ betegnes også som kongevejen.
Gaden begynder som nævnt ved Targ Weglowy. Hegnspælen er Zlota Brama (den Gyldne Port), som blev opført i 1612, og tegnet af den hollandske arkitekt Abraham van Blocke.
Gaden blev stort set totalsmadret under 2. Verdenskrig, men de fleste af bygningerne er tro gengivelser af de originale huse. Gaden er en blanding af sen-gotisk stil og barok, med betydelig indflydelse fra hollandske arkitekter og kunstnere. Man ser mange bygninger i samme stil i sydtyske og hollandske byer, men de er oftest blevet lidt skæve med tiden, og de snorlige facader i Gdansk afslører at her er tale om rekonstruktioner.
Den Grønne Port, set fra havnefronten. Den tidligere kongelige residens.
Dlugi Targ slutter ved Brama Zielona (den Grønne Port), som fører ud til kanalerne. Bygningen fra 1568 (genopbygget) er opført af Regnier fra Amsterdam i hollandsk stil. Paladset var oprindeligt tænkt som residens for de polske konger, men der var aldrig nogen polske konger der overnattede i bygningen. Nationalmuseet i Gdansk benytter nu bygningerne til maleriudstillinger.
Dlugi Targ er præget af et intenst liv. Både turister og lokale mødes i cafeerne eller samles om gøglerne, der er aktive hele sommerhalvåret. Det er selvfølgeligt hyggeligt at sidde at nyde stemningen på pladsen, men man finder mange små listige steder, hvis man vover sig ind i sidegaderne og ned i kældrene.
På trods af at gaden i aftentimerne er totalt fyldt, så dør den ud inden midnat, hvor nattelivet skal søges i de tidligere nævnte sidegader og kældre.
På vejen gennem gaden ser man blandt andet det gotiske rådhus, Neptun Springvandet, og et væld af imponerende palæer.
Rådhuset
Det gamle rådhus
Bygningen af det nuværende rådhus blev påbegyndt i 1379, mens byen var domineret af den Tyske Orden. I det følgende århundrede kom byen tilbage under Polen, byen blomstrede og rådhuset blev udvidet. Stilen er gotisk, med renæssanceelementer som er tilført senere. Det er et effektfuldt bygningsværk, med 5 høje etager og et tårn som rager 83 meter op i luften; øverst oppe står en forgyldt statue af Kong Zygmunt August (1548-1572). Bygningen blev slemt medtaget i forbindelse med det sovjetiske bombardement af byen i 1944, men det lykkedes at redde murene samt at rekonstruere de ødelagte dele. Rådhuset er i dag hovedsæde for Gdansk Bymuseum, og kan beses af besøgende. En tur en i de prægtige middelaldersale er absolut en afstikker værd.
Neptunspringvandet
Neptunspringvandet ligger midt på pladsen, og hører uden tvivl til et af de mest fotograferede objekter i Gdansk
Neptunspringvandet fra 1633 opstod på bestilling af Gdansks byråd, som ønskede byen udstyret med et repræsentativt springvand i forbindelse med rådhuset. Som mange andre af byens arkitektoniske mesterværker blev springvandet opført af en gruppe kunstnere af hollandsk oprindelse (hvor fx. arkitekturen i Warszawa og Krakow er mere inspireret af italienske arkitekter). Springvandet og Neptun blev tegnet af Abraham van den Blocke, mens selve formgivningen blev foretaget Piter Husen, og bronzeafstøbningen udført på et lokalt støberi i Gdansk.
Dom Uphagena (Uphagens hus). Købmanden Jan Uphagen erhvervede bygningen i 1775, hvorefter han ved hjælp af arkitekten Jan Benedykt Dreher brugte de næste 12 år på at gennemrenovere bygningen, såvel facade som indendørs. Resultatet blev et pragtpalæ, som den barnløse købmand overdrog til en fond, som skulle sørge for at fastholde bygningen i uændret form. Fra år 1900 har bygningen været åbnet for offentligheden, og selv om bygningen blev ødelagt under 2. verdenskrig lykkedes det at redde omkring 40% af den oprindelige indretning, og palæet blev genopført i oprindelig form, med anvendelse af de overlevende elementer. Et besøg giver således vidnesbyrd om hvordan velhavende købmænd levede i 1700-tallet.
Lystbådehavnen
Efter Zielona Brama kan man vælge at fortsætte ligeud over en lille kanalbro, som fører frem til de nyeste rekonstruktioner af det gamle Gdansk. På den ene side ses en lille perlerække af små palæer fra år 1999, og for enden af gaden et lille tårn, som er en del af byens originale forsvarsværker fra det 15. århundrede.
Området er præget af hoteller, butikker og små restauranter, og hvis man drejer til venstre kommer man ned i en yndig lille lystbådehavn, som også huser mikrobryggeriet Brovarnia Gdanska.
I stedet for at dreje til venstre kan man også fortsætte ligeud af Dlugie Ogrody (de Lange Haver). Dette område var indtil for få år siden kendt som et af de mere rå områder i Gdansk, og stemningen er da også fortsat mere lokal end i den Gamle By. Gråt kommunistisk beton blander sig med moderne arkitektoniske perler og nogle enkelte murstenshuse fra før 2. Verdenskrig. Imidlertid kan man også betragte hele gaden, fra begyndelsen af ul. Dluga til slutningen af ul. Dlugie Ogrody som et langt strøg, og gaderne blev da også set som en sammenhængende helhed i middelalderen.
Mod højre finder man Nedre By (Dolne Miasto) – et industriområde fra det 19. århundrede. Området blev stort set ikke påvirket af 2. Verdenskrig, og man kan derfor se et righoldigt udvalg af fabriksbygninger og beboelsesejendomme fra efter 1850. Området blev ikke vedligeholdt efter 1945, så mange af bygningerne er i dybt forfald, hvilket selvfølgeligt har indflydelse på huslejer og områdets faste beboere. Man kan sagtens gå igennem området, men der er ingen grund til at provokere ved at se alt for turistet ud eller knipse med kameraer hele tiden – det kan blive negativt opfattet af kvarterets indbyggere. Ikke desto mindre findes også vedligeholdte ejendomme, og en tur igennem området giver er godt indtryk af byen før 2. Verdenskrig.
Tilbage til Zielona Brama. Hvis vi kommer fra Dlugi Targ kan vi også dreje til venstre, hvilket bringer os ind i kanalområdet, som jeg plejer at kalde Nyhavn. De gamle bygninger er simpelt hen smukke, stemningen er afslappet, og selv om området er domineret af turister virker det ægte, måske et udtryk for at det er lykkedes at skabe en autentisk havnefront.
Langs kanalen ligger autentiske porte som fører ind i Gdansk gamle by. Det er særligt værd at lægge mærke til den gamle kran fra 1444, flankeret at to historiske tårne, som med en løfteevne på 4 ton hørte til datidens kraftigste kraner. Selve kranen blev brændt under krigen, og både den og tårnene er renoveret efter krigen.
Der er direkte udsigt til Filharmonien og lystbådehavnen samt skibene, som boltrer sig i kanalen. Det er også herfra der om sommeren er færgeforbindelse til Sopot, Gdynia og Hel.
Gennem porten til Mariacka-gade
Adskillige smågader fører fra kanalen og ind mod centrum; en af dem er Mariacka-gade, der oftest betegnes som en af Polens smukkeste steder. Den smalle, brostensbelagte gade er omfavnet af smalle 3-etagers byhuse i forskellige, diskrete farver, mens gaden lukkes af et gammelt murstenshus med en gotisk buegang ud mod kanalen, og til den anden side den imponerende Mariacki-kirke (Mariakirken), som tårner sig op mod himlen. På gadeniveau er stueetagerne og kældrene omdannet til hyggelige cafeer og ravbutikker, i et sådant omfang at man godt kan sige at gaden er Polens ravcenter.
Uden særligt udstyr er det stort set umuligt at afgøre om rav er ægte eller en efterligning laver af kunststoffer, og derfor bør man normalt være særdeles skeptisk mod at købe ravprodukter af gadehandlere og lignende, men butikkerne i Mariacka-gade lever af det gode omdømme, og det vil næppe være muligt at købe efterligninger her. Under alle omstændigheder – selv om man ikke er ude efter at købe noget – så det værd at bruge lidt tid på det smukt udførte kunsthåndværk med rav, der som oftest er udført af kreative specialister med sans for detaljer.
Gadens skønhed stammer ikke fra at bygningerne er specielt pragtfulde, selv om ravbutikkerne selvfølgelig giver lidt glimmer. Det væsentlige er den lukkede form, med udsigten til den massive kirke, og så de traditionelle huse, som alle er udstyret med en fortrappe og en lille terrasse foran bygningen, i ældre tider et arkitektonisk særkende for Gdansk, men nu kun bevaret enkelte steder i byen.
Kirken tårner med sine 82 meter til øverste spir godt op i landskabet i de smalle gader og små pladser som omringer helligdommen. Kirken har et samlet areal på 5.000 kvadratmeter, og hører som sådan til en af de største kirker i Polen, og verdens største murstenskirke i gotisk stil. Det er en vældig kirke, som skal opleves for at få det rette indtryk af dens dimensioner.
Kirken er bygget som et romersk kors, med høje, ovale blyindfattede vinduer. På trods af adskillige ombygninger er den gotiske arkitektur fastholdt, og de røde mursten vidner om en anden tidsalder.
Indenfor ser kirken umiddelbart relativt beskeden ud, taget i betragtning af at der er tale om en af de kendteste kirker i Polen, men hvis man går rundt og betragter de enkelte dele mere koncentreret oplever man en detaljerigdom og skønhed ud over det sædvanlige. Den lidt mindre pompøse udsmykning er muligvis et levn fra kirkens mange år som protestantisk kirke i det tyskprægede Gdansk.
Der har ligget en kirke på dette sted siden (formodentligt) 1266; den nuværende kirke begyndte man at bygge i 1343, men bygningen blev løbende udvidet, og først i 1502 stod kirken færdig i den form den har i dag. I 1945 blev bygningen delvis ødelagt efter artilleriild, og den måtte igennem en omfattende genopbygning, inden den stod færdig i 1955.
For 4 zloty kan man komme op i det håjeste tårn, hvor der er en udkigspost med fantastisk udsigt over byen. Tårntrappen er stejl og smal (en for dem der går op, og en for nedadgående), så det anbefales at benene er i rimeligt god form inden man giver sig i lag med opstigningen.
Targ Weglowy (Kultorvet)
Hovedstrøget – Dluga – munder ved Zlota Brama ud i Targ Weglowy. Det er en af de mest dynamiske pladser i Gdansk, med adskillige hippe værtshuse, teater og middelalderfængslet.
Katownia – middelalderfængslet tjente ældre tider som retssal, fængsel og område til gennemførelse af korporlig afstraffelse. Det blev suppleret af en ikke længere eksisterende skamstøtte uden for fængslet, hvor der også fandt henrettelser sted.
Zbrojownia (våbenkammeret) – måske den mest iøjnefaldende bygning på pladsen. Våbenkammeret stod klar i 1605, og var svaret på en stedse større militær trussel fra svensk side. Det er opført i hollandske rødsten, rigt ornamenteret og udstyret med forgyldte figurer. Bygningen brændte ned i 1945, men blev genopført i oprindelig stil efter krigen. I umiddelbar nærhed af våbenkammeret befinder der sig et af de gamle forsvarstårne, der senere tjente som opbevaringssted for krudt.
Drzewa millenium – Tusindsårstræet, som markerede Gdansk 1000-års jubilæum i 1997. Træet er udført i metal af kunstnerne Wojciech Schwartz og Leonard Dajkowski, og symboliserer solidariteten mellem verdens lande.
Pladsen huser også et teater samt kunstakademiet i Gdansk, og bruges ofte i forbindelse med koncerter, markeder og andre arrangementer; helt generelt et fint sted at spadsere og møde nye mennesker.
Skibsværftet
Gdansk skibsværft er blevet et symbol på byen – det opstod umiddelbart efter 2. Verdenskrig på et område som tidligere havde huset et tysk skibsværft, og som sådan blev det hurtigt et symbol på Polens genopstandelse fra verdenskrigens ødelæggelser. Værftet byggede i løbet af sin eksistens under det kommunistiske Polen en lang række forskellige skibstyper, fra fragtskibe over fiskerbåde og færger til sejlskibe, og som sådan var det en virksomhed af strategisk betydning for landet, også på grund af den betydelige eksport, som trak udenlands valuta til landet – en klar mangelvare i datidens Polen.
Skibsværftsarbejderne var relativt forkælede i kommunisttidens Polen, et udtryk for at man søgte at give de bedst mulige forhold for strategiske industrier som sværindustri og minedrift. Det var måske dette som gav netop disse grupper deres særlige selvbevidsthed, for det var i hvert fald i disse grupper at de politiske uroligheder opstod i efterkrigstiden. Arbejderne på Gdansk Skiftværft havde flere alvorlige livtag med regeringen når økonomiske kriser begrænsede deres købekraft, en af de mere alvorlige i 1970, hvor militærenheder åbnede ild mod og dræbte en række strejkende arbejdere fra skibsværftet. 10 år senere besatte arbejdere under ledelse af Lech Walesa værftet, og tilkæmpede sig her retten til at danne en fri fagforening, Solidaritet, som ikke var kontrolleret af regeringen. Glæden varede indtil undtagelsestilstanden i 1981, men Solidaritet og Lech Walesa var nu etablerede som en politisk opposition, som magthaverne ikke havde den fornødne politiske styrke og vilje til at udslette. Den politiske aktivitet som bredte sig i hele det polske samfund havde sine rødder på Skibsværftet, og det var også herfra det lykkedes at gennemtvinge de demokratiske ændringer i 1989. Strejken i 1980 er blandt andet skildret i Andrzej Wajdas storfilm, Jernmanden, som blev filmet i 1981.
Når man passerer værftet fra hovedvejen, jernbanen eller kanalen ser man tydeligt de enorme sværvægtskraner som står ved siden af hinanden i ubevægelig majestæt, mens de giver en klar fornemmelse af den aktivitet der en gang har været på området. Foran hovedindgangen ses en række historiske symboler fra arbejdskampene, og umiddelbart foran værftet findes et gammelt boligkvarter, med originale murstenshuse fra omkring århundredeskiftet. Det er et område med en masse charme, som giver et fantastisk indtryk af bylivet, også i tiden før 2. verdenskrig.
Gdansk Skibsværft har efter 1989 gennemlevet vanskelige tider og adskillige økonomiske redningsaktioner og rekonstruktioner, som ofte er blevet hævet til nationalt politisk plan på grund af skibsværftets symbolske betydning for det kommunistiske systems sammenbrud. Aktiviteterne på området er nu voldsomt diversificerede, mandskabsstyrken er decimeret, og virksomheden er holdt helt op med at bygge skibe. Der produceres dog stadigt skibsbunde og der findes et relativt stort reparationsskibsværft. Samtidigt er man begyndt at frasælge dele af området til forskellige formål, og der foregår også forskellige kulturelle aktiviteter på området.
Stationen
Hovedbanen i Gdansk befinder sig i udkanten af den Gamle by, 10 minutters gang fra Skibsværftet, og i kort afstand fra nogen af byens største hoteller. Det lykkedes at redde murerne, selv om bygningen blev brændt af den Røde Hær i 1945, og Hovedbanen anno 2013 minder betydeligt om den pompøse banegård som stod færdig i år 1900. Stilen var en blanding af renæssance og barok, og denne blanding giver bygningen et specielt særpræg.
Bygningen er trafikknudepunktet i Gdansk, med busstationen liggende lidt opad i forhold til stationen samt sporvognslinjer og bybusser på hovedgaden foran banen, og så ikke mindst, her er endestationen for bybanen, som kører et stykke fra kystlinjen og forbinder Gdansk med Sopot og Gdynia.
Terrænet omkring banen er fyldt med liv, fra det mere stilfulde på luksushotellerne til lidt mindre stilfulde grupper som samles i en fælles interesse for billigt, lokalproduceret narkotika; Men de fleste er lokale beboere på vej til eller fra deres gøremål.
Torvehallerne
Torvehallerne i Gdansk ligger lige bag ved Targ Weglowy (Kulturvet), nogle få minutters gang fra hovedstrøget. Det er en specifik bygning fra 1896, røde teglsten, buede døre og vinduer samt adskillige tårne. I middelalderen lå der en kirke på dette sted, og arkæologiske udgravninger har fastslået at det var et populært begravelsessted. bygningen overlevede stort set uskadt det 20. århundredes voldsomme begivenheder
Bygningen har for nylig gennemgået en grundig renovering, og åbnede i 2005 med en smukt oppudset facade, renoverede boder og et cool image. Udenfor er der som tidligere tætliggende boder, som sælger grøntsager og andre livsnødvendigheder.
Jeg må indrømme at jeg bedre kunne lide den gamle torvehal, hvor bygningen var tydeligt præget af tidens tand, og boderne var langt mere primitive end i dag – men på en måde også mere menneskelige. Selv om der stadig er en forskel, så er hallerne efter min mening kommet lidt for meget til at ligne de store indkøbscentre som man kan finde alle andre steder. Der er dog en egen stemning, og er man i Gdansk er det noget som skal ses, om ikke andet på grund af arkitekturen.
Hallen er indrettet i tre planer, og kælderetagen er nok den mest spændende, med udgravede overleveringer fra en kirke som lå her i 1200-tallet. Det kontrasterer på en spændende måde med det moderne, strømlinede look som ellers præger hallen. På bagsiden ses et stort antal blomsterbutikker, som specialiserer sig i kunstfærdige buketter til højtidelige anledninger.
Posthuset
Det gamle hovedposthus i Gdansk er udødeliggjort i Gunter Grass mesterlige fortælling, Bliktrommen, som handler om Gdansk i perioden inden 2. Verdenskrig, og skildrer episoden hvor posthuset i 1939 forsvarede sig mod de tyske angrebstropper. Posthuset er i dag en let forfalden bygning, som holder til bag havnearealet, men der er en vis skønhed i dens firkantede form og den store plads foran bygningen. Her ses også en statue som erindrer posthusets forsvarere, og et museum hvor man kan sætte sig ind i det polske postvæsens historie, der har rødder tilbage til middelalderens postvogne.
Befæstningen
Gdansk har været befæstet og omgivet af voldgrave siden 1271, mens bymurene blev bygget fra 1343. Det er ikke så frygtelig meget af den originale befæstning som har overlevet til i dag, men hvis man går rundt om byen vil man her og der finde brudstykker af den gamle mur, og langs kanalen, på Targ Weglowy og flere andre steder findes gamle tårne og befæstningsanlæg, som i ældre tider var retræte for de soldater som skulle beskytte byen.
Det moderne Gdansk
Gdansk har en hyggelig, nogen gange lidt doven, havnebyatmosfære over sig, men byen undergår en hastig modernisering. Når man går rundt i byen ser man overalt moderne boligblokke og kontorbyggeri i luksusklassen, som tårner sig op over byens ældre huse. De nyåbnede butikker bærer præg af at være indrettet af professionelle butiksdesignere, og stadig flere internationale firmaer har afdelinger i byen – her ser servicecentre og softwareudviklingsafdelinger, og også mange danske virksomheder har fundet vejen til Trojmiasto, hvor transporten til København er kort, og det er relativt nemt at finde dansktalende og motiveret arbejdskraft.
Byen har altid haft et levende restaurationsliv, men de sidste års udvikling har højnet kvaliteten og mangfoldigheden indenfor branchen. Når ses bort fra enkelte undtagelser, så er infrastrukturen lækker, moderne og velfungerende, ikke bare i selve Gdansk, men i hele trojmiasto-området. På trods af alt det moderne bevarer området imidlertid sin karakter og sjældne egenart, man føler at det måske nok er Polen, men det er også noget andet, og dette andet er måske endda mere fremtrædende end det polske.
Send en e-mail til m@hardenfelt.dk hvis du gerne vil have en dansktalende guide til at vise dig de vigtigste steder i Warszawa.