Dansk for udlændinge

Danskundervisning for medicinsk personale

Danskundervisning har i mange år været min hovedbeskæftigelse, dels som underviser i dansk som fremmedsprog på Det Danske Kulturinstitut i Warszawa, dels som modersmålsunderviser for danske elever på den Amerikanske Skole i Warszawa.

Jeg kan lide at undervise

Det har alle været berigende opgaver og en nydelse at se resultaterne, når kursister kunne tage afsked med Polen, for at starte et nyt liv i Danmark.

Masser af erfaring med at undervise udlændinge

Igennem de sidste 15 år har jeg regelmæssigt deltaget i kurser for medicinsk personale. Her har jeg haft et tæt samarbejde med rekrutteringsfirmaet Paragona, men også andre virksomheder, som har organiseret danskkurser i Polen, inden personalet begyndte deres nye job i Danmark. Grupperne har omfattet læger, sygeplejersker og ambulancereddere, som i løbet af et fuldtidskursus lærer tilstrækkeligt dansk, til at kunne klare opgaverne i Danmark. Kurserne løber typisk over 4 måneder (niveau B1) eller 6 måneder (niveau B2). Samtidigt undervises med vægt på arbejdssituationen, således at fagsproget typisk ligger på mindst B2 efter 4 måneder og C1 efter 6 måneder. 

Organisering af kurser i dansk for medicinsk personale

Jeg påtager mig forsat gerne undervisning for rekrutteringsfirmaer og andre institutioner, som planlægger at ansætte kandidater til jobs indenfor det danske sundhedsvæsen. Jeg har størst erfaring med undervisning af polakker og ved præcist, hvilke sproglige forudsætninger de har fra deres modersmål. Det gør undervisningsprocessen langt lettere, men jeg har da også undervist enkelte kandidater fra andre europæiske lande.

Internetkurser en-til-en for medicinsk personale

Jeg kan påtage mig individuel undervisning (1 til 1) gennem internettet. Hvis der er flere deltagere finder jeg ikke, at fjernundervisning er tilstrækkelig effektiv, og – såfremt der er mere end en enkelt deltager – vil derfor kun deltage i stationære kurser. 

Intensive kurser i dansk for udlændinge

Intensive kurser gennemføres typisk 30 lektioner af 45 minutter om ugen (plus hjemmearbejde), og der skal derfor være 2-3 lærere til sådan et kursus. Her er jeg selvfølgelig også behjælpelig med at finde erfarne dansklærere i Polen, så vi kan sammensætte et stærkt team til undervisningen.

Skriv til m@hardenfelt.dk, hvis du vil have et tilbud på danskundervisning af medicinsk personale eller dansk for udlændinge.